Dansk forskning er i verdensklasse

Danmark ligger i verdenseliten med hensyn til gennemslagskraft i toneangivende tidsskrifter. Forklaringen er, at danske forskere både laver god forskning og er gode til samarbejde

Dansk forskning har over de seneste 20 år formået at opnå langt mere synlighed i form af international publicering. Det skyldes blandt andet, at sproget i danske publikationer har ændret sig, så meget mere offentliggøres på engelsk. Billede fra Panum Instituttet ved Københavns Universitet.
Dansk forskning har over de seneste 20 år formået at opnå langt mere synlighed i form af international publicering. Det skyldes blandt andet, at sproget i danske publikationer har ændret sig, så meget mere offentliggøres på engelsk. Billede fra Panum Instituttet ved Københavns Universitet. Foto: Gonzales Photo Simon Skipper/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

I den internationale forsknings førerfelt kniber schweiziske forskere sig ind på førstepladsen, men får kamp til stregen af en række andre lande: Holland, Storbritannien, USA – og Danmark. Alt afhængigt af, hvordan man gør det op, ligger Danmark enten på anden-, fjerde- eller sjettepladsen i et tæt felt blandt samtlige OECD-lande, når det handler om forskeres internationale synlighed. Det fremgår af nye opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet over, hvor stor en andel af landets publicerede forskningsresultater, der ligger blandt de øverste 10 procent globalt, opgjort på modtagne citationer. Metoden er almindeligt anerkendt som mål for forskningsmæssig gennemslagskraft.

”Det, vi kan måle på, viser ikke nødvendigvis, hvem der laver den bedste forskning, men hvilken forskning, der er mest synlig. I Danmark er forskere rigtig gode til at opnå synlighed ved at samarbejde internationalt, men selvfølgelig opnår man ikke at blive citeret så mange gange, medmindre der også ligger en masse god forskning bag,” siger seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse.

Hans beregning dækker perioden 2010-2018 og baserer sig på databasen Web of Science. Den viser, at hvis hvert citeret forskningsresultat tæller for én, uanset antal forfattere, er Danmark nummer 4 i verden. Men forskeren foretrækker selv at bruge en såkaldt fraktioneret opgørelse, hvor en videnskabelig artikel med tre forfattere fra hver sit land tæller som en tredjedel til hvert land. Med denne metode er Danmark nummer 6.

I Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse, som ikke er fraktioneret, baserer man sig på tal fra en anden database, Scopus, og perioden 2014-2018. Her er Danmark helt oppe på andenpladsen, kun overgået af Schweiz

Det skal understreges, at danske forskere naturligvis ikke har den samme gennemslagskraft i verden som forskere fra USA, der skaber langt flere betydningsfulde forskningsresultater end noget andet land. Men målt i forhold til Danmarks beskedne befolkningstal og økonomiske formåen, ligger Danmark ifølge både ministeriet og Center for Forskningsanalyse i verdenseliten.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet ligger Danmark for eksempel nummer 5 i verden målt på andelen af forskere med en ph.d.-grad i den samlede befolkning. Danmark ligger også i top-10 for offentlige investeringer i forskning for alle kategorier af forskning – og vi er nummer ét i sundhedsvidenskabelig forskning,

Der er stemmer i debatten, som anfægter, at mængden af citater i videnskabelige tidsskrifter skal være det store succeskriterium for forskning. Men det er ikke desto mindre den spilleregel, som er slået an i den internationale forskningsverden. Og uanset om man finder det ønskeligt eller ej, kan man konstatere, at på de præmisser klarer Danmark sig flot.

”Over de seneste 20 år har dansk forskning formået at opnå langt mere synlighed i form af international publicering. Et af midlerne hertil har været, at sproget i danske publikationer har ændret sig, så meget mere offentliggøres på engelsk. Det kan man for eksempel inden for naturvidenskab finde meget naturligt, men jeg kan godt forstå dem, der argumenterer for, at det også er et tab for det danske sprog,” siger Jens Peter Andersen.