Ved de store koncerter og aktuelle albumudgivelser inden for rock- og popmusikken vinder lige nu en ny sangskrivning frem, der er dansk, sprogligt ambitiøs og trækker på hele litteraturhistorien.
Samtidig har danskerne i skrivende stund indsendt flere end 1000 danske sange til Folkehøjskolernes Forenings højskolesangbogsudvalg, fordi de finder dem værdige til at stå i den kommende 19. udgave af den sangbog, som har status som den folkelige danske sangs fineste skatkammer.
Og netop i disse dage gennemføres over 1000 musik- arrangementer, som har det tilfælles, at de skal hylde og forny den danske sang. Siden Spil Dansk Ugen blev indledt i torsdags, har Danmarks Radios radiokanaler ryddet mange sendeflader til dansk musik, og den musikalske festuge kulminerer i denne weekend med koncerter og fællessangsarrangementer landet over.
Ifølge Mads Krogh, musikforsker og lektor ved Aarhus Universitet, er der stor spændvidde i dansk musikkultur, men overordnet set er pendulet de seneste 10 år svinget stadig mere i retning af traditionsbevidste, dansksprogede tekster.
”Der er en klar tendens til, at kunstnere synger mere på dansk. Både fordi de synes, de på modersmålet kan udtrykke mere om deres egen livsverden, og fordi de gerne vil skrive sig ind i en tradition. Lige nu ser vi ambitiøse danske rocktekster vende tilbage, både i en bredt appellerende udgave hos orkestre som Folkeklubben og Sonja Hald, i en mere skæv udgave hos en sangskriver som Bisse og i en ny inderlighed hos Søren Huss,” siger han.
Ifølge Mads Krogh var rocken engelsksproget, da den kom til Danmark i 1950’erne. Fra 1967 og frem slog danske tekster mere og mere igennem, men fra 1990 og frem til midten af 2000’erne kom en stærk engelsksproget modbølge. Nu er modersmålet vendt stærkt tilbage.
Musikforskeren understreger, at der er stor forskel på populærmusikkens forskellige undergenrer og på de enkelte kunstneres måde at bruge sproget på. Kunstnere som Mø og Lukas Graham henvender sig åbenlyst til et internationalt publikum og vælger engelsk. En sangskriver som Tina Dickow skriver i en genre, der ville egne sig udmærket til danske tekster, men føler, at hun kan udtrykke mere på engelsk. Genrer som heavy metal og eurodance har aldrig rigtig ladet sig oversætte til dansk.
Dy Plambech, skønlitterær forfatter og medlem af Højskolesangbogsudvalget, ser en klar tendens til, at ikke alene tekster på dansk, men tekster, der direkte refererer til litteraturhistorien, vinder frem på den store rockscene. Hun fremhæver blandt andet punkrockbandet The Minds of 99, som har skrevet sangen ”Det er Knud, som er død,” baseret på et Tom Kristensen-digt om Knud Rasmussen, og Ulige Numre, der med ”Frit land” har givet, hvad hun ser som et godt bud på en nutidig Danmmarkssang.
”Jeg synes, jeg ser flere bands lige nu, som har en klar litterær forankring, men samtidig en vilje til at forny sproget. For eksempel sangerinder som Katinka og Annika Aakjær, der er meget bevidste om deres litterære greb,” siger Dy Plambech, der inden for denne genre ser mange stærke kandidater til den højskolesangbog, der udkommer i 2020, og som udvalget til næste år udvælger sangene til:
”De 1000 nye sange, der er foreslået, er ikke alle nyskrevne. Mange skriver til os, fordi de synes, det er på tide, at en kendt sang af Anne Linnet, Steffen Brandt eller Kim Larsen kommer med. Men der har også været meget stor interesse for at bidrage med nyskrevne sange.”
At dansk sangskrivning er blevet mere litterær illustreres ifølge Mads Rosendahl Thomsen, litteraturprofessor Ved Aarhus Universitet, af, at han selv er blevet hyret til at forelæse om det 20. århundredes lyrik på et sangskriverkursus under Det Jysk Musikkonservatorium:
”Jeg tror, det spiller ind, at selvom vor tid ofte fremstilles som en forfaldstid, hvor unge dropper bøgerne, så har vi at gøre med nogle ungdomsårgange, som er højere uddannet end nogensinde, og at mange faktisk er temmelig belæste. Det sætter sig også igennem i sangskrivningen.”