Prøv avisen

Dansk genbrug begyndte med Ruth og Herluf

Ruth Andersen er stadig at finde i Danmarks første genbrugsbutik, som hun åbnede sammen med sin mand for 45 år siden. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Ruth og Herluf Andersen åbnede Danmarks første genbrugsbutik i 1972. Det var ikke kun begyndelsen på nutidens godt 1000 genbrugsbutikker, men også på en ændring af værdierne bag vores forbrug

Med nærmest automatiseret snilde organiserer hun tøjet på bøjlerne, mens hun taler. Alle bøjlehovederne skal vende ens, så man nemt kan tage tøjet ned, forklarer hun og hænger en bøjle op på stativet, som hun selv var med til at bygge, da hun og hendes mand for 45 år siden åbnede butikken i Gammel Munkegade i Aarhus.

Ruth og Herluf Andersen stod nemlig i 1972 bag Danmarks første genbrugsbutik, og Ruth Andersen står stadig aktiv i den lille butik, som indledte en regulær eksplosion i antallet af genbrugsbutikker og en generel ændring af vores forbrugskultur.

Før 1972 fandtes der loppemarkeder, marskandisere og bazarer i Danmark, men ingen genbrugsbutikker med frivillig arbejdskraft, hvor overskuddet gik til nødhjælp. Den første af denne slags butikker blev til, fordi den århusianske sognepræst Herluf Andersen og hans kone Ruth Andersen så potentialet fra Oxfam-butikkerne i England.

Oxfams genbrugsbutikker blev til i årene efter Anden Verdenskrig for at hjælpe den tyske befolkning, der levede og sultede i et sønderbombet land. Først indsamlede man tøj, der blev sendt til Tyskland, men man befandt sig hurtigt i den situation, at nogle af de indsamlede ting ikke egnede sig til formålet. Balkjoler, fjerboaer og selskabssko syntes ikke at være det, den nødstedte tyske befolkning havde behov for. Derfor blev sådanne effekter solgt og kunne dermed betale for forsendelse for tøjet og fødevarer.

Da Herluf og Ruth Andersen besøgte England i 1971, var der allerede omkring 1000 Oxfam-butikker, og det stod derfor klart for dem, at det var en holdbar model, der snildt kunne overføres til Danmark.

I årene forinden havde de forsøgt at indsamle penge til nødhjælp under og efter Biafra-krigen, der havde efterladt store dele af landets befolkning i hungersnød.

Herluf Andersen var sognepræst ved Christianskirken i Aarhus, så de gik fra dør til dør i sognet for at skaffe penge til Folkekirkens Nødhjælp, som leverede medicin og fødevarer til de nødlidende.

Resultatet af indsamlingerne var dog beskedne. Det ændrede sig imidlertid hurtigt, da ægteparret med Oxfam-konceptet i ryggen åbnede den første af Folkekirkens Nødhjælps butikker.

”Vi havde åbnet en butik i Grønnegade i april, hvor kommunen havde stillet gratis lokaler til rådighed. Men i juni blev vi sagt op, fordi der skulle bygges plejehjem, så i stedet lejede vi lokalerne i Gammel Munkegade 8, hvor butikken åbnede den 1. september 1972, og fra første dag væltede det ind med kunder,” fortæller Ruth Andersen.

Men Ruth og Herluf Andersens genbrugsrejse sluttede ikke i Gammel Munkegade. Faktisk har ægteparret siden stået for åbningen af godt 80 af Folkekirkens Nødhjælps butikker.

I dag eksisterer størstedelen af de 80 butikker fortsat, og organisationen har nu i alt 122 butikker landet over. Men også mange andre velgørende organisationer kunne efterhånden se idéen i at drive genbrugsbutikker, så gennem årene kom flere og flere til.

I dag er der i Danmark omkring 1000 genbrugsbutikker, der drives af forskellige velgørende organisationer. Røde Kors og Kirkens Korshær står for den største andel med henholdsvis 239 og 250 butikker fordelt i hele landet, og år efter år kan de forskellige organisationer melde om større overskud og åbningen af flere butikker.

Ruth og Herluf Andersen syntes altså at have opdaget et stort og hidtil uudnyttet marked, der kun bliver større og større. Og de mange genbrugsbutikker hænger ifølge Frederik Larsen, der har skrevet ph.d. om genbrug og forsker i genbrug på Kolding Designskole, sammen med en kulturel ændring, som blandt andet er affødt af de seneste årtiers klima- og miljødiskussioner.

”Vi har i stigende grad fået opmærksomhed på ressourcer og bæredygtighed, men vi har også indset, at nye ting ikke nødvendigvis er bedre. I stedet bliver ældre ting i højere grad forbundet med kvalitet og en tid, hvor tingene var mere holdbare. Derved er der også et nostalgisk element, og når det går hurtigt samfundsmæssigt, er der noget tilfredsstillende i at anskaffe sig ting, der agerer fortælling om tidligere tider,” forklarer Frederik Larsen.

Den betragtning vækker genkendelse hos Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, hvor hun blandt andet står bag flere undersøgelser af danskernes genbrugsvaner.

