For få generationer siden handlede overvældende mange danske film om, hvem der skulle arve slægtsgården.
Det var bestemt også et emne, som optog befolkningen. For i 1950’erne lå der flere end 200.000 landbrug rundt om i landet, og unge stod stadig klar til at tage over.
Det gør de ikke længere. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 kun 34.114 landbrug tilbage i Danmark, og samtidig skal en voksende andel af alle landmænd tage stilling til, hvad der skal ske med deres bedrift – en tredjedel er nemlig over 65 år, og omkring 3500 har rundet de 75 år.
Men børnene er sjældent interesserede i at overtage gården, og mange bedrifter er blevet så bekostelige, at unge landmænd har svært ved at købe sig ind. Sådan er situationen for eksempel for Kristian Ahle, der, selvom han holder af sit arbejde som svineproducent, gerne vil afhænde gården og flytte i den villa, som han og hans hustru opfører i den nærliggende landsby Astrup ved Skjern.
”Det er klart, at en ung landmand skal være parat til at tage en stor gæld på sig for at købe en bedrift i dag, og det er der mange, der viger tilbage fra,” siger den 62-årige landmand, som altså foreløbig fortsætter med at styre bedriften sammen med sine fire rumænske medarbejdere.
Ud over de økonomiske udfordringer ved at købe et moderne landbrug er den unge generation også fokuseret på gode arbejdsvilkår, kolleger og personlig frihed, oplyser Inger Anneberg, seniorrådgiver ved institut for husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
”For ejeren er der jo en risiko for at blive isoleret, når landbrugene er så store. Den næste gård ligger typisk langt væk, og er man gift, har ens hustru måske et helt andet arbejde. Men der kan naturligvis skabes et socialt miljø blandt de ansatte, fordi de typisk er 10-15 ansatte på de store bedrifter,” siger hun.
”Mange unge har til gengæld ikke lyst til kastrering og halekupering af smågrise eller afhorning og sondefodring af kalve,” siger Inger Anneberg, som har forsket i, hvordan medarbejdere i landbruget samt elever på landbrugsskolerne ser på dyrevelfærd i sektoren.
Samtidig ønsker unge i dag fleksible arbejdsforhold og fri i weekenden.
”Den etos, der har været med, at vi altid arbejder og bliver til den bitre ende, er under afvikling – det kan man også se på rekrutteringen af medarbejdere. I dag er 38 procent udlændinge, og den dialog, som alle erhverv har godt af, kan være sværere at få med en arbejdsgruppe, som sjældnere stiller spørgsmålstegn ved metoderne og måske ikke giver den faglige modstand, som der er brug for. Dels fordi de ikke umiddelbart taler dansk, dels fordi mange først skal lære faget,” siger hun.
Til gengæld foregår generationsskiftet i landbruget et helt andet sted, oplever Inger Anneberg.
”Der er en niche af unge, som slet ikke vil have de store bedrifter, men som på ’bonderøvsmaner’ starter mindre gårde op, hvor de faktisk kan leve af at sælge til de forbrugere, der gerne vil have det nære landbrug.”
Selvom den økonomiske krise i forbindelse med corona rammer andre brancher hårdere end landbruget, har den ikke gjort det nemmere at finansiere især større landbrug.