Danske coronapatienter skal ikke dø alene

Hospitaler vil sikre, at de nærmeste pårørende får mulighed for at tage afsked, men der bliver tale om korte besøg, og kun en lille kreds af de allernærmeste får adgang. Det er afgørende at få sagt ordentligt farvel til den døende, siger lederen af Det Nationale Sorgcenter og en psykolog

Pårørende til patienter med coronavirus kan ikke komme på besøg på grund af smittefare. De nærmeste har dog stadig mulighed for at komme på et kort visit, hvis patientens tilstand er meget kritisk.
Pårørende til patienter med coronavirus kan ikke komme på besøg på grund af smittefare. De nærmeste har dog stadig mulighed for at komme på et kort visit, hvis patientens tilstand er meget kritisk. Foto: Iris / Ritzau Scanpix.

Italien er det land i Europa, som er blevet ramt hårdest af coronapandemien. Flere end 9000 er døde, og kirkeklokkerne kan ikke længere følge med. På de italienske hospitaler hersker der kaos, i takt med at ligene hober sig op, men da Reuters i sidste uge talte med den italienske læge Romano Paolucci, fortalte han, at det værste ikke var døden i sig selv. Den havde han for længst vænnet sig til. Det værste var at se patienterne dø alene.

I Danmark arbejder hospitaler på, at coronapatienter ikke kommer til at dø alene. Situationen herhjemme er langt fra forholdene i Italien, og sygehusene har valgt at prioritere, at de pårørende skal have mulighed for at tage afsked med den afdøde. Det oplyser både Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital.

Selvom pårørende til coronapatienter i øjeblikket ikke kan komme på besøg på grund af smittefaren, har de nærmeste stadig mulighed for at komme på en kort visit, hvis patientens tilstand er meget kritisk, men det er kun en lille kreds, som får mulighed for at sige farvel, og de vil være iført værnemidler som forklæde, maske og visir. Rigshospitalet oplyser derudover, at ordningen med besøg til kritisk syge coronapatienter kan blive ændret i fremtiden, hvis den nuværende situation bliver forværret, og man må tage flere sikkerhedshensyn.

Dorte Sørensen, der er provst for hospitalspræsterne i Region Midtjylland, fortæller, at hospitalspræsterne vil gøre alt for at undgå, at coronapatienter dør alene.

”Pårørende og præster kan komme på besøg iført værnemidler. Ligesom for alle andre kan det ske, at coronapatienter er alene i dødsøjeblikket, men vi vil gøre alt for at undgå, at patienter skal dø alene. Når det er sket i Italien, må det handle om, at sundhedsvæsenet ikke har haft overblik over situationen, men det bliver en mindre kreds af pårørende, der får mulighed for at tage afsked, og det kan selvfølgelig være svært,” siger Dorte Sørensen.

Leder af Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt, siger, at afskeden med coronapatienter udgør en helt særlig udfordring, som europæiske sorgcentre drøfter lige nu.

”Afskeden bliver meget anderledes og mere kompliceret, fordi besøgene er korte, og de besøgende skal iføre sig masker og andre værnemidler. Det giver en distance til den døende. Samtidig kan de pårørende være bange for at blive smittet,” siger Preben Engelbrekt.

Han forklarer, at det kan stille familierne i en vanskelig situation, når de skal vælge, hvilke pårørende der kan komme på besøg.

”Det kan for eksempel være vigtigt for børnebørn at tage afsked, men det vil i nogle tilfælde ikke være muligt,” siger Preben Engelbrekt.

Han fortæller, at Det Nationale Sorgcenters særlige psykologiske coronahotline allerede nu har haft et par opkald fra børnebørn, som var kede af, at de ikke kunne tage afsked med deres bedsteforældre.

Helene Grau, der er psykolog med speciale i sorg, understreger også, at det er helt afgørende for den efterfølgende sorgbearbejdelse, at de pårørende får mulighed for at sige farvel.

”Noget af det, der optager mennesker, når de mister nogen, de holder af, er den afdødes oplevelse af at gå bort. Det at vide, at personen ikke lider, og at personen føler sig tryg og er sammen med dem, de elsker, betyder meget. Det bliver en udfordring at bearbejde sorgen, når man har en uvished om dette, og man ikke har haft mulighed for at være der for den døende. Alle omstændighederne og uretfærdigheden ved personens måde at gå bort på, kommer til at tage en stor plads frem for sorgen over at miste,” siger Helene Grau.

Hun fortæller også, at sorgprocessen kan blive mere udfordrende uden en ordentlig og værdifuld afsked, da de pårørende kan døje med ikke at have fået fortalt den afdøde om alt det, vedkommende har betydet for dem i livet.

”Mange kæmper med det, hvis ikke de har haft de her afsluttende samtaler. I vores samfund er der nogle meget klare idéer om, at man, når nogen er døende, skal have mulighed for at fortælle vedkommende om den betydning, den døende har haft. For mange giver det en usikkerhed eller en oplevelse af, at den pårørendes død er uforløst, hvis ikke man har denne samtale. For tænk, hvis mor ikke vidste, at hun var elsket.”