Dansk studie: Unge døjer med langvarige symptomer efter corona

Nyt dansk studie viser, at 62 procent af coronaramte unge døjer med langvarige symptomer. Det samme gør 57 procent af ikkesmittede, og det overrasker forskerne.

Mange unge, der har været smittet med coronavirus, plages af mindst ét længerevarende symptom otte uger efter smitte. Men også mange unge, der ikke har været smittet, døjer med pandemiske senfølger efter isolation og nedlukninger. (Arkivfoto).
Mange unge, der har været smittet med coronavirus, plages af mindst ét længerevarende symptom otte uger efter smitte. Men også mange unge, der ikke har været smittet, døjer med pandemiske senfølger efter isolation og nedlukninger. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Mange unge, der har været smittet med coronavirus, rammes af senfølger. Men også blandt ikkesmittede unge er der tegn på langvarige symptomer efter nedlukninger og isolation.

Mistrivslen overrasker og bekymrer forskerne, som mener, at der også bør sættes fokus på, hvad de kalder pandemiske senfølger hos de usmittede.

Korlægningen af de unges senfølger stammer fra det danske forskningsprojekt LongCovidKidsDK.

62 procent af unge, der har fået konstateret covid-19, beretter om mindst ét længerevarende symptom i over otte uger, fremgår det af studiet.

For de unge uden corona er det 57 procent.

I spidsen for studiet står Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi ved Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Vi finder, at der er senfølger blandt unge i Danmark. Vi kan se, at der er mange langvarige symptomer i begge grupper. Men der er flere blandt dem, der har haft corona, konkluderer hun.

De hyppigste symptomer er hovedpine, udmattelse, appetitløshed, problemer med hukommelse og koncentration samt vejrtræknings- og lungebesvær.

Nogle af symptomerne kender de fleste til, forklarer Selina Kikkenborg Berg, og det gør det svært at definere senfølger helt præcist.

- Der er nok en del, som camoufleres af, at det er almindelige symptomer, som man godt kan have alligevel.

- Men formålet var heller ikke at sige, præcis hvor mange der har senfølger, for vi har jo heller ikke engang en egentlig diagnose. Vi kan se, at det findes, og at der er unge, der går og døjer med langvarige symptomer efter corona.

Forskerne har samlet svar mellem juli og september sidste år, og derfor indgår svar fra omikronsmittede ikke.

Men resultaterne er relevante, fordi omikron er mere smitsom, siger professoren.

- Selv om måske kun 2-3 eller 5 procent får senfølger, så er der mange smittede, så relativt set er det mange mennesker, der kan gå og have det skidt.

Det har overrasket forskerne, at så mange unge, som ikke har haft corona, også døjer med symptomer i forskellig grad.

- Vi har jo ikke lavet den helt samme undersøgelse før corona, så vi sammenligner ikke bare med nogen, der lever et helt almindeligt ungdomsliv. Det har ingen af os gjort under pandemien.

- Men dem, der har levet under pandemien uden at blive smittet, har også haft det dårligt. Det viser andre studier også: mere angst og depression, dårligere fysisk helbred.

Dermed giver det ifølge Selina Kikkenborg Berg mening at tale om pandemiske symptomer, der handler om trivselsproblemer.

- Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, for unge skal ikke gå og være dårlige i lang tid. Jeg kan godt forstå, at man taler om pandemisymptomer. Det siger noget om, at vi ikke passer på dem ved at sende dem hjem i isolation.

Hun mener, at studiets resultater både er en hjælp for tidligere smittede og for læger og andre sundhedsprofessionelle.

- Mange symptomer har været foreslået, men nu går nogle af dem igen, og det er så blandt andet dem, man kan kigge efter, siger hun.

Forskerne skal nu blandt andet arbejde videre med data for 0-14-årige.

/ritzau/