Mellem de tidligere fabriksbygninger på ydre Nørrebro i København rejser Imam Ali Moskéens to minareter sig 32 meter op i luften. Et par kilometer derfra har den store moské i Rovsingsgade en 20 meter høj minaret. Men i fremtiden skal den slags tårne helt forbydes i Danmark, og samtidig skal det nedfældes i lovgivningen, at moskéer i Danmark ikke kan kalde til bøn. Det mener Dansk Folkeparti, der har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minareter.
Partiet vil med forslaget pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et forbud mod at opføre minareter ved moskéer i Danmark i denne folketingssamling.
”Det skal i fremtiden ikke kunne lade sig gøre, at en stormoské opfører en minaret. Den byggeskik passer ikke til danske forhold, og synlige og markante islamiske symboler bidrager negativt til samfundsudviklingen ved at understrege forskellene mellem muslimer og danskere. Samtidig er disse symboler også hindrende for integrationen af muslimer i Danmark,” siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.
Han understreger, at partiet også ønsker et egentligt forbud mod offentligt bønnekald fra moskéer i Danmark.
”Jeg har selv besøgt en moské i Malmø, der kaldte til bøn offentligt, og der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere moskéer gøre det samme,” siger Martin Henriksen.
I øjeblikket er der ikke offentligt bønnekald fra moskéer i Danmark – heller ikke fra de to store moskéer på Nørrebro. Det skyldes, at Københavns Kommunes Borgerrepræsentation som betingelse for godkendelse af moskéerne har krævet, at de frasiger sig muligheden for at kalde til bøn.
Seniorforsker Eva Maria Lassen fra Institut for Menneskerettigheder mener, at et forbud mod opførelse af minareter er en begrænsning af religionsfriheden.
”Ifølge Grundloven skal der være tungtvejende grunde til at begrænse religionsfriheden som for eksempel hensynet til den offentlige orden. Hvis muslimer ikke må markere, at de har en religion og en byggeskik, der er anderledes end flertallets, så er det en begrænsning af religionsfriheden. Den russisk-ortodokse kirke ligner heller ikke den danske folkekirke, og personer har også lov til at bære kalot og hovedtørklæde,” siger Eva Maria Lassen.
Hun fastslår, at ”der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for offentligt bønnekald i Danmark”, hvis de kommunale myndigheder godkender det.
Adjunkt Niels Valdemar Vinding fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet forsker i islam og muslimer i Danmark og Europa. Han fortæller, at Schweiz har vedtaget forbud mod at bygge minareter efter en folkeafstemning i 2009.
”Forslaget fra Dansk Folkeparti rejser spørgsmålet, om der gælder universelle principper som religionsfrihed for alle, eller om vi har det godt med at indføre en værdibaseret lovgivning, der diskriminerer nogle befolkningsgrupper. Juridisk bliver det svært at definere, hvad en minaret er, og derfor bliver det svært at håndtere forslaget. Samtidig handler det om et bygningsværk og ikke om en praksis, der forvolder skade på andre, hvor det kunne være legitimt at lovgive,” siger Niels Valdemar Vinding.
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er enig med Dansk Folkeparti i, at der ikke skal kaldes til bøn fra moskéer i Danmark. Han mener også, at Danmark bør forbyde moskébyggerier, der er finansieret af yderligtgående religiøse diktaturer.
”Vi skal have moskéer, der undergraver den offentlige orden, registreret, og vi skal have gennemsigtighed omkring økonomien. Der skal prædikes på dansk, og vi skal forhindre hadprædikanter. Men hvis myndighederne først har givet tilladelse til at bygge en moské, så skal vi ikke blande os i arkitektens tegninger. Det er ikke noget, der forebygger de problemer, vi har med islamister,” lyder det fra Naser Khader.
Det har ikke inden deadline været muligt at få en kommentar fra Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.