Prøv avisen

Danske ældre føler mindst ansvar for familien

Bedstemor og bedstefar er blevet to selvrealiserende mennesker. Det viser en ny undersøgelse. -

De danske ældre føler sig mindre solidariske med deres familiemedlemmer end ældre i resten af verden. Familiemønsteret er under stor forandring, og de ældres lyst til at realisere sig selv spiller en stor rolle, siger eksperter

Om 20 år er de der måske ikke længere. Mormor, der altid har tid og lyst til at passe børnebørnene. Og farfar, der står parat med et arveforskud, når familieøkonomien kommer på afveje. Medlemmerne i den danske kernefamilie har ikke længere brug for hinanden. De kører livet på hvert deres individuelle spor, og ansvarsfølelsen over for familien har ikke førsteprioritet. Bedstemor og bedstefar er blevet to selvrealiserende mennesker.

En international undersøgelse fra det britiske Oxford University foretaget blandt andet i samarbejde med Ældre Sagen viser, at de danske ældre føler mindre solidaritet med deres familie end ældrebefolkningen gør i andre lande verden over. Danske ældre ligger sammen med Japan nederst på listen over de 21 undersøgte lande, hvor topplaceringerne indtages af Frankrig og Indien.

De danske ældre vil gerne være der for deres børnebørn, men de har sværere ved at hjælpe deres egne børn, hvis det går ud over deres egen velfærd. Og de kommende generationer af ældre mener ikke, at de i en sen alder skal bidrage økonomisk til familiens ve og vel.

Før i tiden var familierelationen lig med ansvar. I dag er familien reduceret til en følelsesmæssig forbindelse.

Fællesskab kommer i dag til udtryk ved, at man fejrer familien på et symbolsk plan igennem familiefester. Vi føler ikke det samme ansvar for hinanden, for vi er vant til at klare os selv. Det gælder også de ældre. Jeg har svært ved at se, at vi vender tilbage til italienske tilstande med hele familien i ét hus. Men familiebåndet vil stadig eksistere, og vi har stadig brug for det nære, siger sociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph.

Når mormor ikke længere byder velkommen med hjemmebagte boller, skyldes det, at hun højst sandsynligt har mere travlt med at realisere sig selv.

Vi bliver generelt senere afkræftede i dag, fordi vi er blevet mere sunde. Derfor ligger der en stor selvrealisering i at blive ældre i dag. Der er store forventninger til, hvordan årene mellem 60 og 70 år skal bruges. Det bliver en slags frihed nummer to, man går ind i. Og den skal leves fuldt ud med sejlbåd. De ældre fyrer penge af i stedet for at gemme dem til arven. Og det er helt forståeligt, siger Eva Steensig.

At anklage de danske ældre for at være egoister vil seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Socialforskningsinstituttet ikke være med til. Hun mener i stedet, at vores velfærdssamfund har stor indflydelse på, hvordan ansvarsfølelsen over for familien udvikler sig.

I Sydeuropa har man en større forpligtelse over for familien. Vi er uden tvivl et individuelt samfund, men det hænger sammen med velfærden. Vi stiller krav om, at staten skal tage sig af os, mens det i andre lande er familien, der sørger for hinandens helbred. Derfor handler det ikke om, at de danske ældre er blevet mere egoistiske, siger Mai Heide Ottosen.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk

To svenske ældreforskere mener, at pensionistorganisationer med mange medlemmer i ryggen kan modvirke politikernes ønske om at holde de stærke ældre på arbejdsmarkedet. -- Foto: Scanpix.