Prøv avisen

Dansk Folkeparti mister 32 byrødder

Hidtil er Dansk Folkeparti gået frem ved alle kommunalvalg, men det skete ikke denne gang. Her er et overblik over DF's kommunalvalg:

* DF fik valgt 223 byrådsmedlemmer i 98 kommuner. Det er 32 færre end i 2013, da DF fik valgt 255 byrådsmedlemmer.

* I de seneste fire år er 30 af DF's byrådsmedlemmer skiftet til andre partier eller blevet løsgængere.

* Ved folketingsvalget i 2015 samlede DF 21,1 procent af stemmerne. Men det kan partiet slet ikke mønstre i kommunerne.

* I år fik DF 8,8 procent af stemmerne ved kommunalvalget mod 10,1 procent i 2013.

* Borgmesterdrømmen bristende for flere af DF's spidskandidater: René Christensen i Guldborgsund, Jens Henrik Thulesen Dahl i Assens, Hans Kristian Skibby i Hedensted og Mikkel Dencker i Hvidovre.

* I København er Carl Christian Ebbesen fra nytår færdig som kultur- og fritidsborgmester.

* I 11. time fik DF'eren Karsten Nielsen uventet sikret sig borgmesterposten på Læsø. Det skete med støtte fra Læsø-listen og Socialdemokratiet.