Danske børn sendes tidligt i daginstitution. Men vi ved meget lidt om konsekvenserne

Forskningen kan ikke give et entydigt svar på, om det er en god eller dårlig idé, at småbørn kommer i vuggestue og dagpleje. Det sætter igen og igen ild til diskussionen om, hvad der er for barnets bedste

Man ved ikke særligt meget om, hvad daginstitutioner rent faktisk gør ved børn. Nogle, inklusive fagfolk, mener, at tidlig institutionalisering af børn kan være med til at forklare, hvorfor flere børn og unge i dag får forskellige psykiske diagnoser. Genrefoto.
Man ved ikke særligt meget om, hvad daginstitutioner rent faktisk gør ved børn. Nogle, inklusive fagfolk, mener, at tidlig institutionalisering af børn kan være med til at forklare, hvorfor flere børn og unge i dag får forskellige psykiske diagnoser. Genrefoto. . Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Mie Wedsgaard Storm og hendes mand hører til et fåtal. De havde to gode jobs og lige købt et hus nord for Aalborg. Men da de for seks år siden fik deres første barn, besluttede de, at han ikke skulle i daginstitution. Så hun sagde sit job op og blev hjemmepasser.

"Det var en stor og svær beslutning, men jeg kunne bare mærke, at han ikke skulle afsted," siger Mie Wedsgaard Storm, som siden har fået to børn, der også bliver hjemmepasset.

Men de fleste danske forældre afleverer deres børn i dagplejen eller vuggestuen, når de vender tilbage til jobbet efter deres orlov.

Institutionaliseringen tog for alvor fart i begyndelsen af 1970'erne, og siden er en støt voksende andel af danske småbørn blevet passet i vuggestue og børnehave. I 2020 var således 81 procent af alle et-årige indskrevet i daginstitutioner eller dagpleje. Det gælder både offentlige og private institutioner. Blandt de fem-årige var tallet 97 procent ifølge Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Men de seneste år har flere rejst et konfliktfyldt spørgsmål: Har småbørn overhovedet godt af at blive sendt i daginstitution?

"Der er faktisk ikke forskning, som kan give et præcist svar på spørgsmålet, når det gælder danske forhold," siger Charlotte Ringsmose, som er professor ved institut for kultur og læring på Aalborg Universitet.

Meget er ikke undersøgt. Så det er svært at sige præcist, hvad det betyder for børn, at de bliver sendt i vuggestue eller dagpleje, fortæller hun.


Ikke for børnenes skyld

Ligesom kritikere kalder Eva Gulløv institutionaliseringen et eksperiment. Hun er professor på Danmarks institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet.

"På et tidspunkt når børn en alder, hvor de selvfølgelig har glæde af at være sammen med andre børn. Men vi ved ikke, om etårige har gavn af at blive sendt i daginstitution," siger hun og tilføjer:

"Siden begyndelsen af 1970'erne har der ikke været ret meget institutionskritik. I dag ved vi heller ikke meget mere om konsekvenserne, end vi gjorde dengang. Men der er mange flere børn, som i dag går i institution og i meget længere tid," siger Eva Gulløv.

I gennemsnit begynder danske børn i dagpleje, når de er knap 10 måneder, og i vuggestue, når de er knap 11 måneder, viste tal fra det daværende Børne- og Socialministerium i 2018.

Der er flere årsager til, at man ikke har kunnet undersøge, hvorvidt livet i daginstitutionerne er skadeligt eller ej.

I så fald skulle man sammenligne to grupper: De børn, som har gået i daginstitution, og de, som ikke har. Men i praksis er det ikke muligt, fordi det sandsynligvis er en gruppe, som adskiller sig fra mange af de børn, som går i daginstitution, når det for eksempel gælder socioøkonomi.

Det ville også være vanskeligt at undersøge, om et barns senere psykisk mistrivsel skyldes lige netop tiden i daginstitutionerne, forklarer Nina Thorup Dalgaard, som er seniorforsker på Vive, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Men de allerførste år af barnets liv har "enormt stor" betydning for dets videre udvikling, forklarer Charlotte Ringsmose fra Aalborg Universitet. Og hvis kvaliteten i daginstitutionerne er høj, vil det have en positiv effekt på barnets trivsel.

Så det er ikke underligt, at flere i stigende grad bliver bekymrede for børnenes tarv, når pædagoger i disse år råber op om, at de ikke kan yde tilstrækkelig omsorg.

"I virkeligheden har vi lukreret på en tillid mellem familier og daginstitutionerne, og det er den tillid, som nu er udfordret. Vi er nødt til at blive klogere på, hvilke konsekvenser det egentlig har, at vi sender dem i daginstitution," siger hun.

Forskellige forståelser

Nogle, inklusive fagfolk, er gået så vidt som til at sige, at den tidlige institutionalisering af børn kan være med til at forklare, hvorfor flere børn og unge i dag får forskellige psykiske diagnoser.

Der er ikke forskning, som kan påvise en sammenhæng, og nogle har affejet påstanden med det argument, at psykiatrien blot er blevet bedre til at diagnosticere. Alligevel er det værd at undersøge, om der kan spores en sammenhæng, mener professor Charlotte Ringsmose.

Ikke alle køber præmissen om, at institutionaliseringen skulle være et stort eksperiment. En af dem er Pernille Juhl, som er lektor i udviklingspsykologi og børneliv på Roskilde Universitet.

"Hvad der ses som vigtigt for børns udvikling og trivsel, afhænger af, hvilken udviklingsforståelse man har. Min forskning viser, at børn i en meget tidlig alder er meget interesseret i andre børn og udvikler sig ved at indgå i fællesskaber med andre børn i forskellige aldre, og at det hjælper dem med at udvikle deres sociale kompetencer," siger hun og tilføjer:

"Men det er ikke det samme som at sige, at det ene er bedre end det andet. At barnet enten har bedst af at blive hjemme eller at blive sendt i daginstitution."

En af de forskere, som har sat spørgsmålstegn ved den tidlige institutionalisering, og som også har fået kritik af andre forskere for det, er Ole Henrik Hansen, som er lektor i småbørnspædagogik på Danmarks institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet.

"Der er mange forhold, som gør, at diskussionen bliver mudret. Du vil få forskellige svar afhængigt af, hvilke forskere du spørger. Og det er, fordi vi baserer det på forskellige teorier og opfattelser af, hvad målet med at sende børn i daginstitution er," siger han og tilføjer:

"Der er enormt mange faktorer, som spiller ind. Også det gør det svært at undersøge konsekvenserne. En af dem er, at børn er forskellige, så nogle vil blive sat under mere pres end andre, når de kommer i vuggestue eller børnehave."