Prøv avisen

DF vil genfinde sine nationalkonservative rødder

”Jeg ville ønske, at Jesper Langballe og min far (Søren Krarup, red.) stadig sad i folketingsgruppen. Men vi har stadig en god folketingsgruppe, og vi er nødt til på en eller anden måde at skrue op for volumenknappen og italesætte det nationalkonservative og værdikampen,” siger Marie Krarup. Her står hun sammen med Christian Langballe, søn af Jesper Langballe. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Tilnærmelserne til Socialdemokratiet har budt på tre valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti. I partiet breder sig nu en erkendelse af, at den nationalkonservative linje skal styrkes

Ethvert nederlag rummer en iboende mulighed for at kigge indad og sadle om, hvis ikke miseren skal gentage sig.

Og Dansk Folkeparti ser efter tre forsmædelige nederlag – kommunalvalget i 2017, europaparlamentsvalget i maj og senest folketingsvalget – ud til at være i gang med den proces.

Ifølge flere fremtrædende DF’ere er lektien klar: Partiet må ingenlunde blive opfattet som et Socialdemokratiet light. I stedet skal partiets rødder – forstået som 2000’ernes vedvarende kultur- og værdikampe – genbesøges.

Islamkritikken og fædrelandskærligheden bør være i centrum, og på gader og stræder må der ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti er et borgerligt, nationalkonservativt parti med begge fødder plantet i blå blok.

Det siger to af partiets førende værdikæmpere efter Dansk Folkepartis opsigtsvækkende tilbagegang ved valget grundlovsdag.

”Der har været mange spekulationer om, hvad for en størrelse Dansk Folkeparti er. Det er, som om at vi for nogle har været et uidentificeret politisk objekt. Derfor er der brug for at minde folk om, at vi er bannerførerne for nationalkonservatismen i Danmark. Alt det, der handler om at have et hjem for sit folk og sin nation, er det vigtigste. Og alt det andet – fordelingspolitik, trafikpolitik og så videre – kommer i anden række,” fastslår Morten Messerschmidt, som er tilbage i Folketinget efter 10 års fravær.

Han bakkes op af Marie Krarup, der trods tilbagegangen endte med at blive del af den af stærkt decimerede folketingsgruppe, som i de kommende år skal tegne linjen i Dansk Folkeparti:

”Vi er ikke trængt igennem med vores nationalkonservative budskaber på den måde, som man kunne ønske sig. Jeg har i valgkampen kunnet mærke, at folk er i tvivl om, hvorvidt vi var nationalkonservative eller en slags socialdemokrater. Det er enormt bekymrende, synes jeg.”

Hverken Marie Krarup eller Morten Messerschmidt ønsker at lange ud efter den nuværende ledelse i partiet.

Ifølge Morten Messerschmidt skyldes den massive tilbagegang på valgdagen, hvor DF mistede over halvdelen af sine mandater, blandt andet, at valgets emner, især klima, ikke passer ind i DF’s profil. Marie Krarup påpeger, at medierne og andre partier er lykkedes med at italesætte Dansk Folkeparti som mindre nationalkonservativt, end det er.

”Men det skyldes måske også, at vi ikke har været tydelige nok i vores kommunikation,” siger Marie Krarup.

Flere i partiets egne rækker har blandt andet kritiseret, at Dansk Folkeparti kom for tæt på Socialdemokratiet i seneste valgperiode.

Det har fået Christian Langballe til i Berlingske at anklage partiledelsen for at give DF-vælgere ”et alibi for at søge tilbage” til Socialdemokratiet.

Så galt mener hverken Morten Messerschmidt eller Marie Krarup, at DF-S-samarbejdet har været. Dog betoner begge, at Dansk Folkeparti i fremtiden skal sørge for ikke at blive slået i hartkorn med Socialdemokratiet.

”Socialdemokratiet udspringer af socialismen og ønsker så meget lighed, som med demokratiske midler kan lade sig gøre. Vi er ikke optaget af lighedsideologi. Vi er optaget af, at landet hænger sammen. Derfor skal vi ikke sidde med øjnene stift rettet mod gini-koefficienten,” siger Morten Messerschmidt med henvisning til måleenheden for ulighed.

Marie Krarup mener, at det er ”gak-gak” at kalde DF for et slags socialdemokrati.

”Men man kan jo godt samarbejde med partier, selvom man ikke har fælles ideologi.”

