Prøv avisen

Corona er en tryktest af dansk folkesundhed

"Det er nu, sundhedssystemerne står deres prøve. Hvor godt har de varetaget sundheden i deres befolkninger? Hvor godt varetaget er deres kronikere, personen med lungesygdom eller diabetes?,” siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen. Og Danmark klarer sig rigtigt godt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De nyeste tal viser, at der er grund til optimisme, hvad angår alvorligt syge og døde af coronavirus i Danmark. Årtiers indsats for at hæve folkesundheden og et sundhedsvæsen baseret på lighed har en finger med i spillet, mener fagfolk

Der er grund til at glæde sig i Danmark, ydmygt og forsigtigt, for hovmod står for fald, som alle ved.

Men indsatsen for at få coronaepidemien under kontrol ser ud til at lønne sig, som også statsminister Mette Frederiksen (S) pointerede på sit pressemøde mandag eftermiddag.

”Vi kan begynde at se effekten. Det nytter, det virker – alt det, vi gør ved fælles hjælp,” sagde statsministeren blandt andet. Og:

”En ting er evident. Den danske model, den virker.”

Det gør den måske i en dybere forstand, end selv statsministeren er opmærksom på, siger en række fagfolk til Kristeligt Dagblad.

Antallet af kritisk syge og døde af covid-19 i Danmark er holdt nede, fordi det er lykkedes af begrænse smittespredning, så hver enkelt smittet dansker i dag ”kun” smitter 1,4 andre mod 2,6, inden Danmark lukkede ned, ifølge en ny prognose over epidemiens udvikling fra Statens Serum Institut.

Men årtiers indsats med at sikre alle lige adgang til sundhedsydelser i høj kvalitet har også en betydning, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen:

”Hvordan kommer dødstallene til at se ud rundt omkring i verden? Italien har mange ældre, USA har mange overvægtige, og England har de senere år skåret kraftigt ned i sit offentligt finansierede sundhedsvæsen. Det er nu, sundhedssystemerne står deres prøve. Hvor godt har de varetaget sundheden i deres befolkninger? Hvor godt varetaget er deres kronikere, personer med lungesygdom eller diabetes?”, siger hun.

Med andre ord handler det dødstal, et givet land ender med, selvfølgelig om timing og indsats for at inddæmme smitte, og om hospitalerne kan følge med, men det afhænger også af, hvor godt rustet landets befolkning i udgangspunktet er i forhold til at modstå en infektionssygdom.

Det synspunkt deler Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet:

”Der er ingen tvivl om, at jo mere usund en befolkning er fra starten, jo højere bliver dødeligheden. Jeg tror, at folkesundhedstilstanden kan betyde en hel del for den dødelighed, vi ender med i Danmark,” siger han.

Det er især ældre personer og personer med kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og lungesygdom, der ifølge Sundhedsstyrelsen er i risiko for at udvikle et alvorligt forløb med covid-19. Mandag blev gennemsnitsalderen således opgjort til 81 år blandt de 77 personer, som på daværende tidspunkt var døde og bekræftet smittet med covid-19, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet.

Ved redaktionens afslutning i aftes var 90 danskere døde.

Det er ikke muligt direkte at sammenligne forskellige landes folkesundhedsindsatser og deres betydning for alvorlige sygdomsforløb og dødsfald ved covid-19, både fordi data ikke findes, og fordi mange parametre er i spil – for eksempel omkring smittespredning, siger eksperter til Kristeligt Dagblad.

Men det er muligt at drage aspekter frem ved folkesundheden og det danske sundhedsvæsen, der kan give os en fordel, når boet en dag gøres op.

For en diabetiker er det ”et must” at have en velbehandlet sygdom, hvis man smittes under coronaepidemien, siger Annelli Sandbæk, professor ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet:

”Der er ingen tvivl om, at ens blodsukkerniveau er afgørende for, hvor god man er til at modstå en infektion. Både immunforsvar og alle kroppens øvrige funktioner fungerer bedst, når blodsukkeret ikke er for højt,” siger hun.

I dag er der i Danmark 50 procent øget risiko for at dø tidligere, hvis man har diabetes, og det gælder både for type 1 og 2, i forhold til hvis man ikke har diabetes. Det er en halvering af risikoen siden 2006, siger hun som ét holdepunkt for, hvor velbehandlet den gennemsnitlige person med diabetes er i dag.

En endnu ikke publiceret dansk rapport viser desuden, at der er en faldende forekomst af komplikationer, især dem som vedrører hjerte- og karsygdomme, blandt personer med den overvægtsrelaterede type 2-diabetes.

