Den klareste politiske nyhed fra partilederne under folkemødet på Bornholm var, at Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, erklærede sig parat til at gå i regering. Dog først efter næste valg. Og dog kun såfremt Dansk Folkeparti får nogenlunde samme styrke som i dag. Det mest naturlige vil være et regeringssamarbejde med Venstre, lod han også forstå.
Meldingen rejser flere spørgsmål. Hvis Dansk Folkeparti er regeringsklar, hvorfor skal det så vente til efter næste valg? Hvorfor ikke nu? Er de politiske modsætninger, som forhindrede regeringsdeltagelse i juni sidste år, blevet mindre siden da? Er Dansk Folkeparti nu parat til at gå på kompromis om EU-politikken?
Svarene blafrer i den stærke bornholmske sommervind. Dansk Folkeparti har normalt en fremragende sans for timing, og med alle danske medier samlet i Allinge kunne Thulesen Dahl ikke have sikret sig bedre tid eller sted, hvis formålet alene var, at budskabet skulle nå ud i hele landet. Men kigger man i den politiske kalender, er timingen mildt sagt forbløffende.
Om få dage skal briterne stemme om fortsat medlemskab af EU. Ender det med et ”forlad EU”, kommer også den danske EU-politik højt op på dagsordenen, sandsynligvis i flere år. Dansk Folkeparti vil i så fald kræve en afstemning om fortsat dansk medlemskab, hvad hverken Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale eller SF er indstillet på.
Sidste år ved denne tid var EU-politikken også på den politiske dagsorden, men det var det langt mindre spørgsmål om det danske retsforbehold, som i sig selv var rigeligt til at forhindre et regeringsfællesskab mellem Dansk Folkeparti og Venstre. Hvor langt mindre sandsynligt er det så ikke, hvis det handler om selve EU-medlemskabet?
Hvis briterne forbliver i EU, er Dansk Folkepartis konflikt med ja-partierne herhjemme knapt så presserende, men DF’s regeringsprojekt har rigeligt med udfordringer endda.
Efterårets helt store politiske tema bliver skat, hvor Dansk Folkeparti afviser at sænke topskatten, mens det nærmest er et ultimativt krav fra Liberal Alliance. Venstre appellerer til Socialdemokraterne, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det igen på Folkemødet, om at medvirke til en økonomisk 2025-plan, inklusive en stor skattereform.
Bag appellen gemmer sig et trekantsdrama mellem de tre største partier, der samler mellem en femtedel og en fjerdedel af vælgerne. Et samarbejde mellem Venstre og Socialdemokraterne om store samfundstemaer som EU, udlændingepolitik og skat vil i høj grad køre Dansk Folkeparti ud på et sidespor, og Thulesen Dahls pludselige regeringsambitioner skal tolkes ind i den kontekst.
Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har nærmet sig hinanden, ikke mindst i udlændingepolitikken, men et regeringssamarbejde mellem de to partier er stadig mere usandsynligt end en VO-regering. DF og S vil under alle omstændigheder være afhængig af mindst endnu et parti mere for at have et parlamentarisk flertal, og det er svært at se, hvem der skulle sikre det.
Bryder efterårets forhandlinger sammen, bliver der folketingsvalg. I den valgkamp vil det være halsløs gerning for Dansk Folkeparti at fortælle vælgerne, at man skam går efter at komme i regering med det parti, hvis leder, man lige har væltet som statsminister. Lander man omvendt et stort skatteforlig, en pensionsreform og får løst problemerne med ejendomsskatten inden for den blå blok, er Dansk Folkeparti tættere på at have vist sig regeringsdueligt. Men i så fald vil der formentlig også være lang tid til næste valg.
Kristian Thulesen Dahls betingelse om, at Dansk Folkeparti skal have opbakning fra hver femte vælger, før man går i regering, kan vise sig svær at opfylde til den tid. Skuffelsen lurer allerede hos vælgere, der synes, at partiets udlændingepolitik er blevet for blød, og et parti som Nye Borgerlige, der vil stramme endnu mere, spås nu gode chancer i en meningsmåling for at udfordre Dansk Folkeparti fra højre.
”Carpe diem”, grib dagen, skrev den romerske digter Horats, og havde Dansk Folkeparti efterlevet det ordsprog sidste sommer, havde regeringskontoret været noget tættere på, end det er i dag.
