Dansk musik taber terræn til udlandet: Det nære forsvinder, når Kim Larsen bliver skiftet ud med Kanye West

Internationale kunstnere stormer frem på det danske musikmarked. Udviklingen, som sandsynligvis er båret af den yngre generation, er bekymrende, da musikkens evne til at forme fællesskaber bygger på en fælles verdensforståelse

Den folkekære Kim Larsen er ved at blive skubbet ud af musiklandskabet af yngre, internationale kunstnere som den amerikanske rapper Kanye West. Grafik: Simone Nilsson.
Den folkekære Kim Larsen er ved at blive skubbet ud af musiklandskabet af yngre, internationale kunstnere som den amerikanske rapper Kanye West. Grafik: Simone Nilsson. Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix, Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Når danskere køber plader, eller – som det i stigende grad er blevet tilfældet – lytter til musik på streamingtjenester, er chancen for, at valget falder på en dansk kunstner, blevet markant mindre. Det viser friske tal om det danske musikmarked fra Danmarks Statistik.

Mens salget af dansk musik er faldet en smule i perioden fra 2009 til 2019, er salget af udenlandsk musik skudt til vejrs. Således er danske kunstnere gået fra at sidde på halvdelen af det danske musikmarked til en tredjedel på blot 10 år.

Udviklingen falder sammen med fremgangen af streamingtjenester, der særligt for de yngre generationer er kommet til at dominere det danske musikforbrug i løbet af det seneste årti.

Og det kan have haft afgørende betydning for udviklingen af det danske musikmarked, vurderer Steen Kaargaard Nielsen, der forsker i musikkultur på Aarhus Universitet.

”Digitaliseringen og omkalfatringen af hele musikbranchen spiller en stor rolle. Musikforbruget er i høj grad betinget af den kulturelle og sociale kontekst, man lever i. Engang blev man naturligt eksponeret for dansk musik i medierne – nu vælger man i højere grad selv,” siger han.

Steen Kaargaard Nielsen lægger vægt på, at musikstreamingtjenester og sociale medier som Youtube, hvor særligt den yngre generation får stillet sin musikalske tørst, har et stort internationalt fokus.

”Musiktjenesterne og de sociale medier er jo ligeglade med dansk musik, medmindre de kan tjene penge på det,” siger han.

Bertel Nygaard, lektor i historie ved Aarhus Universitet, vurderer også, at digitaliseringen af musikmarkedet kan have accelereret internationaliseringen af danskernes musikforbrug. At ungdommen ser mod udlandet for musikalsk inspiration, er dog intet nybrud.

”Ungdomskultur har længe været båret af populærmusik, og det har altid været en drivkraft for amerikaniseringen og anglificeringen af vores kultur. De unge var de første, som lyttede til rock i 1960’erne, og før det var det også de unge, der begyndte at lytte til jazz,” siger Bertel Nygaard.

Han har blandt andet skrevet en bog om det kulturelle sammenstød, der opstod, da Elvis-feberen bredte sig til Danmark.

Ifølge Bertel Nygaard styrker den seneste udvikling en langsigtet tendens, hvor Danmark på mange måder er blevet integreret kulturelt, økonomisk og socialt i en globaliseret verden med USA for bordenden.

Men er det overhovedet værd at bekymre sig om, at danskere hellere lytter til udenlandske artister, hvis udviklingen alligevel har været så længe undervejs?

Givetvis, vurderer Bertel Nygaard.

”Musik skaber fællesskaber. Og det er klart, at det betyder noget for nærheden og identifikationsmulighederne i musikken, hvis det er produceret af nogen, som er tæt på os. Særligt hvis det er på vores eget modersmål,” siger han.

Steen Kaargaard Nielsen mener også, at det er berettiget at bekymre sig over udviklingen på det danske musikmarked.

”Det er vigtigt, at vi har en kultur, som er tæt på os, og som vi kan spejle os i. Derfor er det også en nødvendighed, at vi har danske artister, som skriver om det, de ser i vores samfund,” siger han og peger på den afdøde nationalskjald Kim Larsen som eksempel på, hvilken rolle musik kan spille for et lands nationale samhørighed.

”Hans musik rammer et eller andet i os. Vi kan se os selv og genkende vores egne værdier. Og hvis kunst og musik skal have en betydning og en stemme, der gør en forskel for os, så er det vigtigt, at det er tæt på vores egen verdensforståelse,” siger Steen Kaargaard Nielsen og fortsætter:

”Musik er interessant, fordi det på en eller anden måde rører os. Det har en stor forbindelse til det emotionelle, så på den måde er det noget, som vi måske bærer lidt mere i hjertet end andre kulturformer. Derfor er det vigtigt, at musikken også afspejler, hvem vi forestiller os, at vi er.”