Dansk retsforbehold trues af sag ved EU-domstol

Det danske retsforbehold vil blive underløbet, hvis Danmark taber sag om tusindvis af tyrkiske familiesammenføringer ved EU-Domstolen, vurderer ekspert. De Konservative vil nu have svar fra ministerium. Sagen er en vejsidebombe i dansk politik, lyder det fra Socialdemokratiet

Både det danske retsforbehold og familiesammenføringsreglerne kan stå for skud, lyder det nu i en juridisk vurdering af en sag, der skal afgøres ved EU-Domstolen, som berører op imod 8000 tyrkeres ret til at blive ført sammen med familien i Danmark.
Både det danske retsforbehold og familiesammenføringsreglerne kan stå for skud, lyder det nu i en juridisk vurdering af en sag, der skal afgøres ved EU-Domstolen, som berører op imod 8000 tyrkeres ret til at blive ført sammen med familien i Danmark. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix.

Der tegnes et stadig mere dystert billede af den verserende sag om tusindvis af tyrkiske familiesammenføringer, der skal afgøres ved EU-Domstolen i løbet af foråret.

Både det danske retsforbehold og familiesammenføringsreglerne kan stå for skud, lyder det nu i en juridisk vurdering af sagen, som berører op imod 8000 tyrkeres ret til at blive ført sammen med familien i Danmark.

I et netop offentliggjort indlæg på en juridisk blog på Syddansk Universitets hjemmeside redegør lektor i EU- og udlændingeret Peter Starup for de omsiggribende konsekvenser ved et dansk nederlag ved EU-Domstolen, hvilket han selv tidligere i Kristeligt Dagblad har forudsagt som en nærliggende mulighed.

I tilknytning til indlægget siger Peter Starup nu, at en væsentlig del af det danske retsforbehold indirekte kan stå for fald, hvis Danmark taber sagen. At netop de tyrkiske familiesammenføringer er endt ved domstolen, skyldes associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fra 1963, der gav tyrkiske statsborgere, som kan forsørge sig selv, særlige vilkår.

”I snæver juridisk forstand kan man sige, at associeringsaftalen fungerer uafhængigt af det danske retsforbehold. Men rent politisk kan et nederlag skabe en retstilstand, der underminerer det, der var tanken bag retsforbeholdet: at vi skulle bevare vores suverænitet på væsentlige dele af udlændingeområdet. Den praktiske realitet af et nederlag kan blive en ret til familiesammenføring for tyrkere i Danmark, som er mere vidtgående end for vandrende EU-borgere. Det er nok også derfor, at der er så meget fokus på sagen,” siger Peter Starup.

Den vurdering bekymrer De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader:

”Det er nyt for mig, at sagen kan have en betydning for retsforbeholdet. Det vil jeg gerne have Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af,” siger Naser Khader.

Som udgangspunkt skal Danmark følge en afgørelse fra EU-Domstolen, men den praksis er Naser Khader klar til at tage et opgør med, hvis Danmark taber sagen.

”Vi er en del af det internationale samfund, og de internationale konventioner er vigtige, men vi skal heller ikke være dukse. Man kan også diskutere domme fra EU-Domstolen. Det er altså en sag, der kan have stor betydning for vores udlændingepolitik og underminere familiesammenføringsreglerne,” siger Naser Khader.

Også Dansk Folkeparti er bekymret for sagen, siger udlændingeordfører Martin Henriksen. Også han lægger op til, at Danmark ikke nødvendigvis skal rette ind ved et eventuelt nederlag ved EU-Domstolen.

”Det kan ikke nytte noget, at EU ad omveje forsøger at bryde det danske retsforbehold. Hvis analysen fra den pågældende lektor er, at et nederlag truer forbeholdet eller har potentiale til det, så er vi enige i Dansk Folkeparti. Det er dybt problematisk, for EU skal ikke blande sig i dansk udlændingepolitik. Derfor kan man også sagtens forestille sig, at vores holdning er, at vi skal ignorere et nederlag,” siger Martin Henriksen.

I sit nye indlæg peger Peter Starup ligeledes på, at Danmark i yderste tilfælde kan blive tvunget til at rulle samtlige skærpelser af familiesammenføringsreglerne tilbage for herboende erhvervsaktive tyrkiske statsborgere.

”Følger EUD (EU-domstolen, red.) sin hidtidige tilgang, nemlig at erhvervsaktive tyrkeres ret til familiesammenføring fremmer den sociale samhørighed i EU-landene, står en række andre skærpelser givetvis også for fald (bl.a. 24-årsreglen, fætter-kusinereglen, boligkravet, sikkerhedsstillelsen m.v.). Konsekvensen kan blive, at tilvandrede tyrkiske statsborgere, der er i beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed, har en betydeligt bedre retsstilling end danske statsborgere for så vidt angår adgangen til familiesammenføring,” skriver han i indlægget.

Det bekymrer Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye:

”Det er præcis sådan nogle vurderinger, der gør, at jeg betrager sagen som en vejsidebombe i dansk politik. Det vil være den største lempelse af udlændingepolitik i årtier. Jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver en realitet, men det er derfor, at vi følger sagen meget tæt,” siger Mattias Tesfaye.