Prøv avisen

Danske dialekter er så godt som døde

Tegning: Peter Hermann

Den danske standardisering af sproget har reelt udslettet dialekterne, viser ny dialektforskning. Og sådan vil vi helst have det, mener sprogforskere

Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det konkluderer flere sprogforskere. Der findes således ikke længere børne og ungdomsmiljøer i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bedsteforældre, viser nyere forskning. Kun 10-20 procent af befolkningen kan i dag tale dialekt, og heraf kan de fleste også tale rigsdansk.

Det danske sprog er dermed blandt verdens mest ensartede. Og det har vi selv valgt, mener lektor Tore Kristiansen fra Afdelingen for Dialektforskning på Københavns Universitet. Han kalder det en myte, at vi opfatter jysk som særligt troværdigt og fynsk som mest charmerende. Faktum er, at stort set alle børn bliver opdraget til at tale rigsdansk, fordi det bliver betragtet som mest karrierefremmende.

Mange danskere har et nostalgisk forhold til dialekter og siger, at de er vigtige og hyggelige. Men når vi blindtester folks holdninger, kommer det klart frem, at alle uden undtagelse opfatter rigsdansk og det vil sige københavnsk som mest positivt på alle parametre, også troværdighed og charme. Langt de fleste bryder sig i virkeligheden ikke om dialekter ikke engang deres egen, siger han.

Det ser Tore Kristiansen som et udtryk for, at Danmark i exceptionel grad har udviklet et standardsprog, der dominerer medierne, undervisningen i skolerne og synet på det at tale ordentligt dansk i langt højere grad, end hvad der er tilfældet i alle andre europæiske lande. Eksempelvis Norge og Sverige, hvor dialekter og regionale sprog ligefrem er stigende i popularitet, og hvor selv tv-værter gør en dyd ud af at fremhæve deres tilhørssted.

Men i Danmark hersker en bevidstløshed omkring sproglig variation. Opstår der tvivl om, hvordan man staver eller udtaler et ord, henviser danskerne blot til retskrivningsordbogen, siger Tore Kristiansen, der selv er fra Norge.

Konsekvensen er, at danske dialekter stort set er forsvundet og i hvert fald ikke lever videre blandt ungdommen. Enkelte overlever i form af de langt bredere regionalsprog såsom sønderjysk eller fynsk, men de vil også med tiden blive udvandet af det rigsdanske sprog, københavnsk.

Den kamp om sproget, der begyndte i 1880'erne med købstadskulturens stigende påvirkning på landdistrikterne, er dermed ved at nå sidste akt. Og det er både godt og skidt, mener leder af Centret for Jysk Dialektforskning, lektor Viggo Sørensen. Næsten alle danskere forstår i dag umiddelbart hinanden, og vi nedvurderer stort set ikke hinanden på grund af det sproglige. Til gengæld er den kulturhistorie, der knytter sig til dialekterne, i færd med at gå tabt.

Dialekterne er vores eneste vidnesbyrd om, hvordan vi tænkte og udtrykte os, samt hvilke ordsprog og hvilken humor vi havde i tiden før Anden Verdenskrig. Sproget er på den måde et aftryk af livet, som det blev levet, og det er synd, hvis det skal forsvinde, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk