Hvis den internationale Pisa-undersøgelse svarer til en eksamen af de enkelte landes skolesystemer, så viser den seneste rapport, som blev offentliggjort i går, at Danmark for syvende gang har bestået eksamen i både læsning, matematik og naturfag. Til gengæld viser den også, at alle politiske drømme om topkarakterer fortsat kun er drømme. Det har stort set ikke haft effekt, at der gennem 20 år er gennemført alskens faglige opstramninger, reformer og skoletids-forlængelser.
De seneste tre år har tilmed budt på en lille tilbagegang i naturfag og status quo i de to andre fag, men det positive er, at Danmark ligger over gennemsnittet for OECD i alle tre fag, konstaterer den danske hovedforfatter til Pisa-rapporten, seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
”Faldet i naturfag overrasker lidt, og det er påfaldende, at den danske læselyst ikke er så høj, men ellers har danske elever klaret sig som forventet,” siger seniorforskeren, der ikke ønsker at begive sig ud i en tolkning af, hvad Pisa-tallene siger om folkeskolereformens effekt.
Det er imidlertid en kendsgerning, at Danmark lå som nummer 18 i læsning i Pisa 2009, hvilket fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at opstille det mål, at vi skulle op i top-5. Det er vi ikke kommet 10 år og en omfattende reform senere. Både i Pisa 2015 og Pisa 2018 rækker de danske elevers læsefærdigheder til... en 18. plads.
”Det er åbenlyst, at der ikke er sket det store faglige ryk, som man fra politisk hold havde håbet og forventet,” siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College og medlem af den nationale Pisa-styregruppe.
”Jeg vil ud fra en faglig vurdering sige, at Danmark holder en stabil position. Vi ligger over gennemsnittet, men det skulle vi også gerne, når man ser på, hvilke lande der er med i undersøgelsen. For mig at se er det ikke vigtigt, om vi ligger nummer fem, men om vi klarer os i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel Storbritannien, Finland, Canada og Norge,” tilføjer han.
Pointen er, at den præcise ranglisteplacering ikke betyder så meget. Øverst på listen finder man asiatiske lande med en markant anden uddannelseskultur. Sammenligner man Danmark med det øvrige Norden og Nordeuropa, klarer vi os gennemsnitligt. Men det har vi også gjort tidligere, hvor resultaterne ikke desto mindre fra politisk hold blev udlagt som så skuffende, at det kaldte på en reform.
”Man kan ikke sige, at 2000’ernes politik om, at nationale test og øget fokus på Pisa-resultater skulle løfte elevernes faglige niveau er lykkedes. Derfor er det måske værd i det politiske liv at diskutere, om vi vil fastholde dén målsætning,” siger Andreas Rasch-Christensen, som omvendt heller ikke mener, Pisa kan bruges til at sige, at alle tiltag i skolereformen fra 2013 var forkerte.
”Vi kan se, at mange af reformens elementer – øget bevægelse, faglig fordybelse, åben skole og udeskole – hver især er gode tiltag. Men vi har nok presset systemet for meget ved at indføre det hele på én gang,” siger uddannelsesforskeren.
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har det allerede i nogen tid været tydeligt, at den politiske optagethed af Pisa-undersøgelser og nationale test er blevet mindre. Pisa er bare en undersøgelse, ikke Gud.
”Hverken nationale test eller Pisa-undersøgelser tyder på, at elevernes færdigheder har rykket sig. De første 11 år, jeg var formand, blev der lavet tre omfattende reformer af skolen, uden at det reelt løftede det faglige niveau. Derfor er vi nødt til at gå andre veje i forhold til det, vi har oplevet. Heldigvis ser jeg for tiden gode tegn i sol, måne og stjerner på, at vi kan samarbejde om at skabe den gode skole ud fra forskningsmæssig viden og erfaringer fra lærerprofessionen. Det er bedre, end at det er dét, man på Christiansborg synes, mener og tror om skolen, der sætter retningen,” siger Anders Bondo Christensen, som har været lærerformand siden 2002.
Han uddyber, at dels er forskere efterhånden nået frem til, at der er klare begrænsninger i, hvad Pisa-undersøgelser og især internationale ranglister egentlig kan bruges til. Dels blev undersøgelserne tidligere brugt til at legitimere de poliske tiltag, man i forvejen havde besluttet sig for:
”Helt tilbage ved offentliggørelsen af den første Pisa-undersøgelse i 2001 blev Pisa brugt som en rambuk for de ønskede reformer. Det gjorde Ulla Tørnæs (V) og Bertel Haarder (V) i 2000’erne, og Christine Antorini (S) i 2013. Jeg ser det som et positivt tegn, at man dels ikke længere ser Pisa som en facitliste for alt, dels er holdt op med at bruge Pisa til at skabe en katastrofestemning, som skal legitimere drastiske reformer.”