Prøv avisen

Dansk tro på åbne grænser er svundet ind

Indførelsen af grænsekontrollen ved den dansk-svenske grænse og forlængelsen af grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse er en del af regeringens sikkerhedspakke, som justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagde i midten af oktober. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Den 12. november bliver grænsekontrollen igangsat ved den svenske grænse og forlænget ved den tyske. Europa er ikke så frit, som det har været, mener professor.

Det blev fejret med danske pølser, tyske øl og 300 påskeliljer fra Slesvigsk Parti, da grænsen til Tyskland i marts 2001 blev åbnet som følge af Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet.

Under 20 år senere er Danmark ved at lukke grænserne igen.

Den 12. november bliver grænsekontrollen ved den tyske grænse forlænget med seks måneder. Samme dag træder grænsekontrollen ved den svenske grænse i kraft.

På spørgsmålet om, hvorvidt troen på de åbne grænser er faldet, svarer Marlene Wind, som er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, at det må man konstatere.

- Det åbne, frie Europa er der ikke i samme omfang i dag.

- Der er helt klart en frygtkultur, som er blevet bygget op over de seneste år siden migrationskrisen og efter de mange terrorangreb i Europa, siger hun.

Indtil slutningen af 2017 var migrationskrisen grunden til, at Danmark fik lov til at forlænge kontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Siden hen har man fra dansk side brugt risikoen for terror som begrundelse.

- Situationen med migration og terrorhandlinger har gjort, at man fra fælles europæisk hold har sagt: "Okay, midlertidigt kan vi godt tillade de her undtagelser", men jeg tror ikke på, at det fortsætter til evig tid.

- Når vi nu kan forlænge midlertidigt, så skyldes det kun, at man andre steder i Europa har gjort det samme.

- Det er altså en undtagelsessituation, og det kan ikke fortsætte evigt, i det omfang man altså ønsker at være en del af Schengensamarbejdet, siger Marlene Wind.

Lande som blandt andet Frankrig, Tyskland og Sverige fører også grænsekontrol.

Spørger man Uffe Østergaard, som er EU-historiker og professor emeritus ved Copenhagen Business School, er grænsekontrollen kommet for at blive.

Han var længe kendt som en varm fortaler for EU og som en del af venstrefløjen og det åbne Europa.

Derfor vakte det stor opsigt, da Østergaard i flere interviews i 2016 erklærede, at Europas eneste redning var et jerntæppe.

Spørgsmål: Hvor længe kan man forlænge grænsekontrollen?

- I princippet kun kort tid, i realiteten evigt. Man må ikke, men der er mange ting, som man ikke må, men gør alligevel.

- En kontrol synes for det store flertal at være en forudsætning for at opretholde det tillidsfulde samfund, hvor man kan stille jordbær ud ved vejen, lyder det.

Det får ganske rigtigt Danmark til at ligne et land, der lukker sig om sig selv, siger han, men "det gør alle de andre lande også".

Af en opgørelse fra Justitsministeret fra oktober fremgår det, at grænsekontrollen har kostet mindst 1,25 milliarder kroner, fra den blev indført 4. januar 2016 og frem til juni i år.

Mens politiet for fire år siden brugte 626.000 timer på kontrollen, lå tallet på godt 221.000 timer sidste år.

Det skyldes, at politikadetter, Forsvarets soldater og Hjemmeværnet har overtaget en del af kontrollen.

Men to chefer i militæret advarer om, at grænsekontrollen presser Forsvaret.

Hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne siger til Jyllands-Posten, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet.

Der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen. I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning.

Den kommende grænsekontrol har et flertal i Folketinget bag sig, og det får dermed ingen praktisk betydning, at støttepartierne Radikale Venstre og Enhedslisten er imod.

Rigspolitiet vurderer, at midlertidig grænsekontrol mod Sverige kan værne mod udlændinge med planer om at begå kriminalitet eller terror i Danmark.

/ritzau/