Prøv avisen

Dansk Sprognævn er under verbal beskydning

Søren Krarup (DF) er blandt dem, der mener, det danske sprog er i forfald. Han skyder skylden på Dansk Sprognævn. Foto: .

Det danske sprog er i forfald, og det er Dansk Sprognævns skyld, mener DF's Søren Krarup og tre erhvervsoversættere. Formanden for Modersmål-Selskabet er uenig

Det danske sprog er ved at blive ødelagt af tåbelige nye regler og udvandet af udenlandske ord og udtryk.

Det mener tre erhvervsoversættere og Dansk Folkepartis Søren Krarup. De er enige om, at det i høj grad er Dansk Sprognævn, der er ansvarlig for det sproglige forfald.

De tre erhvervsoversættere Jeanette Brammer, Lisbeth Mejer og Frank Søholm er stærkt utilfredse med, at Dansk Sprognævn i mange tilfælde har ændret de sproglige regler efter den måde, flertallet af danskere bruger sproget på, og dermed gjort noget, der tidligere var forkert, til korrekt sprog.

Som et eksempel på det sproglige forfald nævner de tre oversættere i et indlæg i Berlingske Tidende, at det nu er tilladt at sige, at "man dufter til en blomst".

Søren Krarup forstår ikke, at Dansk Sprognævn accepterer invasionen af engelske gloser i det danske sprog.

"Det er en frygtelig trussel mod det danske sprog. Man kalder nyhedsprogrammer for News og DR Update. Tal dog dansk," siger Søren Krarup, som har stillet følgende spørgsmål til kulturminister Per Stig Møller (K): "Vil ministeren være med til at råde bod på det forfald, som det danske sprog har været udsat for i de seneste generationer, hvor meningsløs, inkonsekvent sprogbrug og afstumpet udtryksmåde er blevet gjort til gyldigt og gældende dansk, hvilket i høj grad kan tilskrives det faktum, at Dansk Sprognævn ikke vil opretholde sprogets rette indhold og syntaks, men blot forholder sig registrerende og accepterende til vildskud og meningsløsheder?"

Men Dansk Sprognævn hverken kan eller skal styre udviklingen af det danske sprog, understreger nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

"Ordenes mening og sætningernes syntaks har aldrig været omfattet af andre regler end dem, der har kunnet udledes af sprogbrugernes praksis. Som konsekvens heraf har nævnet heller ikke i dag beføjelser til at regulere sprogets indhold og syntaks og ønsker heller ikke at have det, da en sådan beføjelse grundlæggende kunne komme til at begrænse den enkeltes ret til frit at ytre sig," siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Formanden for Modersmål-Selskabets bestyrelse, Jørgen Christian Wind Nielsen, advarer da også imod at tro, at sproget kan topstyres.

"Det er jo ikke de lærde akademikere, som styrer sprogets udvikling. Danskere er kendt for at være antiautoritære, og det er vi også på det sproglige område. Selvfølgelig skal der også være regler, men det vigtigste er, at vi kan bruge sproget til at kommunikere på en kreativ og varieret måde," siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

Han mener dog, at Dansk Sprognævn er gået lidt for vidt i forhold til valgfrihed.

"Når det er tilladt at skrive tingene på flere måder, så opstår der forvirring," siger han.

I den næste udgave af Retskrivningsordbogen bliver der skåret ned på antallet af såkaldte dobbeltformer, hvor der er valgfrihed, afslører Sabine Kirchmeier-Andersen.

"Men de kan ikke helt afskaffes, for dobbeltformerne er også et udtryk for, at sproget forandrer sig," siger hun.

/ritzau/