Dansk middelalderarv i europæisk særklasse

Mens flere af vores europæiske nabolande har skilt sig af med genstande fra den tidlige kristendom, har Danmark formået at bevare arven fra den katolske middelalder. Blandt andet på grund af en mild reformation

Kalkmaleri i Ejsing Kirke.
Kalkmaleri i Ejsing Kirke. Foto: John Jedbo/ritzau.

”Jeg kan give dig en anekdote, der fortæller, hvor særligt det er,” indleder historiker og professor emeritus Brian McGuire.

Han er ved at fortælle, hvordan der i Danmark, sammenlignet med andre europæiske lande, i dag er rig adgang til landets tidlige kristendom.

Kalkmalerierne fra Tuse Kirke er ikke de eneste danske, kristne kulturarvsgenstande, der kan forbløffe internationalt set. Også krucifikser og helgenfigurer er velbevarede. En af årsagerne er, at der under Reformationen ikke var et stort opgør med de katolske symboler, som derfor ikke blev tilintetgjort, men blot sat til side.

”Jeg tog en kollega fra Oxford University i England med til Tuse Kirke ved Holbæk. Jeg viste ham kalkmalerierne, og han var lige ved at besvime,” siger Brian McGuire.

”Hele den middelalderlige arv begyndte at blive værdsat i 1800-tallet, hvor arkæologer og kunsthistorikere tog rundt til de danske sognekirker og opdagede kalkmalerierne, der blev set som en del af en dansk nationalfortælling. Der opstod en bevægelse for at bevare vores fortid, og det har man holdt fast i siden. Middelaldergenstandene, der ellers var sat på loftet, blev fundet frem igen og bevaret med det resultat, at vi i dag har mere middelalderarv i vor kirker, end der findes i noget andet europæisk land,” siger Brian McGuire.

For andre europæiske lande, der i 1800-tallet også fik fokus på at bevare den kristne kulturarv, var det for sent.

”I Irland er der overhovedet ikke noget tilbage på grund af klimaet. I England er der nogle kirker med kalkmalerier, men de er næsten forsvundet. I Sverige blev det i 1800-tallet besluttet, at mange svenske middelalderkirker skulle fjernes,” siger Brian McGuire og fortsætter:

”Vi har været meget heldige, at vi ikke har været så rige som svenskerne, og at vi ikke har haft politisk uro som englænderne, der havde en frygtelig borgerkrig i 1600-tallet, hvor fundamentalister gik metodisk frem og smadrede helgenbilleder.”

Også Johnny Grandjean, der er middelalderhistoriker og lektor ved Københavns Universitet, peger på, at fattigdom og en relativt fredelig reformation har betydning for, at mange katolske genstande er bevaret.

”Ud over at Sverige har haft ’den ulykke’, at de var rige, er deres reformationshistorie også en anden. I 1500-tallet var Reformationen mere en politisk ting i Sverige end et religiøst opgør. Det var først omkring 1600, at det religiøse opgør satte ind, og der var de hårdere med at rydde ud i de katolske ting og smide dem ud, hvor der er tale om en mere glidende overgang i Danmark. Hvis man går ned og kigger på andre steder, der blev protestantiske, i Tyskland, Holland og Belgien, har de haft en mere hård reformation, hvor man har brudt ind i kirker og ødelagt alt det, man så som katolsk, og derfor blev krucifikser og helgenfigurer revet ned og ødelagt. Den slags brutalitet havde vi ikke meget af i Danmark,” siger han og fortsætter:

”De europæiske lande, der er blevet katolske, har også en del ting bevaret, men meget er også blevet udskiftet, fordi man ikke har set en speciel værdi i historien og ikke har haft det samme romantiske forhold, som vi i Danmark kan have til vores katolske middelalder,” siger Johnny Grandjean.

På Oxford University i England forsker professor Julia Smith i kristen middelalderhistorie. Ifølge hende er det karakteristisk for lutherske regioner som Danmark, at bygninger og materialer fra middelalderen er bevaret.

”Generelt var der under Reformationen mange forskellige måder at forholde sig til den materielle arv fra den middelalderlige kristendom på. I England blev alle kirkerne for eksempel bevaret. I nogle af kirkerne, og ikke i andre, blev kirkernes indvendige, permanente inventar som skulpturer og farvede ruder vandaliseret, og næsten alt flytbart kulturmateriale som kors, statuer og relikvier blev ødelagt. Generelt oplevede de steder, hvor den calvinistiske reformkristendom blev introduceret, mere vold over for de middelalderlige kulturgenstande,” siger Julia Smith.