Danske arbejdere stemmer borgerligt

På årets 1. maj må de røde partier se i øjnene, at danske arbejdere vender dem ryggen og stemmer borgerligt ved valgene. Akademikerne indtager i stigende grad Folketinget, hvilket gør det sværere for de røde partier at få arbejdervælgerne til at identificere sig med dem, mener professor

På årets 1. maj må de røde partier se i øjnene, at danske arbejdere vender dem ryggen og stemmer borgerligt ved valgene. Akademikerne indtager i stigende grad Folketinget, hvilket gør det sværere for de røde partier at få arbejdervælgerne til at identificere sig med dem, mener professor.
På årets 1. maj må de røde partier se i øjnene, at danske arbejdere vender dem ryggen og stemmer borgerligt ved valgene. Akademikerne indtager i stigende grad Folketinget, hvilket gør det sværere for de røde partier at få arbejdervælgerne til at identificere sig med dem, mener professor. . Foto: Richard Sylvestersen Denmark.

Den 1. maj i Fælledparken i København er en tradition, der går 122 år tilbage. Det er fagbevægelsens og Socialdemokraternes årlige festdag. Det handler om arbejderstolthed, solidaritet og smældende røde faner.

Det er derfor helt i tråd med traditionen, at de fem talere i Fælledparken i år er fagforeningsformændene Bente Sorgenfrey fra FTF og Harald Børsting fra LO samt parti-lederne Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Men fagforeningerne har et problem med faldende medlemstal, og de tre røde partier har et mindst lige så stort problem: Arbejderne har i vidt omfang vendt dem ryggen og stemmer på de borgerlige partier.

LÆS OGSÅ: Arbejdernes kampdag er blevet til rød festdag

Især det seneste halve år er den udvikling gået stærkt. Professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har for altinget.dk undersøgt vælgernes vandringer på baggrund af mere end 30.000 Gallup-interviews fra det seneste folketingsvalg og frem til nu. Tallene viser, at Venstre er det suverænt største arbejderparti med 31,8 procent af stemmerne blandt faglærte og ufaglærte.

Sammen med Dansk Folkeparti, der får 20,9 procent, vil de to partier alene kunne danne en flertalsregering, hvis det stod til arbejderne. Socialdemokraterne er med 22,5 procent kun lige akkurat en anelse større end Dansk Folkeparti.

Både Socialdemokraterne og SF har jo tabt mange vælgere til Enhedslisten, men det skete før valget. Efter valget er vælgerne i stedet gået til Venstre, siger Søren Risbjerg Thomsen, der også hæfter sig ved, at mange flere af arbejdervælgerne har skiftet til den borgerlige side end for eksempel akademikere eller funktionærer.

Det er bemærkelsesværdigt, for normalt bevæger vælgerne sig parallelt op og ned. Får et parti fremgang, går det frem blandt alle vælgergrupper, og mister det vælgere, går det tilbage i alle grupper. Men for Socialdemokraterne går det altså ekstra meget tilbage blandt arbejdere, som skulle være partiets kernegruppe og dermed de mest loyale vælgere, siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er det helt naturligt for Socialdemokraterne at bruge 1. maj som platform over for vælgerne ikke mindst dem med arbejderbaggrund. Men det ændrer ikke ved, at det er en vælgergruppe, som de røde partier får stadig sværere ved at fastholde, og som bliver stadig svagere repræsenteret i Folketinget og andre politiske fora.

Folketingets medlemmer bliver stadig yngre, og kønnene bliver mere lige repræsenteret. Men med hensyn til baggrund er udviklingen ret klar i retning af, at akademikerne tager mere og mere over. På den baggrund bliver det sværere for de røde partier at få arbejdervælgerne til at identificere sig med dem. Men vælgerbevægelserne er store, så hvis regeringen får et par vindersager, kan flertallet skifte igen, siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

At det er fagbevægelsen og de røde partier, som er til stede i Fælledparken, viser, at det er dem, som bestemmer rammerne. Hvis politikerne på talerstolen skulle afspejle arbejdernes politiske valg i forholdet én til én, skulle Lars Løkke Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF) også være til stede. Men det ville nok ikke gå stille af.