Dansk tandlæge og Brexit-forkæmper: En dansk skatteyder føler ikke samhørighed med en græsk olivenbonde

EU’s historie har vist, at beslutninger hele tiden rykkes væk fra almindelige mennesker, og et ja til ophævelsen af forsvarsforbeholdet vil kun føre EU videre i den retning, mener den danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen, der har kæmpet for Brexit i Storbritannien

Henrik Overgaard-Nielsen, der er dansk tandlæge med bopæl i Storbritannien, voksede op med modstanden mod Fællesmarkedet. Hans far, Poul Overgaard Nielsen, advarede allerede i begyndelsen af 1960’erne mod den stadig tættere økonomiske og politiske union. Billedet viser Henrik Overgaard-Nielsen på en pressekonference i Manchester i 2019. Han var medlem af Europa-Parlamentet i syv måneder, inden briterne forlod EU i januar 2020.
Henrik Overgaard-Nielsen, der er dansk tandlæge med bopæl i Storbritannien, voksede op med modstanden mod Fællesmarkedet. Hans far, Poul Overgaard Nielsen, advarede allerede i begyndelsen af 1960’erne mod den stadig tættere økonomiske og politiske union. Billedet viser Henrik Overgaard-Nielsen på en pressekonference i Manchester i 2019. Han var medlem af Europa-Parlamentet i syv måneder, inden briterne forlod EU i januar 2020. . Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

Spritduplikatorer spyttede løbesedler med budskaber vendt mod Fællesmarkedet i stuen, hvor Henrik Overgaard-Nielsen voksede op. Lejligheden på Alhambravej på Frederiksberg var allerede i begyndelsen af 1960’erne et uofficielt samlingssted for det, der senere skulle udvikle sig til Folkebevægelsen mod EU. Henrik Overgaard-Nielsens far, det radikale folketingsmedlem Poul Overgaard Nielsen, der levede fra 1911 til 1988, var i flere år chefideologen i modstanden i Fællesmarkedet og aktiv i nej-kampagnen op til folkeafstemningen om Danmarks indtræden i EF i 1972.  

Siden har den i dag 62-årige tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen ført kampen videre i Storbritannien, hvor han har boet siden 1996. Da han i 2019 blev spurgt, om han ville stille op til Europa-Parlamentsvalget for Nigel Farages protestparti, Brexitpartiet, sagde han ja. Det blev til syv måneder i parlamentet, inden briterne forlod EU i januar 2020.

Selvom han ikke selv kan stemme ved folkeafstemningen, er hans råd utvetydigt: Stem nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, for forsvarssamarbejdet vil føre EU tættere mod en politisk union og mindske borgernes demokratiske indflydelse.

”Min far advarede allerede for 60 år siden mod konsekvenserne af den stadig tættere økonomiske og politiske union. Det er et tema, der lige siden har præget alle afstemninger om EU. Jeg er imod EU, fordi der hele tiden bliver mere og mere union, og beslutningsprocessen flyttes væk fra befolkningen. Demokratiet er afhængigt af, at folk føler, de har en indflydelse. Ideen om, at man kan få indflydelse i et EU, hvor der bor 500 millioner mennesker og tales 24 forskellige sprog, holder ikke,” lyder det fra Henrik Overgaard-Nielsen, der ikke er medlem af noget parti, men politisk befinder sig et sted mellem De Radikale og SF.

Elitært projekt

De syv måneder i Europa-Parlamentet bestyrkede ham kun i opfattelsen af EU som et elitært projekt fjernt fra almindelige menneskers hverdag.

”Afstemningerne var aftalt på forhånd i de politiske grupper, og der foregik en afstemning hver femte sekund. Europa-Parlamentet har desuden tendens til at skulle vedtage resolutioner om alt muligt som for eksempel lemlæstelse af kvinder i Afrika. Uanset hvor sympatisk den sag er, så er det ikke noget, EU har indflydelse på. Derudover er der den konstante magtkamp mellem parlamentet, kommissionen og ministerrådet. Der er en bunke lobbyister, og det er utroligt så mange penge, politikerne har til rådighed til diæter og alt muligt andet," siger Henrik Overgaard-Nielsen.

Ingen politikere vil på nuværende tidspunkt nævne en fælles EU-hær på grund af den danske folkeafstemning, men jeg er ikke tvivl om, at det er den vej, udviklingen går

Henrik Overgaard-Nielsen

Tandlæge og tidligere MEP

Personligt gav han en del af sine rigelige EU-midler til privat velgørenhed i Nordvestengland, hvor han var valgt. Det var også her, han efter britisk tradition forsøgte at holde åbent hus for vælgerne, så de kunne vende deres problemer med den lokale EU-politiker. Men der kom ingen, bortset fra firmaet Rolls Royce, som havde en afdeling i valgkredsen. For EU er for fjernt for almindelige mennesker, konkluderer Henrik Overgaard-Nielsen.

Hvorfor frygter du ophævelsen af forsvarsforbehold?

"Hvis forbeholdet ophæves, kan Danmark i øjeblikket ikke blive tvunget til at stille soldater til rådighed mod sin vilje. Men det ligger klart i planerne for EU, at udviklingen skal bevæge sig mere og mere i retning af en fælles hær. Den franske præsident, Emmanuel Macron, og kommissionsformand Ursurla von der Leyen har udtrykt ønske om en EU-hær."

Flere juridiske eksperter mener, at det er en forkert tolkning af deres udtalelser. Samtidig fremhæves det, at oprettelsen af en EU-hær forudsætter en traktatændring, som vil kræve en ny afstemning?

”Ingen politikere vil på nuværende tidspunkt nævne en fælles EU-hær på grund af den danske folkeafstemning, men jeg er ikke tvivl om, at det er den vej, udviklingen går,” lyder det fra Henrik Overgaard-Nielsen, der ikke mener, at et styrket EU-forsvarssamarbejde vil gøre nogen forskel i forhold til krigen i Ukraine. Han fremhæver, at Danmarks sikkerhed er knyttet til Nato.

Oprør i gaderne

Selvom medierne har fortalt om mangel på østeuropæisk arbejdskraft og en økonomi, der er skrumpet nogle procent efter brexit, så ser Henrik Overgaard-Nielsen overordnet positivt på konsekvenserne af den britiske udmeldelse.

”Jeg tror, at befolkningen føler, at de har mere indflydelse end før, selvom der stadig udestår et problem med Nordirland. Landbrugsstøtte og miljøtiltag kan indføres lidt hurtigere. En af succeshistorierne var, at Storbritannien under corona var hurtigere end EU-landene til at rulle vacciner ud, fordi man selv kunne træffe beslutninger. Hvis du spørger befolkningerne i EU, om de vil have en politisk union eller frihandelsaftale, så er der massivt flertal for en frihandelsaftale. Jeg er en stor tilhænger af internationalt samarbejde, men det skal foregå mellem stater og ikke på overstatsligt niveau,” lyder det fra Henrik Overgaard-Nielsen, der mener, at manglende indflydelse i sidste ende kan føre til et oprør i gaderne.

”Vi er meget langt fra, at en britisk eller en dansk skatteyder føler, det er i orden, at skatten går til en græsk olivenbonde. Det handler om samhørighed. Vi vil lave love sammen med dem, vi kender.”