Prøv avisen

Dansk lykkemåling vækker international opsigt

"Vi har erkendt, at de økonomiske nøgletal ikke giver det fulde billede af, hvad der skaber det gode liv. Ikke mindst i Udkantsdanmark er der et behov for at trække nogle andre ting frem, som også spiller ind, for eksempel tryghed," siger Lasse Krull (K), formand for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling.

Region Syddanmark har som den første i verden kortlagt borgernes tilfredshed med livet i lokalområdet. Den internationale samarbejdsorganisation OECD ønsker at trække på erfaringerne fra Fyn, Syd- og Sønderjylland

Borgere i Trekantområdet føler, at de har Region Syddanmarks bedste muligheder for selvrealisering, sandsynligvis på grund af de mange job- og uddannelsesmuligheder. Til gengæld føler borgere i Sydvestjylland sig langt mere trygge, måske på grund af et stærkere lokalt fællesskab. Og når det handler om tilfredshed med de fysiske omgivelser, skiller fynboerne sig ud. Utvivlsomt fordi Fyn er fin.

Det er nogle af de sandheder om borgernes tilfredshed med tilværelsen, man kan læse om i Region Syddanmarks nye Index for det gode liv.

Indekset er skabt med inspiration fra mange af de nationale lykkemålinger, som er igangsat i flere lande, og som Kristeligt Dagblad beskrev i en artikelserie tidligere på måneden.

LÆS OGSÅ: Lykken findes i urkraften

Den syddanske lykkemåling har påkaldt sig international opmærksomhed, idet OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, ønsker at lære af erfaringerne på regionalt niveau. Derfor var en delegation fra Region Syddanmark tidligere på sommeren i Paris for at lære fra sig.

Mange lande og regioner tænker på at måle folks tilfredshed på en eller anden måde, men meget få gør det i praksis. Syddanmark er i gang med et interessant nyt eksperiment, som kan bruges som en model for andre regioner. At man samtidig vil bruge indekset til at understøtte bestemte politiske mål og den politiske planlægning, gør det revolutionerende, siger Romina Boarini, økonom i OECD.

Den syddanske lykkemåling er udviklet i samarbejde med professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, og den har påkaldt sig OECDs opmærksomhed, fordi det er verdens første regionale lykkemåling.

LÆS OGSÅ: Lykken er blevet et belastende krav til unge

Målingen kombinerer en række konkrete tal for økonomi, beskæftigelse, uddannelse og lignende med borgernes egne vurderinger af, hvor tilfredse de er.

Målingen opdeler livet i nøgleordene omgivelser, sundhed, tryghed, relationer og selvrealisering, og det er meningen, at målingen skal foretages årligt, så politikerne kan følge eventuelle forskydninger i borgernes livskvalitet.

I øjeblikket findes den første målings resultater kun opgjort for de fire subregioner Fyn, Sydvestjylland, Sydøstjylland og Trekantområdet, men til efteråret kommer en opgørelse på kommune-niveau.

Vi har erkendt, at de økonomiske nøgletal ikke giver det fulde billede af, hvad der skaber det gode liv. Ikke mindst i Udkantsdanmark er der et behov for at trække nogle andre ting frem, som også spiller ind, for eksempel tryghed, siger Lasse Krull (K), formand for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er lykken så paradoksal?

Lykkemålinger er blevet mødt med betydelig skepsis i den danske offentlighed, blandt andet af Lasse Krulls konservative partifælle Ann-Kathrine Karoff, som i fredags skrev her i avisen, at lykke ikke lader sig måle og ved at gøre lykke til en målbar enhed, sætter man sig tilbage til førromantikken. Før man så at sige blev sin egen lykkes smed.

Lasse Krull understreger dog, at indekset hverken har til formål at diktere borgerne, hvad lykke er, eller at tage initiativet til selv at søge lykken fra dem:

Det er meget mere lavpraktisk tænkt som et arbejdsredskab til kommunale og regionale politikere, som gerne vil vide, hvilke politiske tiltag der har størst effekt på borgernes tilfredshed. Samtidig giver det et mere samlet billede, end vi hidtil har haft, af, hvordan det er at leve i Syddanmark.