Blandt arkæologer og sprogforskere har der længe hersket uenighed om, hvordan bestemte kulturer og sprog har spredt sig til vores del af verden og dannet grundlag for det Europa, vi kender i dag. Mange har forklaret de større kulturelle omvæltninger med en spredning af idéer og objekter, mens andre har peget på en spredning af mennesker.
Nu har et dansk studie slået fast, at den sidste forklaring er den korrekte. Ved at analysere dna fra 101 forhistoriske individer har det nemlig vist sig, at en massiv indvandring af hyrdefolk for cirka 5000 år siden har haft afgørende betydning for, hvordan det moderne Europa og Asien er opstået. Det siger leder af Center for GeoGenetik, Eske Willerslev, som har været med til at lave det genetiske studie, der er det største af sin slags nogensinde.
”Vores resultater viser, at der helt klart har været massive migrationer af mennesker, og at de migrationer har været helt afgørende for at kreere det genetiske landskab, vi kender i dag. Det forklarer forskelle på nord- og sydeuropæere og asiatere og be- og afkræfter de teorier, der tidligere har været om den kulturelle foranderlighed.”
Mere præcist viser studiet, at et hyrdefolk kaldet Yamnaya-folket i den tidlige bronzealder bevægede sig over stepperne i Kaukasus mod vest ind i Nord- og Centraleuropa og også i mindre omfang østover ind i det vestlige Sibirien. I Nordeuropa blandede Yamnaya-folket sig med de stenalderfolk, der levede der i forvejen, og etablerede en ny kultur, som genetisk minder meget om de nulevende europæere nord for Alperne.
Dette betyder blandt andet, at flere i dag har brune øjne, men også at mennesker i Nord- og Centraleuropa i dag er laktosetolerante, siger Eske Willerslev.
”Det lader til, at Yamnaya-folket er dem, der bringer os den genetiske egenskab at kunne drikke rå mælk og til i dag at kunne drikke en hel karton mælk uden at blive syge. Det er unikt i forhold til andre steder i verden, hvor man mister evnen til at håndtere laktose med alderen.”
Ud over det genetiske har den massive migration sat et stort kulturelt aftryk på vores del af verden, siger professor på Göteborgs Universitet Kristian Kristiansen, som sammen med Eske Willerslev tog initiativ til projektet.
”Ud over at tage det indoeuropæiske sprog med sig, har Yamnaya-folket også påvirket hele familiestrukturen i Nord- og Centraleuropa. De kom med en idé om monogami, opfattede familien som den vigtigste enhed, og det lader også til, at de introducerede os for vores måde at begrave døde på. Før begravede man mange mennesker sammen i jættestuer, mens Yamnaya-folket lavede gravhøje, som var for familien, hvilket netop karakteriserer det europæiske samfund i dag.”
Derudover viser studiet, at Yamnaya-folket genetisk set er blevet meget dominerede i det moderne Europa, siger Kristian Kristiansen.
”Der er forbløffende lidt dna fra de gamle agerbrug-folk i den nye befolkning, hvilket skyldes, at Yamnaya-folket har haft nogle fysiske fortrin. Folket i det gamle agerbrugssamfund var mere kollektive, boede flere sammen i landsbyer, spiste mange kornprodukter og havde meget caries. Men menneskerne fra steppen var sundere og stærkere, fordi de bevægede sig hele tiden med deres dyr og indtog kød og mælkeprodukter. De havde lavere børnedødelighed og næsten ingen caries,” siger Kristian Kristiansen, som også glæder sig over endelig at kunne få dokumenteret den store indvandring i bronzealderen.
”Der er sket store kulturelle omvæltninger, og nu stemmer det hele. Indvandringen er et fundamentalt skifte på alle niveauer og har ført til en samfundsform med flere enkeltgårde og gårdfamilier og en kultur, hvor man hele tiden søger nyt og udvider territoriet. Den bedste parallel, jeg kan drage, er, at den her historiske begivenhed er på niveau med koloniseringen af Amerika.”