Prøv avisen

Dansk Folkeparti har sejret sig til nederlag

Foruden at midterpartierne har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik, er partiet også blevet klemt af den yderste højrefløj. De har brug for at finde nye politiske mærkesager, mener kendere af partiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti har mistet 21 mandater, og nederlaget skyldes først og fremmest, at både Socialdemokratiet og de borgerlige nu har overtaget DF’s stramme udlændingepolitik. Samtidig er partiet blevet klemt af den yderste højrefløj. DF har brug for at finde nye politiske mærkesager, mener kendere af partiet

Der blev traditionen tro serveret ribbenssteg og tarteletter ved Dansk Folkepartis valgfest i Snapstinget onsdag aften. Men stemningen var mat i forhold til for fire år siden, hvor partiet fik sit bedste folketingsvalg nogensinde og høstede mere end hver femte af de afgivne stemmer. Dansk Folkeparti fik onsdag 8,7 procent af stemmerne mod 21,1 procent i 2015 og går nu fra 37 mandater til 16, og flere markante DF-profiler står til at ryge ud.

Dansk Folkepartis tilbagegang skyldes først og fremmest, at DF er et enkeltsagsparti med et altoverskyggende fokus på udlændinge. Samtidig er DF blevet klemt mellem den yderste højrefløj i Nye Borgerlige og Stram Kurs og på den anden side Socialdemokratiet, der ligesom de borgerlige partier forlængst har strammet udlændinge-politikken.

Sådan lyder de væsentligste forklaringer på nederlaget fra en professor, en forfatter og en journalist, der har fulgt Dansk Folkeparti.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet havde regnet med, at Dansk Folkeparti ville få under 10 procent af stemmerne.

”Dansk Folkeparti har egentlig ikke gjort så meget forkert, men forholdene har ændret sig. I 2015 havde vi en meget betydelig tilstrømning af flygtninge. Desuden var beskæftigelsen blandt indvandrere faldet på grund af krisen. I dag er vi i samme situation som ved valget i 2007, nemlig at konjunkturerne går opad, og dermed rykker indvandring ned på vælgernes politiske dagsorden. Der er mange uløste integrationsproblemer, men alle kurver i forhold til beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab peger opad. Kritik af flygtninge- og indvandrerpolitikken er ikke på samme måde en vinderdagsorden som tidligere,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han forklarer, at Dansk Folkeparti på sin vis har sejret sig til nederlaget, fordi de andre partier har taget den kritiske indvandrerpolitik til sig.

”Samtidig har partiet ikke tydelige velfærdsforbedringer, som det kan vise frem. De er også blevet slået i hartkorn med klimabenægtere, fordi partiets leder Kristian Thulesen Dahl har talt om klimahysteri uden selv at komme med en konkret plan for, hvad der skal gøres,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han tror, det har mindre betydning for nederlaget, at Dansk Folkeparti efter valget i 2015 afviste at bruge de mange mandater til at gå i regering.

Til gengæld mener han, at det har stødt nogle af partiets borgerligt orienterede vælgere, at Kristian Thulesen Dahl ved partiets landsmøde i 2018 erklærede sig åben over for et samarbejde med Socialdemokratiet.

Journalist og forfatter Erik Meier Carlsen, der i en årrække har fulgt Dansk Folkeparti, understreger, at partiets nedtur skal ses på baggrund af et helt fantastisk valg i 2015.

Succesen skyldtes ifølge Erik Meier Carlsen blandt andet, at Dansk Folkeparti dengang tog stemmer fra Venstre, hvilket skabte en kile i den årelange alliance mellem de to partier.

”I øjeblikket kommer der kun få flygtninge, og samtidig har Venstres integrationspolitik, der satser på at få flygtninge i arbejde fra dag 1, vist resultater. Jeg tror, der er en stigende opfattelse hos mange vælgere af, at de gamle, tidligere regeringsbærende partier kan løse problemerne. Den stabilisering, som er enestående i europæisk sammenhæng, er frugten af 20 års samarbejde med Dansk Folkeparti,” siger Erik Meier Carlsen.

Han mener samtidig, at tilbagegangen skyldes, at mange vælgere har erkendt, at en begrænsning i antallet af flygtninge kun kan løses gennem det europæiske samarbejde, som Dansk Folkeparti er så skeptisk over for.

Lars Olsen, der er forfatter til en række bøger om arbejderklassen i Danmark, forklarer, at valgresultatet er udtryk for, at Nye Borgerlige og Stram Kurs har taget de mest indvandrerkritiske stemmer.

”På den anden side er det lykkedes Socialdemokratiet som et af de få partier i Europa at finde en formel for, hvordan man ruller et nationalpopulistisk parti tilbage. Socialdemokratiet har med sin stramme udlændinge- politik ramt en del DF-vælgere, og samtidig har socialdemokraterne en fordelingspolitik til fordel for de mindst privilegerede,” siger Lars Olsen.

Han henviser til, at Dansk Folkeparti især er gået tilbage i mange mindre byer, hvor Socialdemokratiet er gået frem. Til gengæld har Socialdemokratiet tabt vælgere til De Radikale, SF og Enheds- listen i de store byer.

Lars Olsen mener dog, at det vil være forkert at dømme Dansk Folkeparti ude.

”Partiet står med en udfordring i forhold til at udvikle sin politik. De har haft udlændinge og ældre som mærkesager, og de bliver nødt til at få flere varer på hylderne. Men de kan sagtens lave aftaler med Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne på velfærdsområdet,” siger Lars Olsen.