"Det går én vej, og til sidst har vi kun ét stort landbrug i Danmark."
Lektor i samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen sætter sagen lidt på spidsen, når han siger sådan, men Statistisk Tiårsoversigt 2022 bekræfter tendensen: For mens antallet af landbrug er faldet markant gennem de seneste ti år, er antallet af meget store bedrifter vokset.
Tager vi et endnu længere tidshop tilbage i tallene fra Danmarks Statistik, var der for 30 år siden 700 bedrifter på "mindst 200 hektar jord", mens der i den nyeste måling fra 2021 er 3600 bedrifter af den slags. Heraf 1200 på over 400 hektar. For ikke hektar-kyndige svarer 400 hektar til 560 fodboldbaner.
Grunden til vokseværket er ikke overraskende profit og overlevelse. Jo større produktionsanlæg, desto lavere enhedsomkostninger. Dertil kommer nemmere adgang til finansiering, infrastruktur, aftagervirksomheder, lovgivning, internationalisering med videre, lyder det forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation.
Organisationen udfører opgaver indenfor landbrug, og fødevarer og erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser siger:
"Mens der var næsten 200.000 heltidsbedrifter i 1950’erne, er der i dag omkring 8000 heltidsbedrifter, og i 2030 forventer vi, at der vil være cirka 6000 heltidsbedrifter tilbage."
Til gengæld dækker landbruget fortsat 61 procent af Danmarks areal.
Også Mogens Ove Madsen ser udviklingen mod stadigt større og færre landbrug tage fart.
"Det er en proces, der har været i gang de seneste ti-tyve år, for jo mere, man har liberaliseret landbrugsloven, jo flere muligheder er der for at købe op og lægge sammen. Dertil kommer der også udenlandske investorer ind, som har meget store formuer i baghånden," siger Mogens Ove Madsen, som mener, at landbrugsenhederne kan blive så store, at de er too big to fail.
"De bliver så store, at man ikke tør eller har mulighed for at lade dem gå ned, og så må den finansielle sektor holde hånden under dem. Det tror jeg, vi kommer til at se, for landbruget er påvirket af mange ting: Krige, hungersnød, overproduktion, klimatiske ændringer, miljø, vejret. Der er ikke samme stabilitet i den produktion, som der er, hvis man laver søm."
Som fagmand mener han, at der skal drosles ned på landbrugssektoren.
"Man kunne vælge at lette trykket på naturen og lave en mindre produktion. Halverede den for eksempel."
Også landbrugsøkonom Jan Holm Ingemann, der er viceinstitutleder på Institut for politik og samfund ved Aalborg Universitet, vurderer, det er på tide at rejse debatten om, hvor stor den animalske produktion skal være.
"Det er en myte, at landbruget stadig bærer dansk økonomi på sine skuldre. I 1950'erne var landbrugsvarer en dominerende en del af eksporten, men det er ikke tilfældet i dag. Siden dengang er produktionen ganske vist forøget, men vi importerer rigtigt mange næringsstoffer og meget protein (typisk soya, red,) til foder. Det gør, at nettoresultatet er blevet væsentligt ringere, og at vi har fået væsentlige større miljøproblemer," siger han.
Hos RealMæglerne i Billund/Grindsted ser ejendomsmægler Erling Nielsen tydeligt tendensen. Og det er ikke kun små og mellemstore landbrug, der bliver opkøbt og lagt sammen med større. Det er også store bedrifter, der bliver endnu større.
"Det sker over hele landet, det må man erkende. Bagefter sælger vi bygningerne med et lille areal til, og så flytter folk på landet for at realisere deres drøm, lige indtil børnene bliver store og skal køres ind til byen til skole og sport, så sker det ofte, at de flytter igen," siger Erling Nielsen, der i dag er 75 år og som har set hele udviklingen indenfor landbruget:
"Dengang man begyndte at sælge slægtsgården fra og det traditionelle generationsskifte ikke kunne lade sig gøre længere, fordi det var påkrævet med større enheder for en rentabel drift, var det det noget, der virkelig satte sig følelsesmæssigt. Det var jo en livsform at arbejde med jorden. I dag er det big business," siger han.