Prøv avisen

Dansk natur kan rumme 10 gange så mange dyr som i dag

Tætheden af krondyr, dådyr og rådyr er i dag så lav, at man ville forvente, at der kunne være 10 gange så mange dyr og måske endda flere, siger eksperter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Bestandene af kronhjort og andre store vilde planteædere er mindst 10 gange under deres naturlige niveau i Danmark, viser dansk forskning. Naturstyrelsen er positiv, men det er en politisk beslutning, om dyrebestandene skal vokse, lyder det

I dag er det en slags luksusoplevelse, når man pludselig ser en kronhjort dukke op i naturen. Men faktisk burde man i gennemsnit se sådan en eller et andet stort planteædende dyr, hver gang man ser ud over to hektar land, det vil sige et område på 100 gange 200 meter. For kronvildt og andre store, planteædende dyr findes kun i en brøkdel af det antal, som er naturligt for dansk natur, viser forskning fra Aarhus Universitet:

”Hvis vi ser på vilde naturarealer, så er tætheden af krondyr, dådyr og rådyr så lav, at man ville forvente, at der kunne være 10 gange så mange dyr og måske endda flere. Det er bemærkelsesværdigt, at vi ingen steder har områder, hvor de her dyr får lov at passe sig selv og er i naturlige tætheder,” siger Camilla Fløjgaard, forsker ved institut for bioscience ved Aarhus Universitet, hvor biologer har forsøgt at regne sig frem til, hvad der er et naturligt niveau af store planteædende dyr i blandt andet Danmark.

De store planteædere er et varmt emne i naturforvaltningen, da de understøtter biodiversiteten på afgørende måder, hvis de finder deres føde frit og året rundt som for eksempel en kronhjort eller en bøffel på en afrikansk savanne.

Camilla Fløjgaard har beregnet, hvor mange dyr naturen kan rumme, ved hjælp af data om tæthederne af store dyr på fem kontinenter og tal for den føde, der er til rådighed dér.

Og næsten alle steder på kloden er dyrelivet stærkt reduceret i forhold til den mad, der er til rådighed:

”I et intakt økosystem er der en sammenhæng: Jo mere mad, desto flere dyr. Den sammenhæng fandt jeg stort set kun i Afrika. På alle andre kontinenter er der enten ingen signifikant sammenhæng, eller også er tætheden af dyr helt ekstremt lav,” forklarer hun.

I Danmark er kronhjorten i dag den største vilde planteæder, mens andre arter som vildhest, urokse og bison er udryddet eller fortrængt for flere tusind år siden.

Kronhjorten findes ikke i naturlige tætheder i Danmark, fordi den bliver reguleret, altså skudt, blandt andet på grund af fritidsjagt, og fordi den gør skade på landmændenes marker.

Der er cirka otte kilo kronhjort pr. hektar, hvor der er flest krondyr i Danmark, for eksempel i Oksbøl ved Varde og Hanstholm Vildtreservat i Thy.

Men tætheden af store planteædere burde være på mindst 50-80 kilo pr. hektar, estimerer Camilla Fløjgaard med udgangspunkt i sit studie.

Flere steder i Europa har man dog eksperimenteret med at sætte vilde planteædere ud, herunder i Mols-laboratoriet under Naturhistorisk Museum i Aarhus. Og her er erfaringerne, at naturen kan bære endnu flere dyr, over 100 og helt op til 200 kilo pr. hektar.

Et naturligt niveau af dyr indebærer desuden flere arter end bare kronhjort, siger professor Jens-Christian Svenning, professor og centerleder ved institut for bioscience ved Aarhus Universitet:

”Det er rigtigt, at vi ude i naturen nu de fleste steder er langt under det niveau af planteædere, der er naturligt, både hvad angår mængderne af dem og variationen i arterne,” siger han.

Professor Jens-Christian Svenning har selv undersøgt tætheden af store planteædere i Eem-mellemistiden, før mennesket indvandrede til Nordvesteuropa, og ingen havde forstyrret dyrelivet. Han analyserede rester af gødningsbiller knyttet til store dyrs efterladenskaber i Storbritannien og fandt, at tæthederne ofte har været mindst 2,5 stor planteæder pr. hektar.

”Det er en øjenåbner, at der kan være så mange dyr i vores europæiske landskaber, og de har haft en kæmpeeffekt på økosystemet. I min optik er det optimalt at tænke ind, at betydelige dele af vores naturområder i Danmark skulle have tætheder i det leje,” siger han.

I Holland har man arbejdet med udsætning af store, vilde planteædere i indhegnede naturområder i mere end 35 år, siger Wouter Helmer, medstifter af ngo’en Rewilding Europe. Dyr som vildheste, vildkvæg og bison afgræsser omkring 50.000-100.000 hektarer i Holland. Tætheden er 10-250 kilo dyr pr. hektar afhængig af fødegrundlaget i et givet område.

”Mennesket domesticerede vildheste og kvæg for tusindvis af år siden, og først nu begynder vi at forstå, hvordan disse arter oprindeligt var arkitekterne bag den europæiske vegetation. Tusindvis af arter er knyttet til de store planteædere, hele økosystemet er bygget op omkring dem, og derfor er det så vigtigt at anerkende deres rolle i naturen,” mener han.

Naturstyrelsen administrerer store arealer i Thy og Vestjylland, hvor kronvildtbestandene ”er relativt store, og der er masser af føde også til en større bestand”, skriver styrelsen til Kristeligt Dagblad.

Men større bestande vil også give større skader på landmændenes marker, og reguleringen sker som en afbalancering mellem mange interesser, herunder naturens, landbrugets og jægernes.

”Hvis vi igen skal opnå højere bestande af store græssende dyr, vil det være nødvendigt at have flere forskellige arter dyr, der kan udnytte vegetationen. Samtidig vil det være nødvendigt med hegn, hvis man for eksempel ønsker at indføre bison, elg, vildsvin, heste eller kvæg i den danske natur,” skriver styrelsen.

”Om dette skal ske i større omfang vil være en politisk beslutning,” skriver den også.