Prøv avisen

Danske elever er verdensmestre i demokratisk dannelse

Gymnasieelever får undervisning i engelsk. Mange elever i klassen. Høj klassekvotient. Borupgaard Gymnasium. Foto: Torben Klint Denmark

Skoleelever i 8. klasse er ikke alene dygtige til at sige deres mening, i løbet af 10 år er også den faktuelle viden om politik og samfund rykket op i verdenseliten

I løbet af det seneste årti er det lykkedes den danske folkeskole at stramme undervisningen i samfundsfag op, så elever på 8. klassetrin er verdensmestre i demokratisk dannelse.

Det viser en international undersøgelse af elevers viden om samfundsforhold, politik og demokrati, som adjunkt Jens Bruun fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet har gennemført. Konklusionen er især interessant, fordi de danske elever i en næsten tilsvarende undersøgelse fra 1999 kun opnåede et middelresultat som nummer 14 af 28 lande.

"Den tidligere undersøgelse var endnu mere paratvidensorienteret. Men det er vigtigt at understrege, at det også denne gang er en faglig test, hvor vi ikke har spurgt til elevernes holdning, men til deres viden om samfundet," siger Jens Bruun.

Han uddyber, at testen typisk ikke rummer spørgsmål som: "Hvad hedder statsministeren?". Derimod testes elevernes evne til at forstå politiske scenarier, begreber som ytringsfrihed og mindretalsbeskyttelse, principper for valgdeltagelse og kendskab til demokratiske institutioner.

"Karikaturen på danske elever er, at de er gode til at snakke, men de ved ikke noget. Men det viser sig, at de danske resultater på dette område er ekstraordinært fremragende," siger Jens Bruun, som ser det danske resultat i sammenhæng med, at elever i 8. klasse modsat i 1999 har samfundsfag fast på skemaet.

Undersøgelsen viser, at kun Finland kan holde trit med Danmark i faktuel viden. Danmark har den største andel af meget dygtige elever og de dygtigste drenge af alle, mens Finland løber med verdensmesterskabet for piger.

Også indvandrerbørn og børn fra lavere sociale klasser klarer sig godt sammenlignet med tilsvarende grupper i andre lande, selvom disse grupper generelt ligger under gennemsnittet.

Endelig har det danske klasserum førstepladsen som forum for åben politisk debat, og de danske lærere ligger højest i prioriteringen af "elevernes kritiske og selvstændige tænkning".

Resultatet glæder Knud J.V. Jespersen, professor i historie ved Syddansk Universitet. I 2006 stod han i spidsen for daværende undervisningsminister Bertel Haarders (V) udvalg til styrkelse af undervisningen i samfundsfag.

"Dengang var problemet, at der nok var mange holdninger blandt eleverne, men at det kunne knibe med den faktuelle viden. Det ser ud til, at vores ønske om at styrke videnssiden er blevet opfyldt," siger han.

Ifølge Tanja Andersen, formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, skyldes det gode resultat, at samfundsfag er blevet prøvefag, men hun peger også på, at demokrati står centralt placeret i folkeskolens formålsparagraf.

"Den danske skole er gennemsyret af demokratitanken," siger Tanja Andersen, som i øvrigt tilføjer, at det ikke kun er en myte, at danske skoleelever er gode til at snakke, men ikke altid ved, hvad de snakker om:

"Jeg oplever at når man får en 8. klasse, siger de, at i samfundsfag skal man bare kunne snakke. Det er derfor en vigtig faglig disciplin for os lærere at få sagligheden med. Det vil sige, at når vi taler om, hvordan man undgår folkedrab, er det ikke godt nok bare at sige: ?Vi skal være søde mod hinanden?."

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk