Tosprogede byskilte vækker nationalfølelsen

Endnu en tysk by sætter det danske bynavn på sine vejskilte og lægger dermed pres på sønderjyske byer. Men her fylder den dansk-tyske forhistorie stadig for meget til, at man vil følge trop, påpeger forsker i stednavne

Kommunalbestyrelsen i den nordtyske by Glücksburg har netop besluttet at tilføje byens danske navn, Lyksborg, til byens skilte. Lignende tiltag er kun gjort én gang i Sønderjylland, men sidste sommer fjernede ukendte gerningsmænd i Haderslev det tosprogede byskilt. Siden er det ikke forsøgt igen.
Kommunalbestyrelsen i den nordtyske by Glücksburg har netop besluttet at tilføje byens danske navn, Lyksborg, til byens skilte. Lignende tiltag er kun gjort én gang i Sønderjylland, men sidste sommer fjernede ukendte gerningsmænd i Haderslev det tosprogede byskilt. Siden er det ikke forsøgt igen.

Fremover skal det danske navn Lyksborg pryde byskiltene i den nordtyske by Glücksburg få kilometer øst for Flensborg. Det besluttede byens kommunalbestyrelse tirsdag aften.

Det skriver det tyske mindretals avis der Nordschleswiger.

Dermed indskriver byen sig på den voksende liste over nordtyske byer med tosprogede byskilte.

Beslutningen i Glücksburg, eller Lyksborg, skubber samtidig til det tyske ønske om at få tyske navne på byskilte i Sønderjylland.

Her har det tyske mindretal i en årrække plæderet for, at Tønder, Aabenraa og Haderslev også hedder Tondern, Apenrade og Hadersleben på byskiltene.

Men det ønske er endnu ikke efterkommet, selvom Tyskland og Danmark har underskrevet en sprogpagt, Bonn-København-erklæringerne, der skal sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af grænsen.

For 10 år siden begyndte Flensborg at skilte på begge sprog, og siden er det flere gange kommet til heftige debatter i Sønderjylland, om hvorvidt der skulle skiltes med såvel danske som tyske bynavne.

Følelserne omkring bynavnene varierer meget på hver side af grænsen.

Faktisk er det slet ikke et vigtigt slag for det danske mindretal i Tyskland, fortæller Jens A. Christiansen, generalsekretær for Sydslesvigsk Forening, som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation.

”Det er noget, man må finde ud af i de forskellige kommunalbestyrelser. Men byskilte er ikke noget, vi hænger vores danske identitet op på. Desuden er mange af stednavnene her jo i forvejen af dansk oprindelse,” siger han.

Når de tyske kommuner alligevel indfører tosprogede byskilte, handler det hovedsageligt om turisme, økonomi og branding, fortæller lektor Peder Gammeltoft, der er leder for Afdeling for Navneforskning ved Københavns Universitet.

Anderledes følelsesladet er tilgangen til byskiltene i Sønderjylland. Her lever danskere og tyskere i højere grad i to kulturer, og det bør der næsten 100 år efter genforeningen blive skiltet med, mener det tyske mindretal.

Her vil tosprogede bynavne signalere tolerance og åbenhed over for det tyske mindretal, har det tyske mindretals organisation i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger, flere gange påpeget.

Men altså uden held. Og det er der flere grunde til.

Først og fremmest handler det om danskernes følelser, der stadig er præget af fortiden, siger Peder Gammeltoft.

”Der er næsten ingen familier i Sønderjylland, der ikke har mistet en slægtning under Første Verdenskrig. Den og Besættelsen præger åbenbart stadig indstillingen til tyskerne,” siger han.

I foråret 2015 indstillede formanden for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen, et forslag om at genindføre tyske bynavne på danske byskilte. Det afviste borgmestrene i Sønderborg og Haderslev, og sidstnævnte, H.P. Geil (V), udtalte til DR Syd, at ”nogen vil synes, det er upassende netop i år, som er jubilæumsår både for Besættelsen og for Befrielsen.”

Desuden er der nogle teknikaliteter, der gør, at tyske navne ikke sådan lige kan sættes på danske byskilte. De hører nemlig til under Vejdirektoratet, hvor reglerne, som de er nu, ikke åbner for den mulighed, oplyser Peder Gammeltoft. 

Og så skal alle stednavneændringer desuden en tur forbi Stednavneudvalget under Kulturministeriet, som han er formand for.

”Her skal vi vurdere, om den tyske oversættelse er stavet korrekt, og det kan der faktisk opstå uenigheder om. Skal Sønderborg eksempelvis hedde Sonderburgen, som nogle udtaler det, eller Sonderburg, som er den traditionelle staveform,” spørger Peder Gammeltoft.

Uanset årsag lever Danmark stadig ikke op til sine internationale forpligtelser, mener han.

”Det er jo et helt rimeligt krav fra det tyske mindretals side, især når man har to bynavne på skilte i Tyskland. Men hver gang ønsket bliver fremført, er der stor folkelig modstand og et hav af læserbreve i aviserne. Der er nogle principper, der skurer mod hinanden,” siger Peder Gammeltoft.

Sidste år lykkedes det faktisk det tyske mindretal at få byskiltet i Haderslev ændret til Hadersleben. Men byskiltet blev kort efter fjernet af ukendte gerningsmænd, og siden har ingen forsøgt at sætte det op igen.