Danske familieværdier er i krise

Der er behov for en grundig diskussion om danske familieværdier, mener både politikere og iagttagere, der oplever et problematisk skred. Familieforsker er mindre bekymret

Flere iagttagere og politikere mener, at familien ikke har samme rolle som tidligere. Kernefamiliens rolle som vigtig samfundsbærende institution nedprioriteres. – Tegning: Jens Hage/
Flere iagttagere og politikere mener, at familien ikke har samme rolle som tidligere. Kernefamiliens rolle som vigtig samfundsbærende institution nedprioriteres. – Tegning: Jens Hage/. Foto: .

Kernefamilien som en bærende samfundsinstitution er ved at gå i opløsning.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der som det seneste har kastet sig over familien som værdipolitisk kampplads.

I weekenden deltog tidligere partiformand Pia Kjærs-gaard i en værdidebat på De Radikales nytårsstævne i Nyborg og talte her om et værdimæssigt skred i kulturpolitikken, i kirkepolitikken og ikke mindst i familiepolitikken. Og i denne uge har partiets folketingsmedlem René Christensen indkaldt flere relevante ministre til en forespørgselsdebat om familieværdier.

LÆS OGSÅ: Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Regeringen lægger et stort pres på familielivet med tiltag, der rammer kernefamilien, siger René Christensen.

Han mener, at familien påvirkes af et politisk ønske om at gøre det lettere at opløse ægteskabet, om at sidestille homoseksuelle par med den klassiske far og mor-rolle, om at kunne designe kunstigt befrugtede børn og om generelt at ændre de traditionelle familiemønstre.

Jeg ønsker en fordomsfri debat, ikke om enkeltsager, men om udviklingen, der presser familielivet i dag, siger René Christensen.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen har fulgt børnefamiliernes udvikling tæt og er ligeledes bekymret.

Der er sket et stort skred siden årtusindskiftet, hvor alternativer til familien stadig var meget tabubelagt. I dag er det helt normalt. Der er samtidig sket politiske markeringer, der bærer i retning af, at familien ikke har samme rolle som tidligere. Kernefamilien har jo traditionelt spillet en rolle som vigtig samfundsbærende institution, hvor man fik tryghed og lærte at gebærde sig, bestille noget, tage ansvar og være forpligtet over for et fællesskab. Den rolle nedprioriteres i disse år, siger hun.

Det underminerer for eksempel familien som fællesskab, når regeringen ændrer reglerne for børnepenge, så man ifølge Birthe Lunddal Jeppesen bliver straffet for at være gift.

Nogle kvinder oplever at være bedre økonomisk stillede ved at leve alene. Det er problematisk, når forskning viser, at folk har det bedst i en familie. Årtiers bestræbelse på at give det enkelte menneske flest mulige rettigheder har ført til, at familien som institution er dårligere stillet, siger hun og savner ikke så meget gamle dage, men efterspørger en debat om, hvordan man strukturelt kan understøtte et samfund, hvor man gerne vil satse på familien og ikke bare det enkelte individ.

Henrik Højlund, sognepræst i Løsning og Korning Sogn ved Horsens, er anfægtet af det, han anser som en kraftig modernitet, der i den grad rammer familieværdierne og familien som traditionel samfundsmæssig grundpille.

Det handler om et underliggende pres på forståelsen af virkeligheden. Det moderne samfund agerer, som om virkeligheden er en konstruktion. Og det kan godt være, at familiepolitikken er et spejl af tiden, men den interessante debat er, om opfattelsen af virkeligheden som noget, vi konstruerer, er god eller ej. Det moderne pluralistiske samfund kan i princippet kaste alle værdier op i luften og lade dem lande helt anderledes end før. Det åbner for kaos, siger han.

Familieforsker Per Schultz-Jørgensen bidrog med et kapitel om familieværdier i en større værdiundersøgelse fra 2011. Han mener ikke, at der er tale om et skred, da familiestrukturen har ændret sig gennem årtier. De seneste år har handlet om at tilpasse sig, mener han.

Moralsk og holdningsmæssigt har vi accepteret, at børn lever uden for ægteskabet, at moderen arbejder så meget, som hun gør, og hvad det medfører, siger han.

Ifølge professoren bør debatten ikke handle om klassiske familiemønstre, men om, hvordan man støtter de kærlige og tætte bånd mellem familiemedlemmer.

Han får opbakning fra debattør Nanna Kalinka Bjerke, som har en MA i køn og kultur og er forfatter til blandt andet bogen Kære far og mor.

Det er et større løfte at få børn end at blive gift. Det kan man understøtte eksempelvis med øremærket barsel til mænd. Man ved, at færre bliver skilt, hvis manden er på barsel. Man kan ikke som Dansk Folkeparti kæmpe mod tiden og de behov, der er, for at skabe gode relationer, som i højere grad ikke er baseret på kød og blod. Men det ligner familien på mange måder og handler primært om at skabe fællesskaber, som giver livet mening, siger Nanna Kalinka Bjerke.

Hun ser snarere en større fare i de stigende krav til forældre, der kommer fra alle samfundets sider, og som i hendes øjne er mere nedbrydende for kernefamilien.