Der sker alvorlig negativ forskelsbehandling af ateister i Danmark, skriver International Humanistisk-Etisk Union, IHEU, i en ny rapport.
IHEU er en paraplyorganisation for ateister, sekulære, fritænkere og mennesker med tilsvarende opfattelser over hele verden. I sin årsrapport om tankefrihed 2013 konkluderer IHEU, at ikke-religiøse bliver forfulgt og diskrimineret i de fleste af verdens lande.
LÆS OGSÅ: Derfor har folkekirken så stor succes i julen
I 12 stater, som alle har islam som hovedreligion, er dødsstraf den yderste konsekvens af at være ateist, og i 39 lande risikerer borgerne fængselsstraf for blasfemi. Bortset fra Belgien og Holland forekommer der negativ forskelsbehandling af ikke-troende i alle EU-lande. Ifølge IHEU er situationen i Danmark særlig alvorlig. Det skyldes blandt andet paragraf 140 i straffeloven bedre kendt som blasfemiparagraffen.
Det er en klar diskrimination af ikke-troende i forhold til troende, at den eksisterer, siger Thorkild Svendsen, talsmand i Humanistisk Samfund, som har 620 medlemmer på landsplan og er medlem af IHEU.
Thorkild Svendsen og Humanistisk Samfund er bekendt med, at der trods adskillige anmeldelser ikke har været rejst tiltale efter paragraffen siden 1971. Og foreningen ved også godt, at der sidste gang faldt dom i 1938, hvor sagen handlede om løbesedler, der fremlagde hellige jødiske skrifter på en måde, som tillod seksuelle overgreb på ikke-jødiske piger.
Det kan godt være, at paragraffen er forældet og ikke bruges mere. Men det er et uheldigt signal at sende til de lande, der har en blasfemilov og idømmer deres borgere dødsstraf for at overtræde den, siger Thorkild Svendsen.
Vi kan ikke pege på de lande og sige, at det er helt forkert, at I har sådan en paragraf, for de kan jo bare påpege, at vi selv har den i Danmark, siger han.
Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller betragter det som mangel på forståelse for, hvordan et retssystem fungerer, hvis man stiller de forskellige landes love så hårdt op mod hinanden.
Domstolene i Danmark har tolket blasfemiparagraffen på en sådan måde, at vi ikke har haft domme siden 1938. Så at påstå, at Danmark skulle være et særlig slemt sted for ikke-troende, fordi man har en blasfemilov, giver ikke mening, siger Peter Fischer-Møller og henviser til, at kunstneren Jens Jørgen Thorsen eksempelvis ikke blev dømt for blasfemi, selvom han i 1984 portrætterede Jesus på korset med erigeret lem.
Kjeld Holm, der er biskop over Aarhus Stift, finder også kritikken mærkværdig.
Diskrimination er, hvis man udelukkes fra uddannelsessystemet, hvis man bliver nægtet adgang til en restaurant og så videre. Men det er der ikke tale om overhovedet for ateister og ikke-troende i Danmark, siger han.
Thorkild Svendsen fra Humanistisk samfund er uenig. Hvis de, som vil beholde blasfemiparagraffen, ikke kan give et eneste eksempel på, at folk skal fængsles for blasfemi, skal den fjernes, mener han.
Blasfemi i et demokrati kan man modsige med ord og ikke straf, siger talsmanden for Humanistisk Samfund.
Han mener også, det er forkert, at staten understøtter folkekirken administrativt via Kirkeministeriet.