Kun få lande, herunder Danmark og Sverige, har undersøgelser, som følger diabetes-dødelighed og komplikationer på befolkningsniveau. Andre lande ser typisk på mindre, udvalgte grupper, som sandsynligvis er mere velbehandlede eller underbehandlede end gennemsnitspatienten i Danmark, siger Annelli Sandbæk.

Der er altså ikke sammenlignelige data for, hvor velbehandlet en dansk diabetiker er i forhold til en amerikaner eller italiener. Alligevel – ja, til dels derfor – føler Annelli Sandbæk sig ”ret sikker på”, at man i Danmark er bedre til at opspore og tidligt behandle diabetikere. Og man har herhjemme i hvert fald langt færre type 2-patienter end for eksempel USA.

”Vi har haft fokus på det her i mange år – vi kan vores epidemiologi. Vi har i Danmark taget udgangspunkt i, at der er et problem, når man har diabetes, og gjort noget ved det,” siger Annelli Sandbæk.

Nordeuropæiske ældre er i adskillige undersøgelser både fysisk og kognitivt en smule friskere end sydeuropæiske, som til gengæld lever et par år længere, siger Kaare Christensen, professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

De nordeuropæiske ældre klarer sig blandt andet bedre, hvad angår dagligt funktionsniveau og i gribetests. Gribetests er en god indikator for, ”hvad man ellers kan fysisk”, siger Kaare Christensen.

Når sydeuropæerne alligevel lever længere, kan det hænge sammen med, at de er i et miljø, der er bedre til at håndtere svækkelse for eksempel på grund af klimaet eller i form af tættere familierelationer – der dog igen kan have øget smittespredningen fra de unge til de sårbare ældre.

Både nordeuropæernes relative styrke og sydeuropæernes lange liv kan være faktorer for dødelighed på grund af covid-19, mener Kaare Christensen:

”Man kan fint forestille sig, at der er flere rigtig svage sydpå end nordpå, både fordi de lever længere, og derfor er mere svækkede, og fordi de generelt er lidt svagere end en tilsvarende person i Nordeuropa. Her har vi nogle gode kort på hånden i coronaepidemien. Vi havde en bedre timing for inddæmning af virus, men også en befolkning, hvor der skal mere til at vælte læsset, fordi vi fungerer lidt bedre.”

Flere kilder peger på, at det primære sundhedsvæsen er en styrke for folkesundheden i Danmark. Borgerne har hurtig og lige adgang til den danske familielæge, der blandt andet regulerer medicin, udfører kontroller og i det hele taget holder øje med en sårbar patients kroniske sygdomme, mener Troels Krarup Hansen, centerdirektør og professor ved Steno Diabetes Center Aarhus.

”Det er jo den store tryktest i den her krise: Hvor godt et sundhedsvæsen har vi faktisk? I Danmark har vi en udtalt grad af lighed i sundhed. Vi har ikke dyre privathospitaler af en kaliber, som man ser nogle steder i USA. Men fra København til den mindste by ved Vestkysten har vi et højt bundniveau i behandling af mange af de livsstilsbetingede comorbiditetstilstande (tilstedeværelse af flere sygdomme samtidig, red.), som vi ved er en risikofaktor for et alvorligt forløb med covid-19.”

På andre områder kan Danmark ikke hævde at være i nogen særlig fordelagtig situation. Danskerne ryger fortsat mere end både nordmænd og svenskere, og hvad angår behandling af den ofte rygerrelaterede lungesygdom KOL, ”er der intet, der tyder på, at danskerne skulle være mere velbehandlede end for eksempel italienere og spaniere”, siger Torben Mogensen, speciallæge i anæstesi og intensiv terapi og bestyrelsesformand i Lungeforeningen.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen har foretaget en hurtig gennemregning: Lige nu er 131 danskere indlagt i respirator med covid-19 ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen. Den seneste lille uge er tallet steget med omkring 10 personer hver dag, har han talt op. Myndighederne har tidligere vurderet, at epidemien topper midt i april. Men kapaciteten vil efter alt at dømme være tilstrækkelig, selv hvis den først topper om fire uger, og antallet af kritisk syge patienter indtil da stiger, som det hidtil har gjort.

”Så vil vi ende med lidt over 400 personer, som har brug for en respirator. Det er stadig langt færre end kapaciteten på lidt over 1000 respiratorer. Det kan vi kapere. Det er alt andet lige beroligende,” siger Allan Randrup Thomsen.

Det er for tidligt at sige i hvor høj grad, det har betydning for dødeligheden, hvordan et land har indrettet sit sundhedsvæsen og varetaget sin befolknings sundhed, inden epidemien ramte.

Men det er et aspekt af fællesskabet, som danskerne måske har lov at glæde sig over, ydmygt og forsigtigt.

data-type="interactive" data-title="Test2">