Danske børn læser dårligere end nogensinde. Og det er ikke engang det største problem

Danske elever er blevet dårligere til at læse. Men værre er det, at læseglæden er ved at drukne i digitalisering og læreplaner, mener forsker

Digitaliseringen har sneget sig ind i skolesystemet, og det udfordrer de yngste elevers læselyst.
Digitaliseringen har sneget sig ind i skolesystemet, og det udfordrer de yngste elevers læselyst. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix.

Hvert femte år giver den internationale læseundersøgelse PIRLS et øjebliksbillede af, hvordan de danske skoleelever klarer sig i forhold til resten af verden. Og den seneste undersøgelse, som sammenligner næsten 400.000 elever fra mere end 60 lande, er ikke ligefrem opløftende læsning. For de danske elever er dårligere til at læse end nogensinde før.

Ifølge den danske del af undersøgelsen, som er udarbejdet af DPU på Aarhus Universitet, hænger udviklingen sammen med, at der er kommet flere svage læsere blandt de danske elever. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk, og derudover er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere til at læse.

De danske elever er dog ikke de eneste, som har fået sværere ved at læse. Stort set alle deltagerlande har oplevet et markant fald i læsefærdigheder siden 2016, hvilket undersøgelsen kæder sammen med coronapandemiens nedlukninger, og den danske tilbagegang blegner faktisk i sammenligning med de fleste andre lande.

Det betyder selvfølgelig ikke, at elevernes læsevanskeligheder ikke skal tages alvorligt. Men ifølge Thomas Illum Hansen, forskningschef på University College Lillebælt, dækker udviklingen over en mere problematisk tendens.

Læseglæden blandt de danske elever er faldet markant – også når man sammenligner med de øvrige lande. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som "rigtig godt kan lide at læse". Det gælder i dag kun hver syvende danske elev, mens det i målingen fra 2016 gjaldt hver femte. 

Det er ifølge Thomas Illum Hansen stærkt bekymrende, og det er ikke kun, fordi læseglæden er nødvendig for de unges læsefærdigheder. Lysten til at læse har afgørende betydning i sig selv, mener han:

“Læsning giver børn adgang til både fiktive universer og faglige emner. Man kan blive opslugt, man kan glemme sig selv, og man kan finde en sammenhæng i, hvad der ellers kan opleves som en digitalt fragmenteret verden,” siger Thomas Illum Hansen.

Digitaliseringen er i hans optik en af de største enkeltstående årsager til den faldende læseglæde. PIRLS-undersøgelsen viser, at de rige nordiske velfærdssamfund, hvor digitaliseringen er længst fremme, også er de lande, hvor læseglæden falder mest.

Thomas Illum Hansen peger blandt andet på sociale medier, der udgør et konkurrerende tilbud til læsningen, som de unge kan have svært ved at sige nej til.

“En undersøgelse, som vi gennemførte i 2021, viste, at der er en negativ sammenhæng mellem brug af sociale medier, og hvorvidt man læser. Og det giver mening, for sociale medier er jo kendetegnet ved det modsatte af læsning. Det er skiftende opmærksomhed, man skal være på og følge med. Det er alt andet end fordybelse.”

Det er dog ikke kun digitaliseringen, som har voldt de danske elever problemer. Thomas Illum Hansen peger på skolereformen fra 2014, der gjorde undervisningen i de danske skoler “langt mere målstyret”. 

“Når alt handler om elevernes præstationer, bliver læsningen mere nyttebetonet. Læsning af litteratur bliver en skolepligt, og eleverne får ikke lov til at fortabe sig i litteraturen,” siger han og fortsætter:

“Der er sket en fragmentering af fagene. Et fag skal gerne give en sammenhængende forståelse og et perspektiv på verden. Men det er blevet splittet op i en masse mål, og det er pludselig blevet meget abstrakt, hvad man skal lære. Det flytter jo fokus fra indhold, dannelse og fordybelse til hvad man målbart kan præstere.”

Thomas Illum Hansen påpeger, at skolerne som en del af skolereformens effektivisering har satset på de digitale løsninger. Penalhus og kladdehæfte er blevet pakket væk til fordel for iPad og digitale undervisningsportaler, mens nogle skoler har lukket deres biblioteker. Og det har ifølge Thomas Illum Hansen kun forværret problematikken.

“Når man investerer så meget i den digitale udvikling, går det selvfølgelig ud over de analoge materialer. Flere steder har man også skåret vejledningen fra. Det vil sige, at mulighederne for at blive inspireret er ikke de samme som tidligere. Man har simpelthen satset på teknologien,” siger Thomas Illum Hansen, som opfordrer de danske skoler til at finde bøgerne frem igen.

“Man bliver nødt til at prioritere bogen igen. Korte digitale tekster giver ikke det samme. Og så kunne det være oplagt at tage et kig på folkeskolereformens målstyring. Der er brug for nye læreplaner, der prioriterer faglig fordybelse og sammenhængskraft.”