Dansk udenrigspolitik kalder på internationale svar

En ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi anskueliggør regeringens vanskeligheder i krydsfeltet mellem udbredt EU-skepsis og behovet for grænseoverskridende løsninger inden for forsvar, klima, migration og samhandel

Regeringen har fremlagt sin udenrigspolitiske strategi for de kommende to år.

Den er et katalog over problemer og trusler, som kræver internationale – og især europæiske – løsninger. Men strategien illustrerer også, hvor svært det kan blive for regeringen at navigere i den udbredte skepsis over for EU, både den folkelige og den hos støttepartiet Dansk Folkeparti.

Strategien slår fast, at det entydigt er i Danmarks interesse at styrke det regelbaserede, internationale samarbejde. Derfor skal landet fortsat engagere sig i menneskerettigheder, basale retsstatsprincipper og internationale løsninger, hedder det.

På forsvarsområdet lagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går ved præsentationen op til, at der skal laves en ekstern udredning om det danske forsvarsforbehold i EU, som regeringen gerne vil have en ”åben debat” om.

Der er dog ingen aktuelle planer om en ny folkeafstemning, for danskerne stemmer jo altid nej, når de bliver bedt om at forholde sig til at afskaffe de forbehold over for EU-samarbejdet, der blev vedtaget efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Man kan så spørge, hvad formålet med den åbne debat er? Jo, en folkeafstemning på ”et senere tidspunkt”.

Regeringen betragter forsvarsforbeholdet som en stor og stigende ulempe for Danmark, efterhånden som det europæiske forsvarssamarbejde udbygges. Det sker med stigende hast, især efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har indledt en mere isolationistisk amerikansk politik og ønsker, at europæerne økonomisk bidrager mere til eget forsvar.

For et år siden vedtog EU et nyt samarbejdsprogram på forsvarsområdet, Pesco, der blandt andet skal gøre det billigere for de europæiske lande at købe militært isenkram ind i fællesskab.

Danmark står sammen med Malta og Storbritannien uden for det samarbejde, der med tiden kan blive mere omfattende og forpligtende.

Dansk Folkeparti afviser enhver tanke om en EU-hær, som den franske præsident, Emmanuel Macron, har luftet, og partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, forstår slet ikke, hvorfor regeringen vil gå i den retning.

Det vil den nu heller ikke, fremgik det af udtalelser fra både udenrigsminister Anders Samuelsen og Claus Hjort Frederiksen på gårsdagens pressemøde. Det transatlantiske bånd er fortsat hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, men europæerne må investere mere i egen sikkerhed og arbejde mere på tværs af grænserne.

Der er andre områder, der ifølge kalder på flere grænseoverskridende svar. Flygtninge og migration, klima og udviklingspolitik, for eksempel.

I forhold til flygtninge og migration satser regeringen stadig på at ”hjælpe flere i nærområderne”, kæmpe mod menneskesmuglere og indgå aftaler med en række lande om at de skal tage imod flere ”irregulære migranter.” Men man vil også styrke EU’s grænseagentur, Frontex, og tilføre det markant flere ressourcer og mere mandskab.

I EU vil Danmark samarbejde med ligesindede lande om at få et nyt asylsystem, for eksempel med lejre uden for Europa, hvortil asylansøgere kan sendes, hvis det ellers kan lade sig gøre.

På dataområdet har EU mere fokus på beskyttelse af individets rettigheder end USA og Kina, og kampen for de rettigheder skal føres gennem EU og FN. Desuden vil regeringen se, om den kan skabe en international koalition af tech-virksomheder, civilsamfundsorganisationer og stater for at udvikle fælles dataetiske normer og principper.

Gode viljer er der med andre ord mange af, men på flere områder kan det i praksis vise sig besværligt for regeringen at omsætte dem til handling. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er i stigende grad skeptiske over for EU, og selvom der i befolkningen grundlæggende er et meget stort flertal for dansk EU-medlemskab, har tvivlen hidtil haft overtaget, når der skulle stemmes om at forstærke Danmarks tilknytning til EU.