Chancen for, at departementschefen møder rengøringsassistenten ved køledisken i det lokale supermarked, er blevet mindre. Hvor Skandinavien og i særdeleshed Danmark tidligere har skilt sig ud med sine blandede byer og kun meget lidt opdelte boligkvarterer, er der nu opbrud på vej i en række geografiske områder i Danmark.
LÆS OGSÅ: Virksomheder hjælper belastede boligområder
Det bekræfter både danske og udenlandske fagfolk, blandt andre debattør og forfatter til bogen Klassesamfundet 2.0 Lars Olsen:
Toppen og bunden i samfundet klumper sig sammen. I de socialt belastede boligområder og i Udkantsdanmark, hvor husene er meget billige, bor de dårligst stillede grupper, hvoraf en del er uden for arbejdsmarkedet. I den anden ende af spektret finder vi de boligområder og byer, hvor huspriserne de seneste 20 år er steget så gevaldigt, at kun de bedrestillede har råd til at bo der. Sådanne områder er der blevet flere af, og de højtuddannede og velbjergede bor i dag mere isoleret, siger han.
Nye undersøgelser fra Sverige og Holland, som vi normalt sammenligner os med, viser ligeledes en tendens til større kløfter mellem befolkningsgrupper. Og det er særligt de rige, der isolerer sig, påpeger professor i socialgeografi ved Amsterdams Universitet Sako Musterd.
De rige er langt mere adskilt fra resten af samfundet, end de fattige er. Rige søger helt bevidst efter andre rige, når de skal bosætte sig, mens fattige og middelklassen i højere grad har noget med hinanden at gøre, siger Sako Musterd.
Ifølge forskningschef i Rockwool Fonden Torben Tranæs er det sandsynligt, at der på sigt kommer en større skæv-vridning mellem land og by og dermed fattig og rig, fordi øget centralisering og mangel på arbejdspladser i land-områderne får de mest ressourcestærke til at søge mod vækstcentrene de større byer.
For folk med en lav indkomst giver det mening at leve der, hvor man har råd til at købe et hus, og hvor der via den kommunale udligning stadig er et vist serviceniveau, mens folk med flere ressourcer vælger at flytte til de større byer, hvor der er flere muligheder. På den måde sker der en vis sortering, siger Torben Tranæs.
At vi i stigende grad bosætter os ved siden af nogen, der ligner os selv, har dog ikke udelukkende at gøre med økonomisk formåen, mener Bo Vagnby fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
Vi føler os mere trygge ved at bo sammen med ligesindede folk som læser de samme bøger, aviser og går op i nogenlunde samme musik. Vi bryder os ikke om at stikke hovedet op over hækken og se naboen drikke sig fuld om eftermiddagen.
På sigt kan det føre til manglende forståelse for hinanden, hvis de geografiske kløfter bliver dybere, advarer direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning, ph.d. Jesper Bo Jensen. Han mener, at den geografiske afstand mellem rig og fattig er vokset de senere år:
Det betyder, at sammenhængskraften i samfundet er fraværende. Når man ikke kender de andre, forstår man heller ikke hinandens adfærd, og det udfordrer vores lyst til at hjælpe andre. For eksempel ønsker man ikke at hjælpe bistandsklienten yderligere, når en sådan modtager 16.000 kroner om måneden fra det offentlige. Når vi ikke forstår hinanden, tager vi afstand til hinanden, og det skaber kløfter i samfundet. De, der for eksempel er mest bange for indvandrere, er dem, der ikke har noget med dem at gøre.
Også Lars Olsen påpeger, at det er med til at sætte sammenhængskraften under pres.
Konsekvensen for de dårligst stillede er, at du kommer til at mangle positive rollemodeller, der kan vise dig vejen ind i samfundet. Din risiko for at blive fastholdt i det negative billede er langt større, hvis hverken dine eller dine kammeraters forældre går på arbejde eller går op i at tage en uddannelse. Omvendt kommer de rige og velstilledes børn til at mangle noget indsigt i, hvordan andre grupper lever. Det har sådan set negative følger for begge parter, siger han.