Prøv avisen

Dansk Folkeparti vil sende langt flere flygtninge hjem

Ifølge Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen bør Danmark fremover indrette asylpolitikken, så det står klart for flygtninge, at deres ophold i Danmark er midlertidigt. Foto: Linda Kastrup

Når forholdene i hjemlandet tillader det, skal flygtninge rejse hjem, hedder det i udspil fra DF

Langt størstedelen af de godt 100.000 flygtninge, der bor i Danmark, vender ikke tilbage til deres hjemland, selvom flygtninge kan få økonomisk støtte til repatriering. De seneste fem år har godt 1000 flygtninge og 1000 indvandrere valgt at rejse retur til det land, de kom fra. Den største gruppe er bosniske flygtninge. Siden 1994 er i alt 2238 bosniske flygtninge taget tilbage til Bosnien. Det fremgår af den såkaldte repatrieringsstatistik fra Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Folkeparti ønsker nu at stramme den danske asylpolitik, så langt færre får asyl. Flygtninge skal kun kunne opholde sig i Danmark et år ad gangen, og de skal rejse tilbage til hjemlandet, så snart forholdene tillader det. Samtidig skal det danske samfund ikke længere sørge for bolig til flygtninge. I stedet skal de blive boende på asylcentrene. Endelig skal en stor del af asylsøgerne indkvarteres i asylcentre i udlandet. Partiet er inspireret af Australien, der har oprettet flygtningelejre for asylsøgere i blandt andet Cambodja.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen forklarer, at Danmark fremover bør indrette asylpolitikken, så det står klart for flygtninge, at deres ophold i Danmark er midlertidigt.

”Sidste år kom knap 15.000 asylsøgere til Danmark, og det er for mange. Hvis vi virkelig skal vende udviklingen, er vi nødt til at lægge asylpolitikken helt om. Vores ambition er, at de flygtninge, der får ophold hurtigst muligt rejser hjem igen, og på længere sigt ønsker vi at ændre asylpolitikken, så det bliver meget vanskeligere at få asyl. Hvis vores forslag bliver gennemført, tror jeg, vi vil se et markant fald i antallet af asylsøgere. For at sige det ligeud så tror jeg ikke, at de vil gide søge til Danmark. De vil søge andre steder hen,” siger Martin Henriksen.

Konsulent Vagn Klim Larsen fra Dansk Flygtningehjælp, der rådgiver flygtninge og indvandrere om repatriering, forklarer, at forholdene i hjemlandet er helt afgørende for beslutningen.

”Det er stadig relativt få flygtninge, der vender hjem. Den store gruppe flygtninge etablerer sig her i landet, og hvis de har børn, så får de ofte en stærk tilknytning til Danmark. Det afhænger meget af forholdene i hjemlandet, om de rejser. I mange af de lande, flygtningene kommer fra, er der stadig krig og konflikt,” siger Vagn Klim Larsen.

Hovedparten af de flygtninge, der rejser hjem er bosniere og vietnamesere. Blandt indvandrerne er de hjemvendte særligt tyrkere, der ønsker at tilbringe deres alderdom i Tyrkiet.

”Størstedelen af dem, der rejser hjem, er over 55 år. Det er typisk ældre mennesker, der ønsker at tilbringe deres alderdom i hjemlandet. Men vi ser også, at yngre mennesker rejser. For eksempel rejste en del yngre irakere til Irak efter Saddam Husseins fald,” siger Vagn Klim Larsen.

Repatrieringskonsulent Nahit Garcevic fra Vejle Kommune har selv bosnisk baggrund. Han fortæller, at kommunen de seneste fire år har hjulpet 36 flygtninge og indvandrere med at flytte til hjemlandet.

”Der er måske 10 gange så mange, som har overvejet at rejse hjem. Men det er ikke nemt. For flygtninge fra Bosnien og Serbien er problemet, at prisniveauet på de fleste varer bortset fra mad er lige højt som i Danmark, og så rækker repatrieringstøtten på omkring 140.000 kroner for en voksen ikke langt,” siger Nahit Garcevic.

Samtidig er arbejdsløsheden i Bosnien og Serbien omkring 60 procent, og det er dyrt at få medicin og ordentlig lægehjælp.

”Da de bosniske flygtninge kom til Danmark, var der krig. I dag er bosnierne en slags fattigdomsflygtninge. De spørger: 'Hvad skal jeg leve af, når jeg ikke kan få et job, og hvor skal mine børn gå i skole?' Så det er ikke så enkelt bare at rejse hjem. Vi kan da godt tvinge flygtninge til at rejse tilbage til et land som Bosnien efter 10 år. Men det kræver, at vi i det danske samfund er ligeglade med, at vi sender mennesker, der har boet her i mange år, tilbage til et samfund med meget stor arbejdsløshed, meget dårligt sundhedsvæsen og ringe muligheder for uddannelse, ” siger Nahit Garcevic.