Prøv avisen

Danske drenges rumfartsdrømme går i opfyldelse

Den danske astronaut Andreas Mogensen er blevet tildelt en mission til Den Internationale Rumstation ISS i september 2015. Han skal efter planen sendes op med et russisk Soyuz-rumfartøj fra Kasakhstan. – Foto: Liselotte Sabroe.

36-årige Andreas Mogensen skal i 2015 på rumvandring som den første dansker nogensinde. Ikke siden Knud Rasmussen har vi haft en tilsvarende dansk heltefigur og rollemodel, som skal forene fysisk, videnskabelig og fortællemæssig formåen

Lige siden USA og Sovjetunionen i 1950erne indledte deres respektive rumprogrammer i skarp indbyrdes konkurrence, har ønsket om at gøre videnskabelige landvindinger været kombineret med farverige og opbyggelige for-tællinger om mænd af den rette støbning. Så længe der har været astronauter, har disse været brugt som rollemodeller for nationen og de opvoksende generationer.

I årenes løb har mange danske drenge drømt drømmen om at blive Danmarks første rigtige astronaut. Nu står det klart, at denne ære tilfalder den 36-årige Andreas Mogensen, som i 10 dage i september 2015 skal opholde sig på rumstationen ISS, hvor han blandt andet skal udføre forskning, gå på rumvandring og formidle sine resultater og oplevelser til børn og unge verden over. Han blev i 2009 udvalgt blandt over 8400 til at være en af seks, der skulle begynde uddannelsen til astronaut, og i går blev det så offentliggjort, at han er udvalgt til en konkret mission i rummet.

Det er en stor ære at skulle repræsentere Danmark som den første dansker i rummet, men for mig personligt ville det også være en glæde, hvis jeg var den 10. dansker i rummet. Jeg håber, jeg vil kunne inspirere børn og unge til at forfølge deres drømme og at interessere sig for naturvidenskab, sagde Andreas Mogensen, da han i går mødte pressen på Tycho Brahe Planetariet i København.

LÆS OGSÅ: Opdagelsen, der gjorde os mere krisebevidste

Allerede på mandag drager den berejste civilingeniør, ph.d. i luftfart, pilot, sportsdykker og atlet til Florida. Som led i sin træning til at kunne klare ekstreme forhold skal han opholde sig en hel uge dybt under havets overflade en oplevelse, han paradoksalt nok betegner som et af flere højdepunkter på vejen mod rummet.

Træningen foregår også hos Nasa i USA og i Rusland, hvor han blandt andet skal lære at udholde sibirisk kulde, at blive kastet rundt i en kæmpe centrifuge og at flyve det Soyuz-rumfartøj, som skal bringe ham op til rumstationen.

Selve det arbejde, han skal udføre, lægger sig i forlængelse af, hvad mere end 500 andre astro- og kosmonauter har udført gennem mere end 50 år. Med astronautens egne ord er der intet unikt ved missionen, bortset fra, at denne gang er det mig, der skal med.

Men set fra et danskhedsperspektiv bliver Andreas Mogensens rejse unik. Det bliver en lejlighed til at præsentere en dansker, der kan fungere som et symbol på menneskets vilje til at søge udfordringer og drive vores indsigt videre, som Morten Østergaard (R), minister for forskning, teknologi og videregående uddannelse, formulerer det.

Astronauter er vor tids opdagelsesrejsende. Det handler om at kunne udstå fysiske strabadser som en iron man, samtidig med at man kan bedrive naturvidenskabelig forskning, håndtere avanceret teknologi, kommunikere flydende på mange sprog, især russisk, og gøre det hele under ekstremt klaustrofobiske forhold, forklarede ministeren, som også sagde til den omtrent jævnaldrende astronaut:

Vi var mange, der havde den drengedrøm, men nu blev det dig, der løb med tjansen.

Ifølge Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, er en mand som Andreas Mogensen både en eksponent for og en kontrast til de selvudviklings-idealer, som præger vor tid. At kunne forene fysisk styrke med videnskabelig indsigt og at påtage sig en funktion som rollemodel er meget på mode. Men det særlige ved Andreas Mogensen er, at hans færdigheder er meget konkrete.

Jeg ved ikke, om han har X-faktor, men det er også ligegyldigt. Hans opgave er at være med til at sælge historien, men ikke brænde igennem på den måde, som kvalificerer til at medvirke i Vild med dans. Han skal kunne noget rigtigt, nemlig kunne opholde sig i rummet, flyve et rumfartøj og tale russisk. Derfor er det da fint, at han gøres til rollemodel, siger Svend Brinkmann.

Han tilføjer, at rumfart altid har været skabt i en kombination af maskulin styrke, pionerånd, videnskabelighed, patriotisme og underholdning. Dermed får vi den første danske helt siden polarforskeren Knud Rasmussen, som forener disse elementer:

Astronauter har altid været brugt til at opbygge national identitet. Det nye er, at vi i Danmark er med.