Danske elever mister indflydelse - og forståelse for demokratiet

Større fokus på faglige mål har skubbet værdier som elevdemokrati i baggrunden i folkeskolen. Det betyder en forringelse af de områder, som danske unge ellers er konkurrencedygtige på i forhold til udlandet

"Mange steder er det en kamp for eleverne at blive hørt i skolebestyrelsen og ledelsen," siger Troels Boldt Rømer, der er formand for Danske Skoleelever. Flere forskere påpeger da netop også, at folkeskolens elever får mindre og mindre indflydelse på deres skolegang.
"Mange steder er det en kamp for eleverne at blive hørt i skolebestyrelsen og ledelsen," siger Troels Boldt Rømer, der er formand for Danske Skoleelever. Flere forskere påpeger da netop også, at folkeskolens elever får mindre og mindre indflydelse på deres skolegang. . Foto: Søren Bidstrup.

Folkeskolens elever får mindre og mindre indflydelse på deres skolegang. Elevrådene findes stadig, men reelt bliver eleverne ikke inddraget i "rigtige" beslutninger med betydning for deres hverdag, skriver fagbladet Folkeskolen. Derfor lærer børnene ikke for alvor, hvad det vil sige at deltage i et demokrati.

Det mener blandt andre lederen af gruppen for Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning ved Roskilde Universitet, Jan Kampmann. Tidligere hed det sig, at folkeskolen i sig selv skulle være en demokratisk institution, der inddrog eleverne. Men gennem de seneste 10-15 år er man i stedet begyndt at lære eleverne om demokrati, forklarer han. Og det betyder, at vi i dag sakker bagud i forhold til Norge og Sverige, hvor man stadig holder liv i demokrati-eksperimenter, debatter om elevinddragelse og initiativer med fokus på medindflydelse. I Danmark er vi simpelthen kommet til at hvile på laurbærrene, og den pædagogiske selvgodhed er blevet for stor, siger Jan Kampmann.

"Den danske selvforståelse har gjort, at elevdemokratiet har fået lov til at blive porøst og forvitre. Men vi skal være opmærksomme på, at det, vi har opfattet som naturgivet, kan forsvinde," siger han.

Nok siger en nylig international undersøgelse, at danske elever er i verdensklasse, når det gælder demokrati, og undervisningministeren har kaldt dem "verdensmestre" i det. Men eleverne er blevet målt på deres viden om folkestyret – ikke på deres deltagelse i eller forståelse af det. Og netop et øget fokus på målbare og sammenlignelige resultater i folkeskolen med større faglige krav og konkrete målsætninger levner ikke megen plads til de bløde skoleværdier, der giver bestemte færdigheder. Færdigheder som selvstændighed, kreativitet, opfindsomhed og samarbejdsevner, der netop efterspørges i jobannoncer både herhjemme og i udlandet, mener Jan Kampmann.

"Vi mangler en grundig diskussion af, hvad folkeskolen overordnet skal. Hvorfor skal Pisa-målene være et uimodsagt måleparameter? Spørgsmålet er, om vi skal rette ind efter dem eller vende logikken om og fokusere på, hvad vores elever er særligt gode til og så styrke det. Selvfølgelig skal man ikke negligere fagligheden, men hvorfor skal vi ligne alle de andre lande i en b-, c- eller d-udgave?", spørger han.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, kalder udviklingen "rigtig skidt" og understreger, at danske unge er demokratisk bevidste og aktive, fordi de har lært det.

"De kundskabsbegreber, vi tidligere har haft i folkeskolen, er under pres. Jeg plejer at sige, at vi ikke skal uddanne Klods Hans' brødre, der ikke kan bruge deres kloge kundskaber. Men balancen er på det felt blevet rykket og forstærkes af stadig flere nationale og internationale test, der kun kan måle det målbare," siger han.

Også Johannes Andersen, der forsker i politisk deltagelse, demokrati og unge ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, genkender kritikken. Han mener, at man må sadle om, hvis danske unge skal blive de aktive medborgere, politikerne ønsker. Man skal udvikle den demokratiske kultur ved at skabe formaliserede spilleregler for elevers indflydelse og faktisk inddrage dem i vigtige debatter og diskussioner.

"Hvis eleverne skal opnå en demokratiforståelse, skal vi ikke lære dem, hvor mange der sidder i Folketinget. Vi skal i stedet inddrage dem i praksis," siger han.

Det bakker blandt andre Danske Skoleelevers formand Troels Boldt Rømer ham op i. Han ser dog, at eleverne på et overordnet plan bliver taget mere alvorligt i dag, hvor de eksempelvis inviteres til store politiske diskussioner. Men fra skole til skole kan der være store forskelle på, om eleverne bliver lyttet til eller inviteres for syns skyld.

"Mange steder er det en kamp for eleverne at blive hørt i skolebestyrelsen og ledelsen. Men der er god grund til at tage os seriøst, for der er altså ikke kun tale om forslag om swimmingpool i skolegården," siger han, der netop har været til et møde for alle elevråd i Frederikssund, hvor der blev diskuteret emner som vikar-problemer og heldagsskole.

Og det er da meget fint at lytte til eleverne i trivselsspørgsmål, mener professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund. Han anerkender, at der er sket et skift i forhold til andelen af elev-indflydelse og varsler, at der i den danske folkeskole vil komme "mere af samme skuffe" – den, der ikke byder på elevdemokrati. Men han mener ikke, at det er af det onde. For der må være en grænse for, hvad eleverne inddrages i, siger han og nævner slutmål, læreplaner og undervisningsmetoder.

"Demokrati skal ikke række længere, end at det til syvende og sidst er læreren, der bestemmer. Det nytter ikke noget, at eleverne sidder i rundkreds, hvis de ikke ved noget om det, de diskuterer," siger han.

dalsgaard@k.dk