DF vil have betinget tildeling af statsborgerskab: Ikke tilladt, siger ekspert

Fremover skal udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, kunne udvises for eksempelvis volds- og røveriforbrydelser, foreslår Dansk Folkeparti. Det strider mod internationale konventioner, siger ekspert, men så må man opsige dem, lyder det fra DF

(Arkivfoto fra statsborgerdagen) Dansk Folkeparti har tidligere luftet ambitionen om at gøre statsborgerskab betinget i forhandlingerne om indfødsretsloven i 2015, og her erklærede Venstre sig positivt stemt. Men dengang faldt forslaget netop på, at det ville stride mod internationale konventioner, oplyser det tidligere folketingsmedlem Christian Langballe (DF) til Kristeligt Dagblad. Nu vil partiet først og fremmest udforme og fremlægge forslaget og dernæst afvente den juridiske vurdering fra regeringen.
(Arkivfoto fra statsborgerdagen) Dansk Folkeparti har tidligere luftet ambitionen om at gøre statsborgerskab betinget i forhandlingerne om indfødsretsloven i 2015, og her erklærede Venstre sig positivt stemt. Men dengang faldt forslaget netop på, at det ville stride mod internationale konventioner, oplyser det tidligere folketingsmedlem Christian Langballe (DF) til Kristeligt Dagblad. Nu vil partiet først og fremmest udforme og fremlægge forslaget og dernæst afvente den juridiske vurdering fra regeringen. Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix.

Det skal i fremtiden være langt lettere at fratage udlændinge statsborgerskab, såfremt de begår kriminalitet. Det mener Dansk Folkeparti, der vil stille forslag om at gøre tildelinger af indfødsret – statsborgerskab – betinget, således at man fremover bliver frataget statsborgerskabet og udvist, hvis man som udlænding begår strafbare handlinger som vold og røveri.

Partiet vil stille ændringsforslaget til den kommende lov om indfødsret, som regeringen fremlægger, siger Morten Messerschmidt, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

”Hvis vi som forudsætning for indfødsretten stiller et krav om, at man ikke begår voldsomme kriminelle handlinger, så vil vi have en garanti for, at man ikke kan misbruge sin indfødsret. At få indfødsret er en gave, hvor man bliver optaget i den danske familie. Det skal selvfølgelig være noget, man virkelig gerne vil,” siger Morten Messerschmidt.

Som reglerne er nu, kan en udlænding med statsborgerskab i Danmark kun udvises, hvis personen har løjet om sine oplysninger, da denne fik tildelt statsborgerskab, eller gjort sig skyldig i forbrydelser mod statens sikkerhed. Disse forbrydelser kan for eksempel bestå i terrorisme eller planlægning af terror.

Et nyligt eksempel er sag-en om Said Mansour, kendt som ”boghandleren fra Brønshøj”, der blev udvist til Marokko for at have opildnet til terror.

Det er disse regler, Dansk Folkeparti vil udvide til at gælde andre straffelovsovertrædelser. Det er klart, at en eventuel ny lov om betinget statsborgerskab skal være ”proportional”, siger Morten Messerschmidt, og derfor skal partiet nu drøfte, hvordan forslaget konkret skal udformes.

”Men det kan være, man vælger at sige, at i den første 10-årige periode, man har statsborgerskab, gælder det alle strafbare forbrydelser. Det må vi afveje, så der bliver en rimelighed i det,” siger Morten Messerschmidt.

Hos SF mener politisk ordfører Karsten Hønge, at forslaget er helt hen i vejret.

”Kriminalitet har en stor indflydelse på, om man får indfødsret. Men når man har opnået den ret at være i vores samfund, er man ligestillet. Vi er ligestillede borgere med ligeværd i et demokratisk samfund, hvor man ikke har et særligt tillæg til straffeloven, der rammer folk på et senere tidspunkt,” siger han og tilføjer:

”Vi har aldrig været tilhængere af diskrimination og er det heller ikke nu. Vi har ikke dobbeltstandarder,” siger Karsten Hønge.

Ifølge Eva Ersbøll, jurist med ekspertise i indfødsret hos Institut for Menneskerettigheder, vil det dog være dybt juridisk problematisk at udvide muligheden for fortabelse af statsborgerskab til også at gælde andre straffelovsovertrædelser.

”Det er ikke tilladt efter internationale konventioner. Det gælder både den europæiske konvention om statsborgerret, og det gælder 1961-konventionen om begrænsning af statsløshed. Her opremser man simpelthen de tilladte grunde til fortabelse af statsborgerskab, og heriblandt er ikke almindelig kriminalitet, uanset hvor alvorlig den er,” siger hun, som ikke mener, at man ville kunne udforme et forslag, der ville være legitimt:

”Jeg kan ikke se, at det på nogen måde kan lade sig gøre inden for konventionernes rammer,” siger Eva Ersbøll.

Dansk Folkeparti har tidligere luftet ambitionen om at gøre statsborgerskab betinget i forhandlingerne om indfødsretsloven i 2015, og her erklærede Venstre sig positivt stemt. Men dengang faldt forslaget netop på, at det ville stride mod internationale konventioner, oplyser det tidligere folketingsmedlem Christian Langballe (DF) til Kristeligt Dagblad.

Nu vil partiet først og fremmest udforme og fremlægge forslaget og dernæst afvente den juridiske vurdering fra regeringen.

Såfremt man møder en mur og ikke kan udforme forslaget på en måde, der gør det legitimt ifølge konventionerne, må Danmark opsige dem, mener Morten Messer- schmidt.

”Jeg synes, dansk ret skal komme først. Hvis der er nogle internationale organer, der begynder at bjæffe op, må vi overveje, om vi skal opsige de konventioner. Jeg har altid syntes, det var vanvittigt at indgå konventioner, der handler om fremmedes ret på Danmark,” siger han.

Kristeligt Dagblad bringer på mandag et interview med Morten Messerschmidt.