Inden for få år vil en blodprøve fra en kvinde tidligt i graviditeten være nok til at vise, om fostret har Downs syndrom eller andre kromosomsygdomme. Sådan lyder det fra det danske biotekfirma FCMB, der har forsket i fosterceller i årevis og nu har fået et stort gennembrud.
- Alting kan jo gå i fisk, men vi er tæt på 100 procents træfsikkerhed, og jeg føler mig meget, meget godt tilpas. Man har forsøgt det her i 40 år og fejlet og fejlet. Så det er et stort skridt for de tusindvis af kvinder, det vil komme til at hjælpe. Og helt personligt er det en videnskabelig triumf, hvis det lykkes i sidste ende, siger Steen Kølvraa, professor i klinisk genetik ved Syddansk Universitet og videnskabelig rådgiver for firmaet.
Alle gravide har celler fra fostret i blodet. Med den nye metode kan cellerne isoleres og analyseres for blandt andet kromosomfejl. Metoden mangler stadig gennemprøvning på et større antal kvinder, men hvis den bliver taget i brug, vil 35 ufrivillige aborter af raske fostre kunne undgås hvert år. Det er nemlig riskoen ved den moderkageprøve, som omkring 3500 danske kvinder årligt får foretaget, hvis man vurderer, at det kommende barn muligvis har kromosomfejl.
- Vi har ventet på det her i rigtig mange år, og man tænker umiddelbart, at det er for godt til at være sandt. Men jeg har været hos firmaet og se resultaterne. Det ser rigtig, rigtig imponerende ud, siger professor og overlæge Niels Uldbjerg ved Skejby Sygehus, der har leveret blodprøver til forskningen.
Med blodprøvemetoden vil gravide allerede før abortgrænsens 12. uge få mulighed for at vide, om de bærer et barn med Downs syndrom. Formentlig vil man også finde flere fostre med kromosomfejl end i dag. Og samtidig er det mindre indgribende over for kvinden:
- Det er jo ikke lige så dramatisk at få taget en blodprøve som at få en nål stukket ind gennem maveskindet, siger Niels Uldbjerg.
Forskningschef og overlæge ved Statens Serum Institut Michael Christiansen er dog umiddelbart skeptisk:
- Jeg vil gerne se publicerede data, før jeg bliver begejstret. Jeg har mine tvivl om, hvorvidt det teknisk kan lade sig gøre at tilbyde til alle kvinder. Man har i snart 20 år i store forskningscentre over hele verden arbejdet på det. Blandt andet i USA, hvor der er brugt millioner af kroner uden resultat, siger han.
Nu skal FCMB's resultater gennemprøves og videreudvikles. Formodentlig i samarbejde med en større international samarbejdspartner. Om et par år regner forskerne med at være så langt, at blodprøver kan erstatte moderkageprøver på de danske hospitaler.
- Hvor hurtigt det bliver taget i brug handler kynisk sagt om, hvor mange penge vi får på bordet fra international side. Vi forestiller os ikke, at vi 15 mand fra Vejle laver et verdensdækkende produkt. På et eller andet tidspunkt skal vi i kompagniskab med et af de virkeligt store firmaer med internationalt netværk, siger Steen Kølvraa.