Prøv avisen

Dansk Folkeparti klar med nye tørklædeforbud

Dansk Folkeparti lægger i morgen op til ny runde om forbud mod religiøse symboler, og flere krav følger til efteråret. Ikke kun dommere, men også skolelærere, pædagoger og hjemmehjælpere skal tvinges til at droppe tørklædet. Foto: stock.xpert

DF lægger i morgen op til en ny runde forbud mod religiøse symboler. Også skolelærere, pædagoger og hjemmehjælpere skal tvinges til at droppe tørklædet

Det skal være slut med, at patienter møder tørklædeklædte læger på hospitalerne, og at hjemmehjælperens hår er skjult under et tørklæde.

Det mener Dansk Folkeparti, som i morgen stiller forslag i Folketinget om at forbyde skolelærere at bære politiske og religiøse symboler. Partiets triumf i sidste uges opgør om mulige fremtidige tørklædebærende dommere har langt fra stillet partiets appetit på forbud.

En lærer skal ikke gå med en t-shirt, hvor der står "Stem på De Radikale", og hun skal heller ikke bære tørklæde. Det hører sig ikke til, når man arbejder i en borgervendt funktion, siger udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup.Og det bliver ikke sidste gang, at Folketinget skal beskæftige sig med de offentligt ansattes beklædning. Når forbuddet om dommeres brug af tørklæde skal behandles til efteråret, vil Dansk Folkeparti samtidig fremsætte et langt mere vidtgående beslutningsforslag, der skal forbyde samtlige offentligt ansatte at bære religiøse og politiske symboler.

Allerhelst så jeg tørklædet helt forbudt, men vi får ikke noget ud af at lovgive om, hvordan man går klædt på en offentlig plads eller derhjemme. På det private arbejdsmarked må arbejdsgiverne selv tage sig af det, siger Peter Skaarup.

Han mener, at et omfattende tørklædeforbud vil være til stor hjælp for de mange muslimske kvinder, der bærer tørklædet efter pres fra familien eller det islamiske samfund.

Tørklædet er en barriere for at blive integreret. Mange kvinder står i dag uden for arbejdsmarkedet på grund af tørklædet, og for dem er det et godt budskab til familien. De er nødt til at lægge tørklædet for at få et arbejde. Det er lidt på samme måde som med 24-års reglen, der også har været en god hjælp til unge piger og drenge, som dermed har undgået at blive gift tidligt, siger Peter Skaarup.

Han tror ikke, at det omvendte vil ske, nemlig at hjemmehjælpere, sygeplejersker og jordemødre, der i dag går med tørklæde, vil sige jobbet op.

Jeg tror ikke, at tørklædet betyder så meget for dem som det at blive integreret, siger han.

Umiddelbart er der ikke opbakning til forslagene fra De Konservative. Politisk ordfører Henriette Kjær understreger, at gruppen endnu ikke har drøftet spørgsmålet, men siger dog:

Vi mener, det må være op til den enkelte kommune eller region at bestemme, hvordan påklædningen skal være på sygehuset, skolen eller den enkelte institution. Hvad angår postvæsenet og DSB, er der tale om selvstændige offentlige virksomheder, som også selv må beslutte sig. Eneste område, hvor vi som folketing skal blande os, er hos politiet og forsvaret, og der mener vi konservative, at det er upassende at bære religiøs påklædning.

Venstres folketingsgruppe skal på onsdag drøfte tørklæder, og hvor partiet skal placere sig i debatten. Før denne diskussion ønsker integrationsordfører Eyvind Vesselbo ikke at udtale sig.

Det er ikke rigtigt at udtale sig, før vi har haft debatten. På onsdag vender vi hele møllen og melder derefter ud, hvor vi står, siger han.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk