I de senere år har det danske sprog på flere områder tydeligt tabt terræn i forhold til engelsk, men det er ikke for sent at gøre en indsats. Derfor er lige netop nu det rette tidspunkt for den danske regering at formulere en sprogpolitik.
Det konkluderer en ny, omfattende rapport fra Nordisk Ministerråds sproglige referencegruppe. Rapporten, som offentliggøres i nær fremtid, gør status over de nordiske sprogs stilling i forhold til den massive påvirkning fra engelsk. Desuden påpeger den, at aktive politiske tiltag kan være med til at styrke de nordiske sprog.
- En sprogpolitik kan være med til at sikre, at dansk består som et komplet og samfundsbærende sprog og ikke bliver et sekundasprog, som i bestemte sammenhænge er nødt til at vige for engelsk, fastslår Niels Davidsen-Nielsen, professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, næstformand i Dansk Sprognævn og dansk medlem af Nordisk Ministerråds sproglige referencegruppe.
Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor Kulturministeriet i længere tid har arbejdet med et oplæg til en dansk sprogpolitik. Arbejdet blev sat i gang af tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R), men sat i bero, da Brian Mikkelsen (K) i fjor overtog ministeriet. Brian Mikkelsen bebuder dog, at VK-regeringens eget forslag til sprogpolitik vil blive offentliggjort til efteråret.
For at sætte gang i debatten har Det Radikale Venstre netop offentliggjort en 10-punktsplan med forslag til, hvordan det offentlige kan sætte ind for at styrke det danske sprog. Planen anbefaler blandt andet en indsats for litteratur, teater og sangskrivning på dansk, retningslinjer for offentlige institutioners kommunikation og en redegørelse for dialekternes stilling.
Nuanceret dansk
- Vi vil ikke til at bestemme, hvordan folk bruger sproget, eller kræve alle engelske låneord oversat til dansk. Vi vil hellere sikre, at dansk bliver ved med at være så nuanceret, at danskerne slet ikke kan lade være med at bruge det. Men hvis vi ikke bruger penge på kunst og kultur og sikrer forfattere gode vilkår til at skrive på dansk, tørrer vores sprog ud, siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Hun henviser til, at de fleste andre lande allerede har en formuleret sprogpolitik, og Sverige overvejer sågar at formulere en egentlig sproglov.
Niels Davidsen-Nielsen glæder sig over det radikale forslag, idet han mener, at ethvert tiltag, som sætter fokus på emnet, vil styrke det danske sprog. Hans hovedpunkt er imidlertid et andet end de 10 radikale punkter:
- Hovedindsatsen bør koncentrere sig om at undgå, at vi taber domæner, altså områder, hvor engelsk helt erstatter dansk som det anvendte sprog, siger Dansk Sprognævns næstformand.
Som eksempler på domænetab nævner Niels Davidsen-Nielsen, at den naturvidenskabelige forskning, mange virksomheder og store dele af uddannelses-, computer- og reklamebranchen er gået helt over til engelsk. En svensk undersøgelse påpeger således, at 17 af landets 20 største virksomheder har engelsk som koncernsprog.
- Hvis hele områder af sproget aldrig bliver oversat til dansk, får vi et demokratisk problem, for der er fortsat en femtedel af befolkningen, der ikke taler engelsk, påpeger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Leder på bagsiden