I en række daginstitutioner har pædagogerne i de seneste år bemærket, at flere af børnene har svært ved selv at tage tøj på, knappe knapperne og lyne lynlåsen. Flere børn har svært ved at kaste og gribe en bold. Flere børn har svært ved at mobilisere så meget kropskontrol, at de kan balancere på en bom. For nogle er det evnen til at slå kolbøtter, der kniber. For andre er det evnen til at holde på en blyant.
Motorik og kropslige færdigheder er et vidt begreb, men flere undersøgelser tyder på, at de er en mangelvare hos mange danske børn, oplyser Lise Hestbæk, lektor ved institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet.
Hun er leder af forskningsdelen af et projekt, som Svendborg Kommune gennemfører over en længere årrække, ”Aktive børn i dagtilbud”. I forbindelse med projektet er der i 30 kommunale institutioner hver dag er iværksat mindst 45 minutters ekstra voksenstyrede – og varierede – aktiviteter for at udfordre børnene kropsligt. Håbet er, at forskerne, der følger børnene videre i skolen, i løbet af en årrække kan spore forbedringer.
”Om børns motoriske færdigheder er blevet markant ringere de seneste år er svært at sige entydigt. Men vi kan roligt sige, at der er plads til forbedring. I nærheden af 30 procent af børnene har ikke det motoriske niveau, de gerne skulle have, når de skal starte i skolen. Og vi ved, at de børn, som på dét tidspunkt har problemer med motorik og kropslige færdigheder, risikerer at være forfulgt af disse problemer gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat ind tidligt,” siger Lise Hestbæk.
Hvis man ser på danske børn i en international sammenligning, får man en rimelig samlet vurdering især grundet de strukturelle indsatser for at understøtte bevægelse. En rapport, der indgår i en sammenligning af 49 lande og er udgivet af det internationale netværk Active Healthy Kids, viser, at den organiserede idræt i foreningerne har fat i så mange, at Danmark får topkarakteren A. Ander-ledes ser det imidlertid ud, når man ser på karaktererne for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd. Her lever kun hver sjette dreng og hver tiende pige i alderen 11-15 år op til målsætningen om en times bevægelse, mens tv, computer, iPad og smartphone lægger beslag på adskillige timer af teenagernes tid hver dag. Dette udløser den næstdårligste karakter, D, til Danmark i denne kategori, langt efter Sloveniens børn og unge, som får A.
”Karakteren D er ikke imponerende. Det viser, at organiseret idræt og gode rammer ikke er nok til at sikre, at børnene får den bevægelse og træning i motorik, de har brug for. Det er vigtigt, at børn og unge bevæger sig meget, og at de bevæger sig varieret, så de får et veludviklet og sikkert fundament for at bevæge sig. Og det er fantastisk, hvis man kan få dem til at cykle til skole hver dag,” siger Lisbeth Runge Larsen, som fra den 1. maj er forsker i børns motorik og bevægelse ved professionshøjskolen UCL, og som i 2014 var en af initiativtagerne til den danske del af Active Healthy Kids-netværket.
Hun tilføjer, at netop indarbejdelsen af gode vaner i en tidlig alder ser ud til at være alfa og omega for at forbedre forholdene, men der mangler mere forskning i, præcis hvordan dette gøres bedst.
”Nøglen til fysisk aktivitet er ikke bare at jage børnene ud at løbe rundt om flagstangen. Det skal gøres varieret, og det er nødt til at være drevet af børnenes egen motivation. Og her er det en udfordring, at mange finder det fængslende at sidde ved skærmen i timevis,” siger hun.
Chalotte Runge er leder af konsulentfirmaet Motorikcenter og grundlægger af en uddannelse som såkaldt bevægelsesmentor, som især henvender sig til pædagoger og lærere. Hun vurderer, at det i de senere år er gået tilbage for børns motoriske færdigheder, og at det ikke udelukkende skyldes digitale medier, men skal ses som led i en generel samfundsmæssig udvikling.
”Jeg taler med mange pædagoger, som giver udtryk for, på, at børn er blevet mere usikre på deres krop og har fået en dårligere motorik. Jeg tror, det skyldes, at vi har meget fokus på intellektet og at det i meget høj grad er de voksne, der bestemmer, hvad der skal ske i børnenes liv. Det er nærliggende at give iPad’en skylden, men jeg tror, mange børn søger mod iPad’en, fordi den udgør et frirum, hvor det for en gangs skyld er barnet selv, der bestemmer,” siger Chalotte Runge.
Hun peger på, at mange mennesker i dag lever et meget komprimeret, ofte stressende liv, hvor de fleste aktiviteter er nøje skemalagt. I denne sammenhæng bliver den fysiske aktivitet måske komprimeret til, at barnet får skolens tilbud og derudover bliver kørt til badminton en gang om ugen.
”Der er intet galt med foreningsidræt, men den frie leg, som barnet selv bestemmer, og som består i bare at løbe ud på vejen til de andre, er der meget lidt tilbage af. Vi er blevet så styrende og strukturerede, at vi har fået meget mindre af den helt almindelige bevægelse i dagligdagen. Og det falder altid tilbage på forældrene, for børnene spejler sig i os. Hvis vi gerne vil have mere motorisk bevidste børn, må vi selv blive mere opmærksomme på vores krop, lægge mobiltelefonen og gå en tur ud i haven med en bold i stedet,” siger hun.
Dette kunne tyde på, at Svendborg-projektet med de 45 minutters daglige voksenstyret bevægelse skyder ved siden af målet. Men ifølge Lise Hestbæk fra Syddansk Universitet er det yderst fornuftigt at kombinere begge dele. Sagen er nemlig, at børns mangler inden for motorik og kropsforståelse varierer meget, men vi har alle en meget forståelig tilbøjelighed til at søge væk fra det, vi føler, vi er dårlige til, og hen mod de, vi oplever succes med. Det vil børn altid gøre i den frie leg og når de selv kan vælge sportsaktivitet. Men ved at supplere med de voksenstyrede aktiviteter, som bevidst kommer rundt i grovmotorik, finmotorik, koordination, sansning og afspænding, sikrer man, at alle børn styrkes i det hele, påpeger forskeren:
”Det er vigtigt, at børn også prøver kræfter med det, de umiddelbart ikke så godt kan lide. Ham, der er glad for at køre mooncar hele dagen, skal måske hjælpes til nogle finmotoriske øvelser. Hende, der sidder med perleplader hele dagen, skal måske ud og køre mooncar. Og hende, der har et problem med det indre øre og derfor holder sig fra gyngen for ikke at blive svimmel, skal ud og rulle ned ad en bakke, fordi det hjælper på dét.”