En kvinde med muslimsk baggrund havde i løbet af sin ungdom gjort en brav indsats for at passe ind i dansk kultur, så hun ikke skilte sig ud, Ikke mindst havde hun tillagt sig den ærkedanske vane at drikke øl. Men da hun som 30-årig stod ved en festlig sammenkomst på sin arbejdsplads med den obligatoriske øl i hånden og følte sig integreret, slog en kollega det hele i stykker med spørgsmålet:
”Må du virkelig godt det?”.
Sammen med 31 andre muslimske kvinder i alderen 18-30 år indgår kvinden i et nyt ph.d.-projekt, som antropolog Marie Fjellerup Bærndt fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet er ved at lægge sidste hånd på. Projektet undersøger, hvordan unge minoritetskvinder forholder sig til mødet med den danske fest- og alkoholkultur.
”Det er slående, at emnet er noget, alle mine interview-personer har spekuleret som gale over og kan tale længe om, fordi det har været fyldt med dilemmaer og konflikter for dem alle, Det siger noget om, hvor obligatorisk alkoholkulturen regnes for at være blandt danske unge,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Hendes interviewpersoner er alle muslimer, men har 12-13 forskellige etniske baggrunde og har et meget forskelligt forhold til alkohol. Nogle går med til fester, men drikker slet ikke, andre drikker alkohol, men kun i beskedne mængder. Fælles for alle er, at hvor det blandt danske unge typisk italesættes som naturligt og frisættende omkring 15-16-årsalderen at begynde at gå til fester med alkohol, oplever muslimske piger denne fase som langt mere problematisk, men også svær at melde sig ud af.
”De fleste giver udtryk for, at det ikke har været et problem for dem at vokse op som muslimer i et dansk fællesskab, men det bliver det, når fester med alkohol begynder at spille en rolle,” siger Marie Fjellerup Bærndt, som vurderer, at alkoholens betydning stiger i folkeskolens ældste klasser og kulminerer på ungdomsuddannelserne, hvorefter betydningen aftager.
Ifølge Andreas Pihl Kjærsgård, konsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, betyder alkohol så meget ved studiestarten på videregående uddannelser, at studerende, der ikke drikker, faktisk er i øget risiko for at falde fra studiet. Sidste år offentliggjorde han analysen ”Alkohol i studiestarten”, som viser, at studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund drikker markant mindre end etniske danskere. Derudover ser alkohol ud til at spille en vigtig rolle for, at man føler, at man indgår i et socialt fællesskab på studiet, og på universiteter falder hver femte studerende, der ikke drikker, fra, mod kun godt hver tiende af dem, der i en-to dage ved studiestart drikker mindst seks genstande dagligt.
”Man skal ikke tro, det kun har faglige årsager, når studerende falder fra, Det at være en del af et studiefællesskab er meget vigtigt, og her kan det være en barriere for nogle, at dette fællesskab ofte sættes i gang med alkohol,” siger Andreas Pihl Kjærsgård, som understreger, at denne barriere ikke nødvendigvis har noget med religion at gøre, men møder alle studerende, der har andre alkoholvaner.
Selvom betydningen af alkohol aftager med alderen, aftager den ikke mere, end at alkohol spiller en vigtig rolle ved stort set alle danske arbejdsplads-julefrokoster — og at en 30-årig muslim kan få sin øldrikning kommenteret på jobbet.
Netop det forhold, at man i Danmark ikke alene drikker sammen med arbejdskammeraterne, men på selve arbejdspladsen, er ifølge Jeannette Østergaard, seniorforsker ved Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, en dansk specialitet, som ikke kun overrasker muslimske kvinder, men også mange andre med udenlandsk baggrund.
”Selvom drikkeri på arbejdspladsen i de seneste år er blevet noget nær ikke-eksisterende, dominerer alkohol stadig i vigtige rituelle sammenhænge som receptioner, fejringer, julefrokoster og fredagsbarer,” siger hun og tilføjer:
”Det store chok i forhold til for eksempel kulturen i USA og Storbritannien er ikke, at man drikker alkohol sammen med kollegerne, men at det foregår på selve arbejdspladsen. Der er forskel på at være én af dem fra kontoret, der efter arbejde går ud og drikker, og at skulle stå i mødelokalet og overveje, om man skal sige ja eller nej til alkohol.”
Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.