Den danske tv-avis forandrer sig hele tiden med nye farvestrålende grafikker, kortere indslag og reklamespot for andre udsendelser. Den store tyske tv-kanal ARDs tv-avis har derimod fastholdt samme logo og opbygning af udsendelsen siden 1957.
De tyske aviser har også væsentligt færre billeder og længere artikler end de danske. Mens oplagstallet for seriøse aviser i Danmark rasler ned, så bliver teksttunge og seriøse aviser som die Zeit og Frankfurter Allgemeine Zeitung stadig mere populære også blandt unge læsere.
LÆS OGSÅ: Den største dannelse findes i Udkantsdanmark
Den markante forskel på medieudviklingen i Danmark og Tyskland er ifølge højskoleforstanderen Thue Kjærhus fra Rønshoved Højskole i Sønderjylland blot et symptom på det dannelsestab, der præger det danske samfund i disse år.
I dansk tv ser jeg virkelig et forfald. De kan have debatter i ARD lørdag aften, hvor hver debattør taler uden at blive afbrudt i et kvarter til tyve minutter. Det ville være utænkeligt i Danmark. Hvis vi ser på medieudviklingen, så er Tyskland det eneste land i Europa, hvor de seriøse aviser er i markant fremgang og får flere unge læsere, lyder det fra Thue Kjærhus, der er en af initiativtagerne til Rønshoved Dannelsesgruppe, hvor et halvt hundrede forfattere og universitets- og højskolefolk fra det borgerlige Danmark mødes et par gange om året. Gruppen betragter sig selv som et moderne sidestykke til de klassiske Asperup-møder i 1950erne og 60erne, hvor ledende kulturradikale og grundtvigianere tog samfundets store spørgsmål op.
Rønshoved Højskole ligger i smukke omgivelser med udsigt over Flensborg Fjord, og Thue Kjærhus, der selv har skrevet i flere tyske medier, mener, at Danmark kan lære meget af naboen mod syd.
Højskoleforstanderen fra Sønderjylland forklarer, at god dannelse udspringer af idéerne fra den tyske filosof og videnskabsmand Wilhelm von Humboldt og den danske digter og teolog N.F.S. Grundtvig. Humboldt definerede dannelse som udtryk for, at mennesket evner at lade sig opdrage og danne, og Grundtvig var fortaler for en folkelig dannelse, hvor hele befolkningen har fælles referenceramme i forhold til historie, demokrati og religiøse holdepunkter.
Og netop Grundtvigs tanker om, at alle danskere bør have en fælles grundviden om historie og litteratur, er ifølge Thue Kjærhus under voldsomt pres.
En af de store fælles for-tællinger i Danmark er folkeskolen. Her mødes alle danskere uanset kulturel og social baggrund. Men stadig flere forældre vælger i disse år at placere deres børn på privatskole. Hvis man kommer ind til et forældremøde i folkeskolen, så spørger forældrene: "Hvordan går det med mit barn." De spørger ikke: "Hvordan går det med klassen?". Det ansvar, vi har over for hinanden, bliver individualiseret, og vi splittes i stigende grad op, så mennesker ikke kender hinanden på tværs af samfundslag og har forskellige normer. I min barndom i Sønderjylland kunne naboen korrekse mig, og så var han fuldstændig i tråd med min far, fordi de havde et fælles værdigrundlag, siger Thue Kjærhus, der mener, at danskerne er dårligt rustet til at møde de omkring 200.000 herboende muslimer og en stadig mere globaliseret verden, hvis ikke de kender deres egne rødder. Thue Kjærhus mener derfor, at det er afgørende at kende til de klassiske filosoffer og litterater, som hele den vestlige kultur bygger på.
Hvis vi taler dannelse, så er der dybest set ikke opfundet noget nyt de sidste 200 år. Hvert årti skaber måske nok en ny digter. Men forudsætningen for hele vores kultur er store tænkere som Kant og Platon, og viden om disse klassikere kan ikke erstattes af viden om kommunikation, siger Thue Kjærhus, som frygter, at en stigende opsplitning af samfundet i sidste ende kan give grobund for fascisme.
Thue Kjærhus henviser til den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt, der har påvist, hvordan det, hun betegner som ondskabens banalitet i det tredje rige, opstod, fordi de faktorer, der skaber fællesskab og tillid brød sammen efter Første Verdenskrig.
Kuren til genopretning af den almene dannelse består ifølge Thue Kjærhus først og fremmest i en ændring af undervisningssystemet.
Man begynder som regel med at vaske en trappe fra oven. Hvis vi starter i toppen på universitetet, så bør færre gå på universitetet, og vi bør genindføre filosofikum på en moderne måde. I det hele skal universitetet kræse om det intellektuelle, mens for eksempel tekniske skoler skal kræse om håndværket, siger Thue Kjærhus, som mener, at undervisningsvæsnet er præget af et stort paradoks. På den ene side sker der en voldsom udhuling af fagligheden på universiteterne og i gymnasierne, fordi et misforstået snobberi for boglighed betyder, at alt for mange sluses ind på disse uddannelser. På den anden side gennemsyres sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen af misforståede forsøg på akademisering.
Thue Kjærhus efterlyser i det hele taget, at undervisningen tilrettelægges, så forskellige former for talent bliver værdsat.
Alle skal ikke på universitetet eller i gymnasiet, og samtidig skal vi væk fra den form for akademikersnobberi, der medfører, at sygeplejerskers uddannelse bliver akademiseret," mener Thue Kjærhus, som pointerer, at dannelse ikke partout har noget med akademisk uddannelse at gøre.
"Det er fuldt ud lige så dannet at kunne et håndværk," lyder det fra den sønderjyske højskoleforstander.
Thue Kjærhus er født i 1954 og forstander på Rønshoved Højskole. Han er en af initiativtagerne til Rønshoved Dannelses-gruppe. Medlem af partiet Venstre og Grundtvigsk Forum.