Danske Bank kritiseres for dobbeltmoral i Israel-boykot

På Danske Banks liste over ekskluderede virksomheder er 4 ud af 33 israelske. Ingen er fra det arabiske Mellemøsten trods mistanke om nogle arabiske virksomheders støtte til terrororganisationer

"I sagen om Bank Hapoalim ser vi ikke på, om der er en skærpet retorik fra Danmarks og EU's side i forhold til bosættelserne. Vi forholder os til de internationale principper, som også er vores retningslinjer i andre tilfælde," siger Thomas H. Kjærgaard, der er chef for ansvarlig investering i Danske Bank.
"I sagen om Bank Hapoalim ser vi ikke på, om der er en skærpet retorik fra Danmarks og EU's side i forhold til bosættelserne. Vi forholder os til de internationale principper, som også er vores retningslinjer i andre tilfælde," siger Thomas H. Kjærgaard, der er chef for ansvarlig investering i Danske Bank. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Danmark.

En retssag har kørt mod den jordanske Arab Bank i mere end 10 år. Banken beskyldes af amerikanske advokater for at have overført penge til terrororganisationer og for på den måde at have økonomisk andel i blandt andet selvmordsaktioner mod civile.

Men Arab Bank er ikke på Danske Banks liste over virksomheder, man ekskluderer fra sin investeringsliste. Det skal fremhæves, at Danske Bank heller ikke har nogen form for investeringer i Arab Bank. Faktisk er der ingen arabiske virksomheder på listen med de 33 navne overhovedet. Derimod er der hele fire navne på israelske firmaer, deriblandt Israels største bank, Bank Hapoalim.

På den måde placerer Danske Bank sig tæt op ad EU´s nye retningslinjer, som udelukker samarbejde med israelske firmaer, der driver forretning på den besatte vestbred.

Fra Danske Banks side afviser man dog, at der er tale om en politisk beslutning.

I sagen om Bank Hapoalim ser vi ikke på, om der er en skærpet retorik fra Danmarks og EUs side i forhold til bosættelserne. Vi forholder os til de internationale principper, som også er vores retningslinjer i andre tilfælde, siger Thomas H. Kjærgaard, der er chef for ansvarlig investering i Danske Bank.

LÆS OGSÅ: Vil Danske Banks generalforsamling i næste uge støtte hykleriet?

Siden offentliggørelsen af Danske Banks seneste ekskludering af den israelske Bank Hapoalim på grund af den israelske banks andel i besættelsen på Vestbredden, har mange israelske kommentatorer og embedsmænd trukket på skuldrene i en slags opgivende frustration.

Deres svar lyder ofte: Fint nok, men hvad med de bundkorrupte, hvidvaskende og terrorstøttende banker i den muslimske verden? Eller som det står skrevet i en kommentar i det israelske dagblad Jerusalem Post: Lad os sige, at Danske Bank ikke vil have noget at gøre med virksomheder, der støtter undertrykkelse. Hvis det var bankens standpunkt, ville man hurtigt ekskludere russiske og kinesiske banker ud fra beskyldningerne mod den israelske bank.

Ifølge Thomas H. Kjær-gaard findes der også en liste over internationale firmaer med såkaldte anmærkninger. Men om der er russiske, kinesiske eller arabiske banker og virksomheder på denne liste, går Danske Bank ikke i detaljer med.

Uden at have det præcise årlige tal vil jeg anslå, at listen over virksomheder, der har anmærkninger, hvor de fleste heldigvis er forbigående, er over 100.

Jens Berthelsen, grundlægger af Global Advice Network, er blandt de personer, der kender til bankers beslutningsprocesser i spørgsmål om eventuel ekskludering. Og det er ikke nogen helt sort-hvid proces.

Etisk screening er ofte elastik i metermål, siger han.

Jens Berthelsen hentyder til, at det etisk rigtige fortolkes forskelligt. Men også, at ekskluderinger af virksomheder kræver et klokkeklart juridisk grundlag og lige så utvetydige retningslinjer. Noget, der kan være vanskeligt at mobilisere over for Rusland og Kina.

Men ikke i Israels og i den israelske besættelses tilfælde.

I forhold til Israel-Palæstina-konflikten er man godt hjulpet på vej af resolutioner fra Sikkerhedsrådet og en række konventioner. Det betyder, at diskussionen om, hvordan man skal opføre sig, er forholdsvis klar, siger Jens Berthelsen.

Derfor mener han heller ikke, at Danske Bank gemmer en skjult dagsorden, når den udtaler, at man ikke har taget beslutningen om at ekskludere den israelske bank med politiske motiver.