Ifølge hende ser vi i dag konsekvenserne af en udvikling, der blev startet af blandt andet FN-rapporten ”Vor fælles fremtid” (Brundtland-rapporten, red.) i 1987:

”Rapporten satte bæredygtighed på dagsordenen for 30 år siden, men det tager mange år at ændre folks værdier. I dag ser vi effekterne i form af en forbrugskulturændring, hvor genbrug er bredt anerkendt. Det er noget, som flere og flere gør,” forklarer Ann Lehmann Erichsen.

At mange andre organisationer driver genbrugsbutikker, også i Aarhus, er imidlertid ikke noget, de mærker til i Gammel Munkegade, lyder det fra Ruth Andersen. Kunder er der stadig rigeligt af, men til gengæld er klientellet gradvist blevet bredere, og i dag er det ”alle mulige mennesker, der handler i butikkerne”, som Ruth Andersen siger.

Ann Lehmann Erichsen forklarer, at undersøgelser viser, at genbrug som tendens i Danmark i dag krydser alle skel. Det er således hverken økonomiske, geografiske, sociale eller uddannelsesmæssige forhold, der karakteriserer genbrugsforbrugere. De findes alle steder og i alle samfundslag, forklarer hun. Det er ifølge forbrugerøkonomen udtryk for, at genbrugsforbrug i dag rækker ud over det økonomiske aspekt.

”Selvom der er en økonomisk side ved at købe brugt, så er det ikke den primære grund. Det handler i stedet om værdier om bæredygtighed, som er blevet så fremtrædende i vores bevidsthed, at det har skabt en holdnings- og handlingsændring. I dag er genbrug ikke noget, der bliver vrænget på næsen af. Det bliver i stedet set som noget rigtigt og meningsfuldt,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Genbrugsforbrug er med andre ord blevet så udbredt, at det ifølge Frederik Larsen er gået fra at være noget, som folk mest gjorde af nød, til at være noget, som så stort et udsnit af befolkningen dyrker, fordi det stemmer overens med vores værdier.

”Brugte ting har i dag også kulturel værdi i form af eksempelvis æstetik, historie og stil, men samtidig har de social værdi. Ikke kun, fordi det brugte kan være noget, vi mødes omkring på loppemarkeder, men også fordi det kan være et middel til det gode formål,” forklarer Frederik Larsen.

Netop det gode formål var udgangspunktet for Ruth og Herluf Andersen. Da de åbnede den første butik, spurgte de, om Folkekirkens Nødhjælp ville have overskuddet. I alle de butikker, de har åbnet, har organisationen altså i første omgang kun været involveret i den udstrækning, at de har taget imod pengene.

Fordi pengene gik til mennesker i nød, har ægteparret også været pinligt bevidst om, hvilke udgifter butikkerne kunne tillade sig at have. Således har de selv bygget inventar af træ, rundstokke og ølkasser, butikkerne var i mange år uden telefon, og forplejning står de frivillige selv for.

Da en tidligere kommunikationschef fra Folkekirkens Nødhjælp for mange år siden besøgte butikken i Gammel Munkegade, ytrede han, at han da håbede, at de frivillige i det mindste fik kaffen betalt. Men der måtte Ruth Andersen sætte tingene i perspektiv for ham.

”Vil du lige tænke på, hvor meget der da ville gå fra Folkekirkens Nødhjælps indtjening. Der er tre frivillige om formiddagen og tre om eftermiddagen, og de skal da nok have to kopper hver. Det er 12 kopper om dagen. Det løber alligevel op på landsplan,” som Ruth Andersen siger.

Med tiden har hun dog til dels overgivet sig. I det lille baglokale i Gammel Munkegade står i dag således en elkedel og en bøtte med pulverkaffe.

Fremkomsten af de organisationsdrevne genbrugsbutikker har ifølge Ann Lehmann Erichsen også spillet en væsentlig rolle i forhold til vores kultur omkring velgørenhed og nødhjælp. Butikkerne har sat fokus på det gode formål bag den type forbrug, og når vi i dag gerne vil gøre en forskel, er det at donere vores ting en gratis måde at opnå det på.

Værdierne om bæredygtighed og det gode formål er med andre ord blevet motiverende for vores forbrug, og det ser vi i disse år effekterne af, fordi vi giver det videre til vores børn.

”Vi ser genbrug blive mere og mere inkorporeret i vores forbrugskultur. Blandt andet viste vores seneste undersøgelse, at det er noget, vi lærer vores børn om. Børnefamilier er generelt dem med det højeste genbrugsforbrug, og samtidig ser vi en tendens til, at vi lader børnene sælge deres brugte legetøj selv. På den måde lærer vi dem om det økonomiske aspekt, men også om værdierne bag,” forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Herluf Andersen gik bort i 2013 og omtales ofte som genbrugskulturens ”grand old man”. Genbrugskulturens ”grand old woman”, Ruth Andersen, har selv for nylig rundet 84 år. I dag står Folkekirkens Nødhjælp selv for åbningen af nye butikker, men lokalerne i Gammel Munkegade i Aarhus er stadig under kyndigt opsyn af blandt andre Ruth Andersen.

”Så længe jeg tror på, at det overskud, vi sender til Folkekirkens Nødhjælp, går til mennesker i nød ude i verden, så længe har jeg lyst til at gøre en indsats. Det er det, min mand og jeg har forsøgt at fortælle i alle disse år – at der er en god grund til at hjælpe andre ude i verden. Vores næste er ikke kun den ved siden af os, eller den vi kan se, men også den, der længere borte lider nød.”