Skyldes valgnederlaget, at partiet har bevæget sig for tæt på Socialdemokratiet?

”Det var taktik for at lægge pres på Venstre. Det, jeg er mest optaget af, er, at nogle folk er i tvivl om, hvorvidt vi er nationalkonservative. Det må de ikke være. Derfor er vi alle nødt til at være mere tydelige og omhyggelige i vores værdikamp,” siger hun.

Netop værdikampen bliver central i DF’s kamp for genrejsning.

Partinestor Pia Kjærsgaard erklærer på forsiden af ondagens BT, at ”det gamle DF skal tilbage,” og at hun igen skal være værdikriger. Samme toner slås an af Morten Messerschmidt og Marie Krarup.

Der skal særligt lægges vægt på de kulturelle slagsider af muslimsk indvandring og multikulturalismen. Akkurat, som da Søren Krarup og Jesper Langballe i 00’erne tordnede mod ikke-vestlig flygtninge og efterkommeres indflydelse på Danmarks sammenhængskraft.

”Det er enormt vigtigt, at vi ikke falder i samme grøft som Venstre, De Konservative og Liberale Alliance, der kun fokuserer på tal og økonomi, når man diskuterer ikke-vestlig indvandring og islam. Danmark er et kristent og kulturelt sammentømret fællesskab, og som borger anno 2019 har man ikke ret til at kaste den arv, vi har overtaget fra generationerne før os, bort,” siger Morten Messerschmidt.

Har partiledelsen været skarp nok til at italesætte det nationalkonservative – eksempelvis i jeres islamkritik?

”Alle taler jo med sit næb. Jeg har ikke oplevet, at Kristian Thulesen Dahl har sagt andet end det, jeg siger. Jeg vil ikke pege fingre af nogen. Jeg kommer til at stå skulder med skulder med min formand og DF’s fjorten andre folketingsmedlemmer. Og når jeg bliver spurgt, hvad jeg vil betone, er det dét, jeg nævner nu,” siger han.

Marie Krarup stemmer i, når snakken falder på fokuspunktet i partiets islamkritik.

”Udlændingedebatten er afgørende af nationale årsager. Ikke kun af økonomiske årsager. De 36 milliarder kroner, som udlændinge koster, er sivet ind. Vi skal huske at tale om den nationale trussel, indvandringen og som islam udgør.”

Engang tog Jesper Langballe og Søren Krarup den type debatter. Hvem kan i dag tage dem på vegne af Dansk Folkeparti?

”Jeg ville ønske, at Jesper Langballe og min far (Søren Krarup, red.) stadig sad i folketingsgruppen. Men vi har stadig en god folketingsgruppe, og vi er nødt til på en eller anden måde at skrue op for volumenknappen og italesætte det nationalkonservative og værdikampen,” siger hun.

Dermed ser Dansk Folkeparti ud til at aflyse spekulationerne om, at partiet vil forsøge sig med nye mærkesager efter tre valgnederlag i streg.

Folk, der har gået på handelshøjskolen, vil vide, at man som virksomhed har to muligheder, hvis efterspørgslen på ens kerneprodukt falder: Man kan forfine sin originale vare. Eller begynder at udbyde andre produkter, som vækker appetit hos nye kunder.

DF gør det førstnævnte. I al fald at dømme på partiformandens første ugebrev siden folketingsvalget, der onsdag eftermiddag blev sendt ud til medlemmerne.

”Dansk Folkeparti har sikret, at den stramme udlændingepolitik er blevet fastholdt i de perioder, vi har haft indflydelse. Og netop dét er det allervigtigste for Dansk Folkeparti: At udlændingepolitikken holdes på sporet. Det er det, vi kæmper for!”, skriver Thulesen Dahl, inden ugebrevets vigtigste sætning tilføjes:

”Og det gør vi også, selvom danskerne i perioder prioriterer anderledes.”

Tiden vil vise, om formlen virker på ny. Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, er i tvivl.

”Det var indiskutabelt en succes i 2000’erne. Men de får det svært, fordi et nyt parti til højre for dem (Nye Borgerlige, red.) er kommet i Folketinget, mens Socialdemokratiet og Venstre har overtaget meget af DF’s politik. Omvendt er det væsentligt nemmere at markere sig skarpt, når man kommer i opposition. Det kan give anledning til, at DF kan gå til stålet i værdidebatten,” siger han.