Dansk Folkeparti jagter fortsat Liberal Alliance

Socialdemokratiet indgik i går en aftale med blandt andre Dansk Folkeparti om at tilføre den såkaldte togfond to milliarder kroner. En ydmygelse af regeringen og især af transportminister Ole Birk Olesen og Liberal Alliance, der stadig er DF’s hovedfjende i finanslovsforhandlingerne

"Sidste år stod Liberal Alliance og Dansk Folkeparti mur- og nagelfast i hvert sit hjørne i spillet om topskattelettelser, og den konflikt er langt fra død," skriver politisk redaktør, Henrik Hoffmann Hansen, i dagens politiske analyse.
"Sidste år stod Liberal Alliance og Dansk Folkeparti mur- og nagelfast i hvert sit hjørne i spillet om topskattelettelser, og den konflikt er langt fra død," skriver politisk redaktør, Henrik Hoffmann Hansen, i dagens politiske analyse. Foto: Jens Dresling/ritzau.

Skat eller velfærd?

Det er fortsat temaet for debatten om næste års finanslov, som Folketinget indledte i går.

Midt under forhandlingerne stillede Dansk Folkeparti op til pressemøde med Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten, hvor Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, lod forstå, at de fem partier bag den såkaldte togfond nu havde indgået årets første delaftale om finansloven.

Partierne var blevet enige om at tilføre udbygningen af elektrisk jernbanedrift ekstra to milliarder kroner til i alt 15 milliarder kroner de kommende år. Pengene skal kompensere for, at udbygningen af flere togstrækninger i landet bliver dyrere end først forventet, og på Vestfyn vil partierne have en såkaldt nordlig linjeføring, hvilket vil fordyre projektet med cirka 450 millioner kroner.

Pengene skal tages fra en anden stor aftale om billigere offentlig transport, som de fem partier indgik i 2012, også uden om de nuværende regeringspartier.

Det er selvfølgelig højst usædvanligt, at partier indgår en ”finanslovsaftale”, endnu inden man er færdig med den første generelle debat om regeringens finanslovsudspil. Endnu mere usædvanligt er det, at et flertal indgår aftalen helt uden om den siddende regering.

I 2018 lægger aftalen dog kun beslag på cirka 50 millioner kroner, og de penge kan finansminister Kristian Jensen (V) nok finde i de videre forhandlinger med Dansk Folkeparti. For regeringen er det imidlertid en voldsom ydmygelse, at oppositionen på den måde dikterer trafikpolitikken, uden at regeringen sidder med ved bordet.

Samtidig sætter det regeringens egne ønsker om flere penge til udbygning af motorveje og lavere priser på Storebælt under pres, for som Venstres finansordfører, Jacob Jensen, sagde under debatten i går, kan man kun bruge de samme penge én gang.

Selvom ydmygelsen først og fremmest er symbolsk, er det plagsomt for regeringen, at netop som samarbejdsklimaet med Dansk Folkeparti er inde i en bedre gænge, går partiet ud på et fælles pressemøde med Socialdemokratiet og den øvrige opposition.

I forvejen kæmper regeringen og Dansk Folkeparti for at nå en ny aftale om registreringsafgiften på biler. Regeringen vil gerne sætte afgiften ned til 100 procent for alle biler, hvor den i dag går op til 150 procent for de dyreste. Her har Dansk Folkeparti indtaget det standpunkt, at hele systemet for registreringsafgifter skal ændres, så afgiften i stedet skal afhænge af, hvor grønne og sikre bilerne er.

Jamen, er Dansk Folkeparti da blevet et miljøparti, der vil styrke den kollektive trafik og de mest miljørigtige biler?

Sådan kunne det måske se ud, og for valgforsker, professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er partiets prioriteringer umiddelbart overraskende.

Ifølge hans forskning er miljø nemlig ikke noget, Dansk Folkepartis vælgere går særlig meget op i.

Alligevel kan både kampen for bedre kollektiv trafik og en ændring af registreringsafgiften godt give mening i forhold til vælgerne, mener han. Rune Stubager peger på, at Dansk Folkepartis vælgere har lavere indkomster end gennemsnittet, og mange er derfor afhængige af busser og tog.

I forhold til bilafgifter kan man hæfte sig ved, at mange af partiets vælgere bor i udkantsområder, og hvis det lykkes at sænke afgifterne på de sikre og miljømæssigt bedste mellemklassebiler, kan det også være en fordel for en pæn del af baglandet. Så langt Rune Stubager.

Politisk er det imidlertid interessant at se nærmere på brudfladerne mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne. Sidste år stod Liberal Alliance og Dansk Folkeparti mur- og nagelfast i hvert sit hjørne i spillet om topskattelettelser, og den konflikt er langt fra død.

Dansk Folkeparti slås fortsat for, at Liberal Alliance skal stå tilbage med så få sejre som muligt, når røgen lægger sig efter årets finanslovsforhandlinger. Liberal Alliances fest med champagne og jordbær efter at det i 2015 lykkedes at få sænket registreringsafgiften første gang huskes stadig.

Alt, hvad der kan lugte af en ”Lamborghini-reform” med billige biler for de rigeste, indirekte topskattelettelser eller andre indrømmelser til velhavere, skal luges ud.

Derfor stillede partiet gerne op til et pressemøde i går om en togfondsaftale uden om regeringen. Netop den aftale er særligt en ydmygelse af Liberal Alliances transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, som siden maj forgæves har holdt møder med togfondspartierne om finansieringen af projektet for om muligt at få regeringen med i det.