Dansk lektor truet for at ville undervise i Muhammed-tegningerne

En dansk lektor er blevet truet på livet, da hun i solidaritet med knivdræbt fransk lærer meddelte, at hun vil bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Det er katastrofalt, hvis hændelsen får betydning for dansk undervisningsmiljø, lyder det fra ekspert

Franskmænd demonstrerede i Marseilles i søndags efter drabet på skolelærer Samuel Paty. – Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix.
Franskmænd demonstrerede i Marseilles i søndags efter drabet på skolelærer Samuel Paty. – Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix.

I solidaritet med den franske lærer Samuel Paty, som fredag i sidste uge blev knivdræbt i en forstad til Paris for at have brugt karikaturtegninger af profeten Muhammed i sin undervisning, delte en dansk lektor i lørdags et opslag på sin Facebook-profil, hvori hun skrev, at hun fremover vil gøre Muhammed-tegningerne til en del af sin undervisning om ytringsfrihed. Opslaget affødte hurtigt truende kommentarer som ”du er en foragtelig hund, jeg håber også at høre dårlige nyheder om dig” og ”slet de billeder nu. Jeg siger det for din egen skyld.”

På baggrund af disse kommentarer meldte den pågældende lektor sagen til politiet, der af sikkerhedsmæssige årsager anbefalede lektoren at gøre opslaget privat og i øvrigt holde lav profil.

Sagen bekymrer Christian Marcussen, som er medlem af Rådet for etniske minoriteter, som rådgiver integrationsministeren i sager om indvandring og integration. Han mener, at sagen er udtryk for, at vi står over for ”en særlig trussel mod ytringsfriheden”.

”Vi har en udfordring med blasfemiforskrækkede muslimer, som er villige til at bruge trusler for at forhindre delinger af Muhammed-tegninger, og det er især bekymrende, når det går ud over en underviser,” lyder det fra rådsmedlemmet.

Og det er netop på baggrund af drabet i Frankrig, at Christian Marcussen mener, at der i hele undervisningssektoren er brug for forstærket fokus på den islamistiske trussel mod ytringsfriheden.

”Hændelsen viser, at det ikke kun er en historisk ting, men et vedvarende pres mod ytringsfriheden i Europa,” siger han.

Det samme mener Jacob Mchangama, jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia samt medforfatter til bogen ”MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark”, der netop sætter fokus på truslen mod ytringsfriheden.

”Det viser meget klart, at den trussel, vi så i forbindelse med Muhammed-tegningerne, bliver ved med at være her 15 år efter. Det ville være katastrofalt, hvis folkeskoler og gymnasier sagde til deres lærere, at de ikke måtte undervise i ytringsfrihed,” siger han og tilføjer:

”Man må sørge for, at børn får indprentet, at der i Danmark både er ytringsfrihed og religionsfrihed. De to ting går hånd i hånd. Man kan ikke på den ene side kræve retten til at udøve sin tro, og så samtidig kræve at andre som en del af den tro skal respektere religiøse dogmer.”

At en underviser er blevet truet på sin ytringsfrihed, bekymrer også Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Man skal under ingen omstændigheder opleve at blive udsat for trusler på baggrund af sin undervisning. Det er helt utilstedeligt,” lyder det fra formanden.

Han forventer, at man på baggrund af den seneste tids hændelser kommer til at drøfte, om der skal nye tiltag til for at sikre lærernes sikkerhed og rettigheder, så den pågældende sag ikke begrænser fremtidens undervisning.

”På basis af Paris-hændelsen kommer vi nok til at spørge os selv, om der er behov for at se på, om vi som lærerstand har de rette redskaber klar til, at en lignende situation måtte opstå. Man skal til enhver tid kunne bedrive sin gerning og udfylde den samfundskritiske opgave, man udfylder som underviser, uden at skulle være bange for at gå på arbejde.”

Formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørnskov Madsen, peger på ytringsfriheden som en del af den demokratiske dannelse og kritiserer skarpt den ”knægtelse” af de demokratiske idealer, som den aktuelle sag ifølge ham er udtryk for.

”Det her handler om noget helt fundamentalt i vores og i mange andre samfund i verden – også i Frankrig. Man skal ikke knægte læreres adgang til at undervise i verdens mangfoldighed, ligegyldigt om det er en ekstremistisk bevægelse eller ekstreme personer, der begynder at true,” lyder det fra lærerformanden, som tilføjer:

”Det er et kæmpe slag mod udvikling af demokrati, og det skal vi selvfølgelig ikke finde os i, hverken som faggruppe eller samfund.”

Hvordan vil I sikre jer, at lærere fremover kan undervise i ytringfrihed uden at frygte for deres liv?

”Dels vil vi tage det op i vores faggruppe, og jeg vil også forvente, at når man bliver truet, så skal sagen politianmeldes, og det vil vi selvfølgelig hjælpe med at gøre. Derudover vil vi gerne støtte alt det, vi som faglig organisation kan gøre, men vi kan ikke gå ind og bestemme, hvad den enkelte lærer skal bruge af undervisningsmateriale.”