For lidt mere end en uge siden blev fire mænd tiltalt for overtrædelse af racismeparagraffen. Den 24. september 2016 havde de uddelt såkaldte asylsprays til kvinder på gågaden i Haderslev: Et middel, der skulle bruges til at forebygge voldtægter.
Racismeparagraffen har længe været en torn i øjet på Dansk Folkeparti, og nu forsøger partiet nok engang at lempe den omstridte paragraf. Med et nyt beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti sikre, at paragraffen kun gælder for ytringer, der kan forstyrre den offentlige orden.
I dag straffer loven også ytringer, hvor personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, som det fremgår af straffeloven.
”I den bedste af alle verdener ville vi helst helt afskaffe racismeparagraffen, men der er intet, der tyder på, at der er flertal for det i Folketinget. Vores udgangspunkt har derfor været at begrænse paragraffen, fordi vi har set en stigning i antallet af sager,” siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, og henviser til tal, som Jyllands-Posten beskrev sidste år. Her fremgik det, at et stigende antal inden for de senere år er blevet dømt for racismeparagraffen.
Men hvis Dansk Folkeparti håber at lokke de borgerlige partier med på det nye forslag, må partiet umiddelbart tro om igen. I hvert fald er hverken Konservative eller Venstre klar til at stemme for, som det ser ud nu.
De Konservatives retsordfører, Naser Khader, fortæller, at partiet i princippet deler ønsket om at fjerne racismeparagraffen. Men da der i december sidste år blev nedsat en ytringsfrihedskommission for at undersøge blandt andet racismeparagraffen, ser han ikke grund til at give dette forslag sin opbakning.
”Jeg synes, at det er et fint beslutningsforslag, og vi er også positive i forhold til en lempelse. Men vi har nedsat en ytringsfrihedskomission, og det vil være at kortslutte processen, hvis vi tager stilling til racismeparagraffen, før kommissionen er kommet med sine anbefalinger,” siger Naser Khader.
Også Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, henviser til ytringsfrihedskommissionen:
”Det vil efter min opfattelse være utidig indblanding i kommissionens arbejde, hvis vi i Folketinget nu går ind og konkluderer på resultatet,” skriver han i en sms til Kristeligt Dagblad.
Den position forstår Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen dog ikke:
”Hvis vi skal stoppe med at tænke politik, bare fordi regeringen har nedsat en ny kommission eller et hurtigt arbejdende ekspertudvalg, kunne vi jo slet ikke tænke politiske tanker,” siger Peter Kofod Poulsen.
Han skal heller ikke regne med opbakning fra Socialdemokratiet:
”Vi synes, at det er afgørende med en grænse for, hvor meget man kan svine andre til. Derfor gik vi ind for blasfemiparagraffen, som nu er afskaffet, og det er derfor, vi har racismeparagraffen. Vi kan se, at folk går rigtig langt på de sociale medier, og derfor er det afgørende, at vi har en nedre grænse for, hvilke ytringer vi tillader,” siger partiets retsordfører, Trine Bramsen.
Spørger man Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, kan han ikke genkende, at racismeparagraffen bruges for flittigt i dag.
”I praksis dømmes der i det væsentlige kun for ytringer, der klart og tydeligt opfordrer til had, sådan som beslutningsforslaget lægger op til. Den gældende bestemmesle handler om ytringer, der omfatter offentlige trusler, forhånelse eller nedværdigelse. I den slags ytringer ligger der jo en direkte eller indirekte opfordring til had. Så der er ingen grund til at ændre bestemmelsens ordlyd. Tværtimod beskriver den gældende bestemmelse mere udførligt – og dermed bedre end beslutningsforslaget – hvad såkaldte hadforbrydelser egentlig består i,” mener Jørn Vestergaard.
Omvendt mener Trine Baumbach, lektor i strafferet, at racismeparagraffen er blevet overfortolket i visse sager. Hun nævner blandt andet en sag fra 2007, hvor en dengang 38-årig mand blev dømt for at kalde en modspiller for en ”negerbolle” under en fodboldkamp.
”Det er ikke den slags ytringer, som blasfemiparagraffen er sat i verden for at straffe. Der har været sager som denne, hvor der var tale om en konkret konflikt, og hvor der blev fremsat ukvemsord i forbindelse med et skænderi. Paragraffen skal regulere og beskytte befolkningsgrupper mod trusler og forhånelse, som er generaliserende. Der er domstolen desværre gået for langt i nogle sager,” siger Trine Baumbach, som ikke vil tage stilling til det konkrete forslag.