Dansk kolonifortid fylder mere i undervisningen

Nyt undervisningsmateriale beder eleverne diskutere, om danskerne har et fortrængt eller forskønnet billede af Danmarks tid som kolonimagt

Eleverne skal blandt andet diskutere Cirkelpigen og kineseren på forsiden af Tørsleffs kendte produkt Atamon.
Eleverne skal blandt andet diskutere Cirkelpigen og kineseren på forsiden af Tørsleffs kendte produkt Atamon.

Med afsæt i dansk lakrids-, kaffe- og Atamon-emballage med billeder af afrikanere og kinesere på skal danske elever i 5. og 6. klasse sidde i grupper og diskutere, om vi danskere har et fortrængt eller forskønnet billede af Danmarks fortid som kolonimagt, og om billederne på varer som Cirkel Kaffe og Atamon er racistiske.

Det er idéen i en nyt digital undervisningsaktivitet, som det digitale læremiddelforlag Clio Online netop har offentliggjort på historiefaget.dk. Den lægger sig i kølvandet på en debat, som blev rejst for nogle uger siden i dagbladet Information med den tese, at Danmark har glemt sin kolonifortid. Men ifølge eksperter på området har der faktisk i mindst 10 år været et skærpet fokus på at give elever viden om koloni-tiden i historie-undervisningen. Men den moralske indfaldsvinkel er ifølge Astrid Nonbo Andersen, ph.d. og forsker i historie og erindringspolitik ved Aarhus Universitet, skærpet i forhold til tidligere.

”Debatten om Danmarks kolonifortid dukker op med jævne mellemrum, og gennem de seneste 15 år har spørgsmål om skyld, ansvar og fortrængning fyldt mere hver gang,” siger Astrid Nonbo Andersen.

Hun påpeger, at denne udvikling dels er en del af en global diskussion, hvor røster i de tidligere kolonier taler for at få erstatninger og undskyldninger - ikke mindst i Caribien, hvor Danmark frem til 1917 var koloniherre på St. Thomas, St. Croix og St. Jan. Dels er der også internt i Danmark en diskussion, hvor spørgsmålet, om vi har en arv af skyld fra vor kolonifortid, fylder mere, for eksempel når Nationalmuseet har udstillinger om Dansk Vestindien eller når Museet for Søfart udstiller slaveskibe.

Niklas Thode Jensen er ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet og specialist i dansk kolonihistorie. Han mener, at der tidligere har været en vis uvidenhed om kolonitiden. Men siden historiefaget i 2007 fik sin kanonliste med 29 uomgængelige punkter og med ophævelsen af slaveriet som ét af dem, har han blandt sine studerende kunnet iagttage, at det faktisk er kendt stof, at Danmark i 1700- og 1800-tallet tjente mange penge på at sejle slaver fra Afrika til plantagerne i Vestindien.

”Jeg syntes ellers, det var lidt mærkeligt med den kanon, men den har virket i forhold til at vide noget om slaveri og kolonier,” siger han.

Ifølge Mette Buchardt, lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, er det ikke nyt, at undervisningsmateriale behandler kolonitiden. Hun har som uddannelseshistoriker beskæftiget sig med, hvordan kolonialisme er blevet fremstillet i dansk skolepædagogik, og peger på, at skoleundervisningen igennem hele det 20. århundrede har inddraget spørgsmål om kolonitiden, som både er blevet fremstillet i et positivt og i et kritisk lys.

”En del lærere har ikke mindst siden 1960'erne arbejdet kritisk med dansk kolonialisme, men en offentlig debat, som den er nu, gør det i højere grad til et kollektiv anliggende,” siger hun.

Hos Clio Online siger redaktør Stine Jul Rasmussen, at det aktuelle materiale er en aktivitet, som historielærere kan bruge som indgang til det allerede eksisterende undervisningsmateriale om kolonitiden.

”Vi vil gerne være med til at klæde eleverne på med viden i den aktuelle debat. En af vores hensigter med materialet er at vise, at historie ikke er en statisk størrelse, men at synet på historien ændrer sig,” forklarer hun og tilføjer:

”Vi spørger, om artiklen i Information har ret i, at danskerne har et for rosenrødt syn på Danmark som kolonimagt. Men der er ikke ét korrekt svar på det spørgsmål. Vi tager ikke stilling, men vil gerne klæde eleverne på med argumenter for og imod.”