Konflikten mellem Rusland og Vesten spidser til, og i midten af det hele står Ukraine. På den russiske side af grænsen har præsident Vladimir Putin udstationeret 100.000 soldater, og frygten er, at de kan rykke ind i Ukraine, hvornår det skal være. Men hvordan oplever en dansk-ukrainer konflikten? Kristeligt Dagblad har spurgt Andrii Kuzmyn, der er formand for Danmarks sammenslutning af ukrainere.
Hvad tænker du om den situation, der udspiller sig ved den ukrainsk-russiske grænse?
Situationen er overhovedet ikke god. Der kan udbryde krig om én dag eller om én måned, vi ved det ikke, og det er naturligvis ikke noget, vi ønsker. Ukraine er en fredelig nation, og vi forstår ikke, hvorfor vi skal inddrages i en krig. Siden 2014 har dele af Ukraine været besat af Rusland, og nu ser det ud som om, at Rusland vil have endnu mere.
Frygter du en nærtforestående krig?
Alle mennesker frygter krig. Det er en naturlig følelse. Når Rusland vil sende et signal til Vesten og ønsker indrømmelser, tager de Ukraine som gidsel, men den situation er vi efterhånden blevet vant til siden 2014. Så det er svært for alvor at blive bekymret hver eneste gang. Jeg tager selvfølgelig truslen seriøst, men jeg forsøger ikke at bruge for mange kræfter på at tænke på det og ønsker ikke at skabe panik. Men nu hvor situationen bliver værre og værre, og Rusland sender flere og flere soldater til grænsen, så ser det ærlig talt ikke for godt ud. Hvis en krig bryder ud, anslår man, at 10.000 vil miste livet hver dag, og det er selvfølgelig smertefuldt at tænke på.
Har du familie og venner, som stadig bor i Ukraine – i så fald hvordan forholder de sig til den tilspidsede situation?
Hele min familie lever i Ukraine. Jeg forsøger ikke at tale med for mange af mine bekendte om konflikten, fordi jeg ikke ønsker at sprede panik. Men jeg taler med mine forældre, som lever i den vestlige del af Ukraine. Særligt forsøger jeg at undgå at gøre min mor bekymret. Hun er 72 år og har højt blodtryk. Min bror, som bor i Kiev, har netop meldt sig ind i de lokale forsvarsstyrker, hvor folk lærer at håndtere våben for at forsvare deres land, hvis det skulle komme dertil.
Nogle ukrainere føler øjensynligt et slægtsskab med russerne. Hvordan vil du beskrive dit forhold til Rusland?
Det er ødelagt. Jeg har studeret i Danmark, og jeg har haft russiske venner fra forskellige dele af Rusland, men nu er alle de bekendtskaber desværre gået i stykker. Siden krigen i 2014 har de fleste russere – også dem, der ikke bor i Rusland – set anderledes på situationen end os. De ser krigen mod Ukraine som en krig mod USA, og de forstår ikke, at det er ukrainske soldater og civile ukrainere, de dræber. Jeg havde blandt andet en ven fra Sankt Petersborg, som jeg ikke længere taler med af den grund.
Hvad synes du om Nato og Vestens håndtering af krisen?
Jeg er delvist tilfreds med støtten fra Europa og USA – i hvert fald politisk. De forsøger at gøre prisen så høj som muligt for at invadere Ukraine ved at indføre sanktioner. Men hvis krigen bryder ud, er der for ukrainerne kun ét scenarie: at forsvare vores land. Der vil kun være ukrainere på slagmarken mod et stort militært regime, og her nytter økonomiske sanktioner ikke noget. I tilfælde af krig vil vi få økonomisk støtte og få tilsendt våben, men jeg håber, at støtten vil bestå af mere end det. Hvis for eksempel en stor gruppe af mennesker er vidne til et overfald, vil man heller ikke nøjes med at pålægge voldsmanden sanktioner og påpege, at han gør noget forkert.
Hvad er din drøm for et fremtidigt Ukraine?
Jeg drømmer om, at Ukraine bliver et fredeligt land, hvor man ikke frygter krig og skal bruge en masse energi og tid på at tænke på det. Og så håber jeg, at Ukraine kommer med i EU, fordi vi deler værdierne. Det bør stå klart efter 2014, hvor vi viste, at vi ikke vil være en del af Rusland.